Økonomistyring HA 4. semester forår 2008 v/ Niels Sandalgaard, 2. april 2008 kl. 8.00-9.45

Litteratur Atkinson, A., R. S. Kaplan, E. A. Matsumura & S. Mark Young. (2007). Management Accounting, 5th edition. Pearson Prentice Hall, New Jersey. Bukh, P. N. & P. Israelsen. (2004). Activity Based Costing. I Økonomistyring, Steen Hildebrandt & Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.(PNB)

Lektionsplan

Agenda (AKY kap. 1) Intro til økonomistyringsbegrebet Forskellen på eksternt regnskab og internt regnskab (økonomistyring) Historisk overblik Sammenhængen mellem strategi og økonomistyring Servicevirksomheder Konkurrencesituation Nonprofit organisationer Adfærdsmæssige konsekvenser Etik m.v.

Management Accounting Definition: ”A value-adding continuous improvement process of planning, designing, measuring and operating both nonfinancial information systems and financial information systems that guides management action, motivates behavior, and supports and creates the cultural values necessary to achieve an organization’s strategic, tactical and operating objectives” 1 Definitionen understreger at: Management Accounting kan være både finansiel og ikke-finansiel Har til formål at understøtte ledelsesbeslutninger, motivere adfærd m.v. – alt sammen med henblik på at virksomheden når sine mål

Økonomistyring – andre definitioner ”Bevidst målrettede beslutninger, specielt under hensyn til økonomi som måle-element.” Forudsætninger Styring handler om at træffe beslutninger Beslutninger træffes målrettet og bevidst Virksomhedens mål bliver det styrende kriterium for valg af handlinger Relevante registreringer udgør et nødvendigt grundlag for at kunne evaluere handlingernes kvalitet

Ledelsesopgaven

Vigtige begreber Ex ante: Forud for handlingen, ofte baseret på historiske data eller prognoser, fx budget Ex post: Bagudrettet. Historik baseret på allerede foretagne handlinger, fx regnskab Begrebet ”økonomistyring” At træffe bevidst målrettede beslutninger med særlig fokus på beslutningernes økonomiske konsekvenser (ex ante) At etablere, udvikle og vedligeholde en organisation, der kan varetage beslutnings-processerne og deres gennemførelse (ex ante) At evaluere kvaliteten af virksomhedens faktisk gennemførte beslutninger (ex post)

Informationsbehov på forskellige niveauer

Eksternt vs. internt regnskab (økonomistyring) Eksternt regnskab Eksterne interessenter som aktionærer, kreditorer, offentlige myndigheder Underlagt love og regler Primært finansiel Mest baseret på historisk information Internt regnskab Information til ledelse og medarbejdere internt i organisationen Store frihedsgrader mht. udformningen af informationen Både finansiel og ikke finansiel Mere fremadskuende

Historisk overblik Oprindeligt ”cost accounting systems” – fokus på omkostninger ved et produkt eller aktivitet. Jernbane-industrien anses for at være den første moderne industri der benyttede omkostningsinformation ..men også Carnegie Steel Company benyttede omkostningsinformation til at mindske produktionsomkostningerne Fremkomsten af store komplekse virksomheder som DuPont og General Motors ændrede fokus fra omkostningsstyring til økonomistyring Internalisering af aktiviteter krævede koordineringsmekanismer Fremkomsten af moderne budgettering Herefter en periode med mere fokus på eksternt regnskab indtil konkurrencemæssigt pres øgede behovet for økonomistyring igen

Internalisering eller out-sourcing?

Eksempler på ledelsesinformation Profit: Samlet indtjening i virksomheden Indtjening i forretningsenhed/datterselskab Indtjening pr. produkt, kunde m.v. Omkostninger: Omkostninger ved at producere et produkt Omkostninger ved at levere en service Omkostninger ved at servicere en kunde Omkostninger ved at udskrive en faktura Opgørelse af omkostninger i en fabrik Skifte i retning af mere ikke-finansiel information f.eks. kvalitet, leveringsevne, kundetilfredshed etc.

