Præsentation af hovedresultater fra forprojektet Rent vand i Mølleåsystemet 13. juni 2007 Udført for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Optimering af tørstofindhold og mængdereduktion af slam”
Advertisements

Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Regnvand og spildevand i Hellerup Maglegård grundejerforening
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Forvaltningsprocedure.
17. Lagerstyring Lagertyper Produktionsvirksomhed Handelsvirksomheder
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Aktuelle vandprojektindsatser.
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Økonomi Budget 2008 & Budgetlægning Budget opfølgning pr •Tilbagemeldingerne fra aftaleholderne om forventet årsresultat, viser.
Svømmebadsregler og undersøgelser for at forbedre regelgrundlaget Linda Bagge By- og Landskabsstyrelsen.
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Orientering om Vandrammedirektivet
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
Vandmøller og vandplaner
Søens Tilstand Søens tilstand, Grundejerforeningen Nysøgård - Generalforsamling 25/
Forvaltningsgrundlaget
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Naturgenopretning for fisk i danske vandløb
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Regulering efter vandrammedirektivet
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vegetations – undersøgelser.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Overordnede bemærkninger til høringsudkastet A.Udgifterne til køb af tjenesteydelser og ekstern bistand udgør 41 % af de samlede udgifter – og det er alt.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
SWOT-analysen Litteratur lektion 4 Lægaard:
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Rummelig VVM’er for konkrete projekter
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Effekter af randzoner på natur og miljø
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Nyt liv i Uldum Kær Miljø milliard projekt Ca. 200 private lodsejere I alt 10 mio. kr. Naturstyrelsen 9 mio. kr. LAG 1 mio. kr. Erstatning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Mølledammen Gode ting ved Mølledammen: God Natur Fiske muligheder Forsamlingssted Gåture Ande fodring Skovture Hundeluftning.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Fe-PO 4 3- orgP PO 4 3- Al=PO 4 3- NH 4 + orgN NO 3 - urea aminosyrer NPO2O2 H2SH2S Ilt-, næringsstoffluxe og stofpuljer Intern belastning i fjorde og.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvorfor faste kørespor?
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Mørdrupskolens ønsker til ”de 122 millioner” Udredning vedr. folkeskolen (forbedring af læringsmiljøet på folkeskoleområdet). I forbindelse med vedtagelsen.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Dokumentationskrav ved.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Præsentationens transcript:

Præsentation af hovedresultater fra forprojektet Rent vand i Mølleåsystemet 13. juni 2007 Udført for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland

Formål Forøge vandgennemstrømning ved tilbageførsel af vand fra Lundtofte Renseanlæg henholdsvis Bistrup Renseanlæg til Mølleåsystemet Restaurering af vandområder – herunder specielt restaurering af søer og mølledamme

Projektområde

Linieføringer for tilbageførsel af vand

Vurderede vandmængder +25 l/s - repræsenterende ”naturlig” afstrømning ved Vejle/Søllerød Sø +100 l/s +200 l/s - kompensation for reduceret afstrømning fra Furesø pga. vandindvinding

Restaurering af søer / mølledamme Restaurering af Bastrup Sø Restaurering af Søllerød Sø Restaurering af Vejle Sø Restaurering af Lyngby Sø Oprensning af mølledammene nedstrøms Lyngby Mølle

Bastrup Sø god økologisk tilstand inden 2015 ? Eksterne belastning reduceres. P-kildeopsporing. Mobile fosforpulje fjernes gennem sedimentfjernelse eller aluminiumbehandling. Forbedring af tilstanden gennem biomanipulation ved udnyttelse af vandremuslinger, som findes i søen.

Tilbageførsel: +25l/s ved Kalvemosen Grundlag for god økologisk tilstand (eller tæt ved) i Søllerød Sø i 2015, For Vejle Sø skal kombineres med sørestaurering ved reduktion af intern P-belastning og/eller ekstern P-belastning 25 l/s gennem Vejle Sø kan have en vis negativ effekt specielt på forholdene i Store Kalv (pga. udvaskning fra Vejle Sø af intern og ekstern belastning) Kirkeskov grøft  Kirkeskov Bæk. Kræver ændret profil nedstrøms. Giver ikke sikkerhed for vedvarende afstrømning fra Furesøen

Tilbageførsel: +100l/s eller + 200 l/s ved Kalvemosen Kirkeskov grøft  Kirkeskov Å Kræver ændret profil. God økologisk tilstand. Rekreativ værdi. Søllerød Sø. Grundlag for god økologiske tilstand OK. –Biomanipulering ved fiskesamsætning. Vejle Sø. Grundlag for god økologsik tilstand tilstede. Restaurering og reduktion af ekstern belastning

Fosforkoncentration udvikling i Søllerød Sø og Vejle Sø uden restaurering

Restaurering Søllerød Sø Forsætter bortpumpning af bundvand Sediment behandling med Al for binding af fosfor (bortpumpning kan sandsynligvis herefter stoppes) Biomanipulering over for fiskebestand

Restaurering af Vejle Sø Immobilisering af fosforpulje ved sedimentfjernelse eller Al-behandling Reduktion af ekstern belastning Biomanipulation ved udnyttelse af vandremuslinger

Effekter i Furesøen Rensning ved membranfiltrering (max. 0,04 mgP/l) og med forbedret kvælstoffjernelse på Lundtofte Renseanlæg (max. 2,5 mg N/l). + 100 - 200 l/s opstrøms Furesøen - neutral til positiv effekt på tilstanden i Furesøen. Dette uanset restaurering af Søllerød Sø og Vejle Sø. Dog usikkerhed vedr. den interne belastning fra Vejle Sø. Restaurering af Søllerød Sø og specielt Vejle Sø med henblik på reduktion af mobilt fosfor i sedimentet øger sikkerhed. Øget sikkerhed for Furesøen ved at tilføre vandet så langt opstrøms af hensyn til N og P reduktion. Furesøen mere robust ved 200 l/s – f.eks. overfor øget belastning og vandindvinding

