Kodning og kortlægning Brit Ross Winthereik F 2012 Kære alle, Jeg vil bede jer gennemgå disse slides sammen ved først at læse sliden højt og dernæst kommentarfeltet. Jeg foreslår at I udpeger en person til at være ansvarlig for gennemgangen mens de andre byder ind. I slutningen af slideshowet er der nogle arbejdsspørgsmål som jeg vil bede jer besvare skriftligt (I plenum). Besvarelsen sendes til mig på mail. Jeg vil også bede jer om at formulere spørgsmål til mig om ting I ikke forstår ved Clarke’s tilgang. God arbejdslyst.

I dag og næste gang 8.00 – 9.30: 9.45 – 12.00: Til næste gang: Studerendes egen gennemgang af slides om Clarke kap 2 og 3 Skriftlig plenumbesvarelse af arbejdsspørgsmål Formulere spørgsmål til Brit vedr. Clarkes tilgang 9.45 – 12.00: Gruppearbejde: Lav messy maps + relationer og social worlds/arenas map (brug A3 papir og forskelligfarvede tusser – kan lånes i FM hvis I ikke har selv) Til næste gang: John Law tekst (kompendium). Vær parate til at præsentere jeres kortlægninger samt jeres nuværende forskningsspørgsmål mhp at skærpe det Læs sliden

“jamen der er jo ingen metode” Sidste gang udbrød en af jer: Jamen der er jo ingen metode, da jeg havde fortalt om den åbne kodning og det fortsatte analysearbejde. Diskuter udsagnet (hvad I forbinder med metode, hvad I forbinder med god metode og hvorfor Clarke’s tilgang kan give indtryk af at der ingen metode er.

Internationale rådgivere NGOer Dk ambassade, Hanoi Vn linieministerier UM Vn vandsektorprogram Internationale rådgivere Disse kort (et messy map og et social worlds/arena kort) stammer fra et tidligere projekt jeg har lavet (Vn står for Vietnam). En af opgaverne I dag er at producere sådanne kort (messy og social worlds arena kort). Jeg vil også bede jer tegne relationer ind på jeres messy map samt lave to eller flere messy maps hvor der er indtegnet relationer mellem aktørerne (se side 104-105 for inspiration – her er fokus managed care og emotion work, I vælger forskellige foci ud fra jeres egne data). NB: Det er meget vigtigt når I laver jeres egne kort at I kun tegner de aktører, relationer og sociale verdener der rent faktisk optræder I jeres datamateriale og ikke dem I forventer vil optræde. Men først lidt baggrund/tekstgennemgang og nogle arbejdsspørgsmål. … Rigsrev. International udviklingsbistand Dk virksomheder

‘New roots’ Nyt magtbegreb: Fra magten som placeret udenfor praksis (i makrostrukturer) til magt som allestedsnærværende Se på hvordan sociale ordener forhandles Se på hvordan individer og kollektiver skabes gennem stabilisering Se på sociale verdener som ‘universes of discourse’ som forskeren selv deltager i at konstruere KAP 2 beskriver hvad Clarke kalder de nye rødder (som alternativ til de gamle rødder der var grounded theory). De første hun beskriver er at hun er Foucault-inspireret. Det betyder konkret at hun ikke mener man kan forstå magtforhold ved kun at undersøge ydre påvirkninger, fx ideologierns indflydelse på en given social praksis eller organisering. I stedet må man forstå magten som allestedsnærværende og ‘produktiv’ I den forstand at den skaber bestemte identiteter og relationer. Det sker gennem hvad hun kalder forhandling af en social orden (noget slås fast som naturgivet mens andre perspektiver ekskluderes). Sådanne processer vil I kunne finde I jeres materiale. Læs Foucault citat s 53 højt for at forstå hans magtbegreb, hvor magt ikke er noget udefrakommende, men formes I praksis. 4/5/2017

‘New roots’ Tage teknologier alvorligt i analysen som nogen der handler – ikke bare en baggrund for det sociale, men noget det sociale etableres gennem Clarke er inspireret af aktør-netværksteoriens læresætning om at teknologien og det sociale konstituerer hinanden. I jeres materiale vil I kunne kigge efter tegn på hvordan teknologi og mennesker gensidigt virker ind på hinanden. Det er ikke teknologien der determinerer menneskelige handlinger eller menneskelige handlinger der afgør hvad teknologien kan og gør. At det sker I et samspil er et udgangpunkt man tager alvorligt når man bruger Clarkes analysemetode. 4/5/2017