Case – den finansielle udvikling i Cabinets by Design

Aktiviteter driver de finansielle resultater

Forretningsstrategi og ”the Value Proposition” Et hovedelement i enhver virksomheds strategi er at identificere målgruppen af kunder og levere hvad disse kunder ønsker! Det som virksomheden forsøger at levere til kunden kaldes for virksomhedens ”Value Proposition” En ”Value Proposition” består typisk af fire dele: Pris/omkostning Kvalitet Funktionalitet Service En Value Proposition svarer på, hvorfor kunden skal købe dette produkt eller service!

Value Proposition - eksempler McDonald’s QSC&V: Quality Service Cleanliness Value Dell: Bygge en computer præcis som kunden ønsker og når kunden ønsker det og til en konkurrencedygtig pris! Meget strikse Standard Operating Procedures Nem ordreafgivelse og underleverandører placeret tæt på Dells produktion

Case – Value proposition i Cabinets by Design Flexibility (producere det kunderne ønsker) Quality Service (levering hvor og hvornår det skal være) CbD antager at værdien af ovenstående retfærdiggør en højere pris Problemstilling: CbD følger ikke op på ikke-finansiel information som Kundetilfredshed Kvalitet Leveringsevne

Servicevirksomheder Servicevirksomheder adskiller sig fra produktionsvirksomheder på forskellige måder: Servicevirksomheder producerer ikke et fysisk produkt Mange medarbejdere i servicevirksomheder har direkte kontakt med kunderne Servicevirksomheder er især sårbare overfor rettidigheden og kvaliteten af den service som de leverer til kunden Lille økonomistyringspres da de typisk har befundet sig i regulerede industrier (togdrift, telefoni o.lign.) eller lokale industrier med meget lidt konkurrence. Simple økonomistyringssystemer

Ændring i konkurrencesituationen Konkurrencesituationen er de senere år blevet langt mere udfordrende og krævende for både produktions- og servicevirksomheder Virksomhederne efterspørger derfor langt bedre ledelsesinformation Siden midt-70’erne har produktionsvirksomheder i Nordamerika og Europa oplevet langt hårdere konkurrence fra asiatiske virksomheder der tilbyder højkvalitetsprodukter til lavere priser (dvs. de har bedre value proposition!) eks. bilindustrien Dette medførte behov for at være world class mht. omkostninger, kvalitet, produktfunktionalitet og lign.

Offentlige sektor og andre non-profit organisationer Også non-profit organisationer føler et pres for optimering af drift Skal i højere grad kunne bevise at de skaber ”Value for money” for at kunne tiltrække midler Gælder f.eks. museer, velgørenhedsorganisationer o. lign. Den offentlige sektor er også under pres for at levere bedst mulig service til borgerne Bruger de deres ressourcer effektivt? Børnehaver, skoler, plejehjem etc. Nonprofit organisationer vil i højere grad implementere økonomistyringssystemer udviklet i den private sektor for at kunne levere deres ydelser mere effektivitet og dokumentere dette!

Adfærdsmæssige konsekvenser af økonomistyring Information er aldrig neutral – det at måle påvirker folks adfærd Mennesker reagerer når de bliver målt og de reagerer på målingen Mennesker fokuserer på de variable de bliver målt på og fokuserer mindre på de ting der ikke måles på Nogen siger: ”What gets measured gets managed!” ”If I can’t measure it, I cant manage it”

Adfærdsmæssige konsekvenser af økonomistyring Man skal forstå og forudse, hvordan folk vil reagere på målinger og information En analyse af de adfærdsmæssige og organisatoriske reaktioner skal foretages når man designer og implementerer nye målingssystemer Når målinger ikke bare bruges til information, planlægning og til at træffe beslutninger, men også bruges til opfølgning, evaluering og belønning, så risikerer man at ledelse og medarbejdere vil udvise en uønsket adfærd for at påvirke målingen

Stakeholder vs. Shareholder? Etik ”Etiske systemer”: Lovgivning Sociale standarder/normer Virksomhedens værdier Boundary systems (uacceptabel adfærd) Beliefs systems (værdier) Code of conduct/adfærdskodeks Personlige værdier Stakeholder vs. Shareholder?

Eksempel

Eksempel

Næste forelæsning Næste gang: 4. april kl. 10.00-11.45 AKMY kap. 2