Vandmøller og vandplaner

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Præsentation af opgaven i oplandet til Limfjorden Inddragelse af Vandrådet og arbejdsgruppernes input.
Advertisements

Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Program 9:30-12:00 P-vejledning 12:00-13:00 Frokost 13:00-14:00 forvaltningsprocedure og sidste nyt om vandprojekter ca 14:00 Kaffe.
Reform af førtidspension og fleksjob
Kompensationsomfang for gennemførte vandplaner og beregning heraf
Vandløbsloven, regulativer og vandløbs-sager
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Aktuelle vandprojektindsatser.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vand- samarbejder Sanne.
Vandløbsfagmøde Skarrildhus, Kibæk, 5. september 2013
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Energispareplan 2012 Center for Kommunale Ejendomme Energiteam.
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Rammer og roller.
Status og forventet tidsplan Forvaltningen er pt. ved at lægge sidste hånd på et forslag til vandhandleplan. Den videre proces: • 31. majKlima- og Miljøudvalget.
Vandplanerne – den videre proces
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Opdatering af § 3 natur-registreringen
LK møde Grand Hotel Odense To punkter på max. ti min. 3½ min: Arrangementer i 2013/2014 5½ min: Oplæg til samarbejde mellem korps, regioner.
Envina vandløbsfagmøde 5. sep
Konsulent Niels Philip Jensen
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Naturstyrelsens opdatering af den vejledende § 3 registrering i Aabenraa Kommune.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Vandløbslaugsudvalgenes syn på specifikke følger af vandplanerne. Kan du med fordel gøre indsigelser? v/Kristian R. Poulsen.
Rammer for indsatsen EU - Vandplaner- aftale – økonomi mv Mikael Kirkebæk projektleder.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status for vandløbsindsatser.
Regulativtyper Keep it simpel.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vandplaner - Status.
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status på vandplaner.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Indsats overfor overfladevand §8….. hvornår og hvordan? Anja Melvej, Miljø Jord-Erfa Midt 11. december 2014.
1. Introduktion 2. Opgørelse af indsatsbehov 3. Virkemidler
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Ændret vedligeholdelse - forberedende arbejder i Silkeborg kommune Tilsyn/vandstandsmålinger.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
1 Regulativtyper Keep it simpel. Regulativtyper MANNING Robert 1816 –1897.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
- Et naturligt valg for det professionelle landbrug Vandløb og vandplaner i Aabenraa Kommune Torben Heisel, LandboSyd og Sønderjyske Vandløb.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Vi sætter fokus på bedre rensning af dit spildevand 2016.
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Præsentationens transcript:

Vandmøller og vandplaner Susanne Jervelund, Dansk Møllerforening Møllepuljen, Lille Mølle 29. april 2014

Hvad er en vandmølle? Bygning Mølleri Vandteknisk anlæg Alm. fredningslovgivning Mølleri Funktion forudsætning for bevaring Vandteknisk anlæg Fysiske anlæg Vandet ?

Vandplaner EU: Et vandløb skal som udgangspunkt være naturligt, eller i det mindste 70% naturligt MEDMINDRE andet betinger det !

Typologi vandløb DK Tabel 5.4 Kriterier for typefastlæggelse af vandløb. Hver enkelt vandløbslokalitet vurderes ud fra orden, oplands-areal, bredde og afstand til kilde. En lokalitet placeres herefter efter dominansprincippet, dvs. den type, hvori flest komponenter falder. I tilfælde af ligelig fordeling mellem to typer bruges oplandsarealet til typefastlæggelsen. Type 1 2 3 Orden 1-2 3-4 ≥5 Oplandsareal (km2) <10 <100 >100 Bredde (m) 0-2 2-10 >10 Afstand til kilde (km) <2 2-40 >40

Vandløbstypologi Type Fyn DK Antal km km vandløb Type 1 702 2044 13.000 Type 2 124 564 29.000 Type 3 13 63 46.000 Kunstige 74 74 I alt 913 2875 88.000 Basisanalyse vandområdeplaner 2015-2021: typologi for målsatte vandløb http://miljoegis.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2basis2013

