Forvaltningsgrundlaget

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Advertisements

Vandløbsloven, regulativer og vandløbs-sager
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Vordingborg Spildevandsplan Vision workshop
Status og forventet tidsplan Forvaltningen er pt. ved at lægge sidste hånd på et forslag til vandhandleplan. Den videre proces: • 31. majKlima- og Miljøudvalget.
Vandplanerne – den videre proces
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
Vandmøller og vandplaner
Envina vandløbsfagmøde 5. sep
Vandplaner Henning Mørk Jørgensen, vandmand i DN
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Regulering efter vandrammedirektivet
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Undersøgelse af sediment i regnvandsbassiner
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Kloakering i den spredte bebyggelse
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Skov- og Naturstyrelsen
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Hvad vil vandrammedirektivet koste – for samfundet?
Regler om drift af naturarealer
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
1. Introduktion 2. Opgørelse af indsatsbehov 3. Virkemidler
Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Recipientkvalitets-planlægning og vandløbsloven Miljøplanlægning 6. Kursusgang Mandag den 20. september 2004.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Natura 2000-områder Sammensat af :
Præsentationens transcript:

Forvaltningsgrundlaget Statussituationen Indsatsområder Ambitionerne hos myndighederne – hos sportsfiskerne Tangeværket

RETSGRUNDLAGET FOR MILJØMÅLENE FOR GUDENÅEN OG RANDERS FJORD Regionplan/landsplandirektiv Habitatdirektiv/NBL Vandrammedirektiv/miljømålslov Miljøbeskyttelsesloven Planloven/VVM Husdyrbrugloven

RANDERS FJORD REGIONPLAN/LANDSPLANDIREKTIV Skærpet målsætning – Natura 2000 må ikke påvirkes af menneskelig aktivitet Generel målsætning svagt påvirket af menneskelig aktivitet Lempet målsætning Væsentligt påvirket af menneskelig aktivitet MÅLSÆTNINGEN FOR RANDERS FJORD ER IKKE NÅET!

RANDERS FJORD – NATURA 2000 Gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlag for området (DMU Rapport) Sikre områdets integritet 32 forskellige arter og naturtyper samt 17 fuglearter Naturbeskyttelseslovens § 19 Muslingedommen

RANDERS FJORD OG VANDRAMMEDIREKTIV Kvalitetsklasser for overfladevandets tilstand: HØJ GOD MODE-RAT RINGE DÅRLIG ”Høj økologisk tilstand” betyder: ”ingen eller kun ubetydelige menneskeskabte ændringer ifht. uberørte forhold”. ”God økologisk tilstand” betyder: ”kun svage menneskeskabte ændringer ifht. uberørte forhold”. God økologisk tilstand er et bindende fællesskabsmål og skal være opfyldt senest i 2015

Kvalitetsparametre for fjord og Gudenåen med tilløb Fiske- og anden faunas diversitet, alderssammensætning, bestandsstørrelse mv. (ikke kystvande) Plantesamfund Fysiske forhold Vandkvalitet Prioriterede stoffer Alle parametre skal være opfyldt før miljømålet er nået! Undtagelser

GODT ØKOLOGISK POTENTIALE (Moderat tilstand) Nedprioritering kan – på en række skrappe betingelser – og som en klar undtagelsesbestemmelse accepteres for stærkt modificerede vandområder, giver ikke frit valg på alle hylder! Betingelser: Investeringen uforholdsmæssig stor i forhold til miljøgevinsten – samfundsmæssigt bydende nødvendigt – anvendelsen kan ikke erstattes af tilsvarende mere miljøvenlig anvendelse. Konsekvens: Indsats i forhold til de fysiske forhold kan udelades i målsætningen Godt Økologisk Potentiale – øvrige kvalitetselementer skal opfyldes. Et klart politisk/økonomisk ”smuthul”!

IMPLEMENTERINGSPROCESSEN ER IGANG Vedtaget i 2000 Basisanalyser 2004 Idefasen – afsluttet 2007 Vandplanerne 2009 (miljøcentrene) Handleplaner 2010 (kommunerne) Operationelt 2012 (kommunerne) Målopfyldelse 2015 Udsættelse 2 x 6 år Forbud mod forringelse af overfladevand i kraft 2003! Eksempel: Udledning fra landbrug, dambrug, spredt bebyggelse, renseanlæg, overløb, befæstede arealer, rørlægning mv.

Sådan ser ”virkeligheden” ud fra basisanalysernes konklusioner 50 % af vandløbsstrækninger vurderes ikke at ville opfylde de foreløbige mål pga. fysiske forhold og/eller spildevandstilførsel, primært fra regnbetingede udløb. Langt de fleste årsager er de fysiske forhold. Mindst 90 % af søer vurderes ikke at ville opfylde mindst god økologisk tilstand pga. N, P –udledninger fra primært landbrug samt fra sediment Randers Fjord vurderes ikke at ville opfylde mindst god økologisk tilstand pga. N, P –udledninger fra primært landbrug/dambrug, spredt bebyggelse og pga. miljøfremmede stoffer i sedimentet Efter VRD’s kriterier vil 1 ud af 5 undersøgte grundvandsforekomster ikke opfylde Grundvandsdirektivets krav til pesticidindhold.