‘New roots’ Fra social verden/arena til Situational Maps og Analysis: En social verden har mindst en fælles aktivitet, særlige steder, teknologier, en arena ligger ‘udenom’ og påvirker indadtil. Fra makro-mikro til ‘the conditions of a situation is in a situation’ Fra ‘letting data speak for themselves’ til ‘taking responsibility for design Her gør Clarke op med ‘kontekst’ som noget man kan henvise til som befindende sig udenfor en situation. Sliden er bygget op som ‘fra’ og så det grounded theory sagde ‘til’ og så det Clarke siger er de nye rødder, altså udgangspunktet for hendes metode. Som vi talte om sidste gang er hendes perspektiv måske nemmest at forstå hvis man ser på hvordan hun bruger kortene metaforisk, altså ikke som konkrete representationer af virkeligheden (ligesom Chicago-sociologerne gjorde). 4/5/2017

4 slags kort til at identificere the situation of action Messy + relational maps (repræsenterer de vigtigste elementer i en situation og undersøge relationer mellem dem Kort over sociale verdener/arenaer (repræsenterer kollective aktører, teknologiske aktører og “arena(s) of commitment and discourse” hvori disse optræder og forhandles) Kort over positioneringer (repræsenterer væsentligste positioner samt stilheder i data - diskursanalytisk) Projektkort (formidler projektet til andre gennem visualisering af centrale elementer og deres indbyrdes relationer) Den metode Clarke foreslår er at bruge visualisering til at komme fra forskningsspørgsmål til en mere og mere raffineret bearbejdning og organisering af rå data. Som nævnt arbejder I med de to førstnævnte typer I dag (3 typer hvis man regner messy map og relational map som to typer). 4/5/2017

Målet med Situational Maps and Analysis Er at bringe forskeren til at gå endnu mere i dybden med sin analyse Metoderne kan åbne data op og være med til at undersøge data på nye måder Kan også afhjælpe ”analytic paralysis” Fungerer bedst på ”coded data” Meningen med metoderne er at stimulere tankevirksomhed -> godt at tage noter undervejs (skriftligt eller optaget) Slides til KAP 3 Bid mærke I det sidste punkt: at stimulere tankevirksomhed – en vej ind I data og datas betydning.

Forskerens rolle Forskeren er også ”research instrument” og skal ifølge Clarke bruges i analysen En del af kortlægningsprocessen er at finde frem til sine bagvedliggende antagelser og om muligt få dem ned på kortet Etisk bevidste forskere må også forsøge at italesætte ”sites of silence” i deres data Jvf det sidste punkt. Hvilke antagelser havde I da I begyndte jeres dataindsamling. Husk at få talt om dem og evt skrevet ned på messy map

Abstract Situational Maps - Messy/Working Version Et ”situational map” skal indeholde alle empirisk og analytisk relevante: Menneskelige (individer, grupper, institutioner mm.) og ikke-menneskelige (f.eks. adgang til forsyninger og teknologier), Materielle og Symbolske/diskursive elementer Først kort I skal lave: Skrive alle ANALYTISK og EMPIRISK relevante aktører ned som I finder I jeres transkriberede noter, interviews og etnografiske artefakter. Husk at både ‘fieldnotes’ og ‘headnotes’ tæller. Dvs analyseprocessen kan aktivere ting I jeres hoveder som I ikke har skrevet ned før fordi det virkede irrelevant. Hvis det giver mening nu så føj til messy map.

Abstract Situational Maps - Ordered/Working Version Bygger på Messy Map som data For at kortlægge vigtige elementer i situationer kan man bruge følgende kategorier: Spatial, temporal, technological, work, sentimental, moral, aesthetic + nye kategorier, som opstår ud fra ens eget messy map Brug et stort stykke papir og fyld så meget af det, du mener er vigtigt, på det -> giver styr på projektet, så analysen kan fortsætte Tag gerne noter efter jeres kortlægning over overvejelser og ændringer I kan tale om hendes kategorier men I behøver ikke tegne dette kort, blot vide at det kan man gøre. Se s97.