Basisanalyse: typologi for målsatte vandløb http://miljoegis.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2basis2013

Vandplan - virkemidler 3. Virkemidler relateret til restaurering af vandløb og søer Vandløb A: Fysiske forhold For en række vandløb vil det være nødvendigt at forbedre deres fysiske tilstand, hvis de skal kunne opfylde vandrammedirektivets miljømål. Indsatsen kan omfatte: Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Åbning af rørlagte strækninger Fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Kort: Forslag til vandplan 2013 – offentlig høring - Indsatsprogram og prioriteringer (fysiske spærringer der skal væk) http://miljoegis.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2013-udkast-2

Vandplaner

Økonomi ved tiltag Ændret vedligeholdelse Kompensation i gennemsnit udgør ca. 7.123 kr. pr. km Kilde: Virkemiddelkatalog, Naturstyrelsen 2014 http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66504/Katalog%20over%20virkemidler%20211211_Endelig%20version%20.pdf

Fysiske spærringer Dambrugsspærringer: For spærringer ved dambrug er metoder og økonomi undersøgt (Jensen og Landsfeldt 2004). Afhængigt af dambrugstype og forholdene på stedet kan regnes med følgende afrundede projektomkostninger: Min.: 160.000 kr. Middel: 400.000 kr. Max.: 800.000 kr. For spærringer generelt har faldhøjde og vandløbstype en betydning for prisen. Følgende tabel er angivet i Odense PRB-projektet: Etablering af fiskepassage Stykpris, kr. (ekskl. moms) Type 1 Type 2-3 Niveau forskel > 2,0 m 400.000 1.500.000 Niveau forskel 1,0-2,0 m 350.000 750.000 Niveau forskel 0,5-1,0 m 200.000 500.000 Niveau forskel 0,3-0,5 m 50.000 100.000 Niveau forskel <0,3 m 10.000 15.000

Virkemiddelkataloget 2014 Anlægs/projekteringsomkostningen er på den baggrund skønsmæssigt sat til (kr. pr. spærring): Min. Middel Max. Type 1 10.000 100.000 400.000 Type 2 50.000 400.000 800.000 Type 3 100.000 800.000 1.600.000

Virkemiddelkataloget Den årlige budgetøkonomiske enhedsomkostning for anlæg/projekteringsomkostning er herefter beregnet til: Type 1: 6.702 kr. Type 2: 26.809 kr. Type 3: 53.618 kr. Som teknisk levetid regnes med 50 år. Dertil skal lægges evt. udgifter til erstatninger.

Bevaring vandmølle Bygningsbevaring Opretholde funktion af mølleværk Fredning, kulturarv, autencitet Opretholde funktion af mølleværk Hollandsk anbefaling 2 timers drift /dag www.molenbiotoop.nl Vandteknisk anlæg Fysiske forhold, kulturarv, Vandmængde til rådighed

Mølleværket Opretholde funktion af mølleværk 2 timers drift / dag året rundt ! Mandskabsbehov Faglig viden om mølleri Økonomi

Vandtekniske anlæg Tilløb Stemmeværk Bagløb Tilgitring (rensning), vandmængde (sommer) Stemmeværk Ålepas, flodemål, Bagløb Stuvning, bagvand

Vandtekniske anlæg Vandmængde til møllen til 2 timers drift/dag Beregningsmetode - Praktisk måling ved mølle i drift Måle vandmængde ved mølle i drift Teoretisk beregning af nødvendig vandmængde Både ved eksisterende og manglende vandhjul / turbine Dimensioner, faldhøjde, bredde på vandhjul, etc. Overfaldshjul (3,5-6 m) periferihastighed på 1,3 – 1,5 m/s