Indsatsområder (I) Kommunale renseanlæg i oplandet Basisforanstaltninger: Forbedret rensning ved driftsoptimering og kapacitetsforbedring Supplerende foranstaltninger: Hygiejnisering og fjernelse af miljøfremmede stoffer ved UV- og ozonbehandling Spredt bebyggelse Basisforanstaltninger: Spildevandsrensning på X antal ejendomme Regnbetingede spildevandsudløb Basisforanstaltninger: X antal nye bassiner Supplerende foranstaltninger: udvidelse af X antal eksisterende bassiner

Indsatsområder (II) 1. Miljømæssige effektivisering af landbrug på omdriftsarealer – henholdsvis lavbund/ådale og højbund (f.eks. Efterafgrøder, nedsat norm) 2. Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i omdrift på lavbund/ådale og højbund (f.eks vådområder, vedvarende græsningsarealer) 3. Forbedring af vandløbenes fysiske forhold (f.eks udvidede bræmmer langs vandløb, gensnoninger af vandløb, fjernelse af spærringer) 4. Særlige grundvandsbeskyttelsesvirkemidler (f.eks. vedvarende græsningsarealer, pesticidfri dyrkning ved boringer) 5. Reduktion af påvirkninger fra punktkilder (spildevand og forurenede grunde) 6. Særlige virkemidler, natur (f.eks. større arealer, naturpleje)

Erosionsbegrænsende foranstaltninger Indsatsområde (III) Målsat fysisk index Økonomi ok? Vandløbsvedligeholdelse -miljøoptimeret Vandløbsrestaurering Ophør/regulering af dræning Sørestaurering/biomanipulation Genskabelse af vådområder/ekstensivering af ådale Mindsket vandindvinding Erosionsbegrænsende foranstaltninger Vandskiftereguleringer Regnvandsbassiner

Ambitionerne hos staten Regeringens miljømål - DMUs miljømål Vandløb: Faunaklasse 4-5 - Mindst fauna 5 Søer 3-15 meter: 12-15 my/l - Max. 6 my/l (klorofyl) Søer til 3 meter: 22-28 my/l - Max. 13 my/l Kystvande: Afvigelse 25-30 % - Max. 15-20 % NB: Der er tale om foreløbige miljømål Endelige miljømål afventer EU’s udspil ”Karakterbog”

Ambitionerne hos kommunerne Hvem skal nu betale?????

Ambitionerne hos Sportsfiskerne (I) Håndhævelse af ”ikke forringelseskravet” Indgreb over for forureningskilden frem for at bruge naturen som renseanlæg (permanent sødannelser) 0-udledning af P og N til søer og følsomme fjorde Helhedsorienteret tilgang til vandløbssystemer Fri passage fra kilde til hav Genskabe vandløbenes naturligt mæandrerende forløb Optimal vandkvalitet Sikre at vandløbene huser en varieret fiskebestand både hvad angår sammensætning, aldersstruktur og artsdiversitet Tilstrækkelige gyde- og opvækstbetingelser Sikre de naturlige hydromorfologiske forhold

Ambitionerne hos Sportsfiskerne (II) Udlægning af 10-150 meter brede bræmmer langs vandløbene, ekstensivering og udtag af dyrkede arealer i ådalene, Udbygning af de kommunale rensningsanlæg og anlæggelse af forsinkelsesbassiner med tilstrækkeligt volumen til sedimentering af regnbetingede udløb fra overfaldsbygværker og befæstede arealer med neddroslet udløb til vandløb for at undgå erosion samt forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. Ophør med dambrugsudledninger af miljø- og hormonforstyrrende stoffer Udlægning af gydegrus og sten mv. Genåbning af rørlagte vandløb Ophør af vandløbsvedligeholdelse – gradvist for de stærkt kanaliserede vandløb Ophør med indvinding af overfladevand til markvanding Indgreb over for materialevandring ved inaktivering af dræn og grøfter mv. Reduktion på mindst 60 % af N og 35 % af P udledning til kystområderne

Tangeværket – den varme kartoffel Opstemningen af Gudenåen ved Tangeværket i relation til habitatdirektiv og VRD Definition af begrebet ”kontinuitet” – omløb, vandmængde mv. Åbningsskrivelser/lov implementering/traktatbrud ” ”… det må i denne sammenhæng (traktatbrudssag) nærmest tangere en provokation, når regeringen ikke har gennemført de krævede lovændringer, men til gengæld har haft tid til at vedtage en lov om forlængelse af Gudenåcentralens koncession, uden at den i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 krævede vurdering af forlængelsen virkning på de berørte habitatområder. Også de projekter, Folketinget vedtager ved lov, er omfattet af kravet om vurdering i habitatdirektivets artikel 6 (3). Hvis dette forhold skal bringes ind i en evt. traktatbrudssag, vil Kommissionen skulle fremsende en supplerende åbningsskrivelse, hvilket faktisk er sket ved flere lejligheder, senest over for Irland” ” (citat: professor dr. Jur. Peter Pagh, Københavns Universitet)

HÅNDHÆVELSE TAK!