Eksempler Debora Bone bruger sociolog Arlie Hochschild’s sensitizing concept ”emotion work” i sin undersøgelse af sygeplejerskers arbejde efter struktur-ændringer i det amerikanske sundhedsvæsen Janet Shim tager en komparativ tilgang til to grupper af mennesker, der har med hjerte-kar-sygdomme at gøre: - Epidemiologer: undersøger fordelingen af race, køn, social klasse, etnicitet, geografi mm. I forhold til hjerte-kar- sygdomme - ”People of color”, som selv er ramt af sygdommen Hun fokuserer på betydningen af ovenstående forhold, som de konstrueres af epidemiologer og af de farvede mennesker, diagnosticeret med sygdommen

Situational map: Bone’s projekt Spørgsmål: Hvem og hvad var i situationen? Bone’s projekt: Sygeplejersker og patienter, men hvem ellers? Hvilke materielle og tekniske ting var der? Hvilke diskursive konstruktioner af sygeplejersker, patienter og andre fænomener cirkulerede? Hvilke kontroversielle emner var der? Clarke tager en diskurs ud: sygeplejersker som ”angels of mercy” og bruger dens ”anderledeshed” fra resten af kortet til at forklare, hvorfor nogle sygeplejersker ser ”emotion work” som et uddøende element i det amerikanske sundhedsvæsen

Situational map: Shim’s projekt Mange institutionelle/kollektive aktører pga. projektets fokus Nogle elementer i ”ordered map” findes under flere overskrifter, fordi de er vigtige at forstå ud fra flere forskellige sammenhænge – ”individualism” som eksempel Spørgsmål: hvem og hvad har betydning i situationen, når man ser på rase-, klasse- og kønsforskelle i hjerte-kar- sygdomme? Hvem og hvad producerer viden om forskellene? Hvilke diskurser og videnskabelige kriterier former, hvordan epidemiologer og lægfolk tænker på forskellene? ”These questions both helped produce the map and were produced by it” (Clarke 2005: 100)

Relational Analyses Stil spørgsmål til relationerne mellem forskellige elementer i dit situational map Lav flere kopier af dit hidtil bedste situational map Tag et element ad gangen og tænk på det i relation til hvert af de andre elementer Tegn linjer fra et element til et andet og forklar relationen Dette er det vigtigste arbejde med ens situational map Det kan hjælpe at tale højt om relationerne imens man laver øvelsen, fordi det kan føre til ”breakthrough thinkng” Relational maps er messy maps hvor der er indtegnet relationer mellem aktører ud fra et bestemt perspektiv man vælger at lægge ned over kortet. Under gruppearbejdet kan I forsøge med nogle af de forskellige interessante perspektiver vi talte os frem til for hver gruppe da vi debriefede sidste gang (eller andre).

Pointer ved kortlægning Det er vigtigt at gøre notater under kortlægningen – nogle skriftlige, andre mundtlige Det er ikke nødvendigvis godt at tale om opståede idéer med det samme – men lade refleksion og ”noteringer” (memoing) gå forud Hvornår har man arbejdet nok med kortlægningen?: - ”If some virus wiped out your computer files and your notes, and all you had left was this piece of paper, could you work your way back into all the major stories you want to tell about this situation?” (Clarke 2005: 109) Næste gang skal vi vha john law teksten tale om hvilke major stories der kommer ud af kortlægningen. I skal ikke nødvendigvis lægge jer fast på major stories I materialet denne gang, men I må gerne lade stå åbent at jeres materiale rummer flere mulige historier I sig.

Arbejdsspørgsmål Hvor ‘kommer Clarke fra’. Beskriv kort hendes teoretisk-metodologiske udgangspunkt Hvad er hendes alternativ til grounded theory og hvorfor synes hun det er nødvendigt med en opdatering? Beskriv en situation med henvisning til eget datamateriale? Hvori består den situationelle analyse, hvad er det for en metode? Prøv at formulere svarene med egne ord, ikke vha copy-paste fra slides. Svarene udarbejdes I fællesskab og sendes til mig pr mail. Formuler også et par spørgsmål til mig med ting der virker uforståelige ved Clarkes tilgang. Derefter gruppearbejde.