Overfaldshjul driftshastigheder Vandhjul 3,5 -6,0 meter i diameter Periferihastighed 1,3 - 1,5 m/sek 3,5 m - 8,2 omd/minut 4,0 m - 7,2 omd/minut 4,5 m - 6,4 omd/minut 5,0 m - 5,7 omd/minut Kilde: Mühlenbau, Werner Schnelle, 1992

Beregning vandmængde 1. Fastsæt den nødvendige kraftydelse af vandkraften (Pa) ved hjælp af formel B - eksempelvis vil et overfaldshjul med en ønsket kraftydelse (Pe) på 25 Hk, skulle yde 38,46 Hk.   2. I formel A er H en fast faktor for en given vandmølle. Pa beregnes som beskrevet i punkt 1, mens Q beregnes efter følgende formel: Q = (Pa * 735) / (mv * g * H) (formel C) Sæt H = 3,5 meter, og vands massefylde mv = 1000 kg/ m3 og g = 9,8 m/s2. Q kan således beregnes til 0,84 m3/s = 3.024 m3 / time 3. Ved beregning af hvor meget vand der tilbageholdes ved opstemning anvendes følgende formel: Vo = Vw - Qm * t = (Q - Qm) * t Vo = opstemmet vand i m3 Vw = vandforbrug ved formaling i tiden t er Q * t (husk at regne i sekund eller time både for Q og Qm) t = formalingstid, for eksempel 2 timer svarer til t= 7200 sek. Qm = vandføring i vandløbet i m3/t (husk at regne i sekund eller time både for Q og Qm) Opgørelser over vandføring i vandløbet kan findes i de enkelte vandløbsregulativer. Oplysningerne kan for eksempel indhentes ved forespørgsel i den kommune, hvor vandløbet er. Den mindste vandmængde der skal opstemmes til den aktuelle vandmølle er: Q * t = 0,84 * 7200 = 6.048 m3 - Det er den minimale krævede mængde vand for at møllen kan male i 2 timer.   Er der vand nok i vandløbet til at møllen vil kunne være i funktion 2 timer hver dag? Døgnvandføringen i vandløbet beregnes: Qm = 100 l/s = 360 m3 / time svarer til 8.640 m3/ døgn Teoretisk set er der vand nok til at vandmøllen vil kunne arbejde 2 timer og 50 minutter hver dag. Indsættes en faunapassage, der forlods tager 80 liter vand / sekund, mister vandmøllen 6.912 m3 vand / døgn, og så vil der kun være vand så vandmøllen teoretisk set kan arbejde en halv time dagligt. I dette regnestykke er der ikke taget hensyn til det vand der uvilkårligt løber "udenom" ved diverse utætheder. Det bør vurderes ved hver enkelt vandmølle, hvor stor en del af vandføringen det er. Regnestykke skal ses som vejledende talstørrelser.

Lille Mølle Molinologiske regneregler – A. Jespersen 88 l/ sek – 633 m3/ 2 timer Mølledam på 28 m diameter 1 meter dyb 195 l/sek – 1.400 m3/ 2 timer Mølledam på 42 m diameter 1 meter dyb

Hvis reduceret vandflow til vandmølle Større mølledam Større opsamlingskapacitet Ændre på vandhjulets konstruktion Dybere vandskuffer Fokus på stuvning nedstrøms Undgå bagvand

Hvad gør vi i Dansk Møllerforening? Organisationer Dansk Møllerforening Møllen, diverse medier Danske Vandløb Vandråd, Fælles foretræde Folketinget, BYFO Land og By Politik Folkemødet Etc.

Kontakt til myndigheder Kulturstyrelsen Travlhed Naturstyrelsen Ingen forståelse KL Det er ikke os De enkelte kommuner Staten og EU har pålagt os det Andre Museer, m.v.

Situationen Vandmøller ødelægges På trods af Uvidende ejere (Køng Mølle) Manglende funktionalitet (Brobyværk Mølle) På trods af Potentiale for funktion Værditab på ejendommen på 1 mio. kr.

Tak for opmærksomheden Der er brug for en fælles indsats Større offentlig opmærksomhed Presse m.v. www.danskmoellerforening.dk