Effekt i Furesø Ændring i klorofyl-a koncentration [µg/l] ved +100 l/s via Vejle Sø. Med forbedret N-fjernelse på Lundtofte renseanlæg. Første år (2008) 7 år senere (2015) 2008-niveau: 20-30 ug/l 2015-niveau 8-16 ug/l

Effekt i Furesø Ændring i klorofyl-a koncentration [µg/l] ved +100 l/s via Vejle Sø. Uden forbedret N-fjernelse på Lundtofte renseanlæg. Første år (2008) 7 år senere (2015) 2008-niveau: 20-30 ug/l 2015-niveau 8-16 ug/l

Afstrømning fra Furesøen Regulering af sluse ved Frederiksdal 100 l/s eller mere tilført opstrøms Frederiksdal Sluse sammen med optimeret regulering af denne sluse vil sikre en minimumsvandføring i Nedre Mølleå på 150 l/s 200 400 600 800 l/s

Begrænsning af ekstern belastning Lyngby Sø For at opnå god økologisk tilstand bør følgende indgreb gennemføres Begrænsning af ekstern belastning Begrænsning af intern belastning ved sedimentfjernelse eller Al-behandling Biomanipulation overfor fiskebestanden samtidig i Lyngby og Bagsværd Sø

Nedre Mølleå For at opnå god økologisk tilstand (for et langsomt strømmende vandløb og damme) bør følgende gennemføres Minimum +100 l/s tilført opstrøms Frederiksdal og optimeret regulering af Frederiksdal Sluse. Begrænsning af ekstern belastning direkte til Mølleåen fra fælleskloakerede overløb. Tilstanden i Lyngby Sø bliver forbedret således, at der her forekommer en god økologisk tilstand. Sedimentfjernelse fra mølledammene

Mølledammene Mængder der fjernes   Fuglevad Brede Ørholm Nymølle Stampedam Rådvad Strandmøllen Sedimentmængde m³ 10100 20300 16700 10000 27200 29165 14300 Tørstofmængde tons 1772 2595 2362 1688 3962 4175 2201 Glødetab 528 937 770 511 1429 1937 867 Cadmium kg 7 10 20 11 121 80 55 Krom 233 376 479 399 1190 1564 2285 Kobber 1757 3185 2420 1698 5368 4183 2544 Nikkel 41 68 101 54 281 179 161 Bly 4091 4063 3789 1888 4908 3579 2182 Zink 2005 2762 4307 2861 7716 6323 4382 Jern 45500 43478 43914 30471 85455 72108 52601 Fosfor 2464 3395 3810 2766 10789 6867 Kviksølv 5 8 13 16 21 15

Oprensning af Mølledamme Højt indhold af tungmetaller – klasse 4 jord med høj deponeringsomkostning Fjernes v.hj.a.Cutter (oppumpning) Afvanding ved geotubes, sibåndpresse eller centrifuge

Oprensning af Mølledamme Projekt Ton P fjernet Miljøfrem. stof fjernes fra vandmiljøet Opfyldelse af Vandrammedirektiv / Natura 2000 Positiv Rekreativ effekt Omkostning mio. kr. * Tids-horisont (år) Oprensning af Fuglevad Mølledam 2,5  ** +++ 12 1 Oprensning af Brede Mølledam 3,4 17 Oprensning af Ørholm Mølledam 3,8 16 Oprensning af Nymølle Mølledam 2,8 Oprensning af Stampen Mølledam 10,8 24 Oprensning af Rådvad Mølledam 6,9 26 Oprensning af Strandmølle Mølledam 4,3 15 ** forudsætning for men ikke i sig selv tilstrækkeligt indgreb * Ved samlet opresning besparelse på 27 mio. kr.

Vandrammedirektiv / Natura 2000 Projekt * biomaipulation kan være nødvendig for at accelerere forbedring af den biologiske tilstand inden 2015 ** forudsætning for men ikke i sig selv tilstrækkeligt indgreb ***forudsætter at Bagsværd Sø inkluderes. Ton P fjernet / immobiliseret Miljøfrem. stof fjernes fra vandmiljøet Opfyldelse af Vandrammedirektiv / Natura 2000 Positiv Rekreativ effekt Omkostning mio. kr. Tids-horisont (år) Bastrup Sø - Sediment fjernelse >20  * ++ 32,0 2 Bastrup Sø - Al-behandling - 1,0 0,5 Bastrup Sø – Biomanipulation muslinger * + 0,35 ? Søllerød Sø - Al-behandling 4 Søllerød Sø - Biomanipulation muslinger 0,3 Søllerød Sø - Biomanipulation - fisk 0,4 Vejle Sø - Sedimentfjernelse >30 17 Vejle Sø - Al-behandling Vejle Sø - Biomanipulation muslinger 0,25 Lyngby Sø -Sedimentfjernelse ** +++ 100 Lyngby Sø - Al-behandling 1,8 Lyngby Sø - Biomanipulation - fisk*** 8*** 2-3

Konklussion Bastrup Sø kan opnå en god økologisk tilstand 2015 gennem reduktion af mobile fosforpulje og event. biomanipulation. Reduktion af den eksterne belastning anbefales. 100 l/s eller mere tilført ved Kalvemosen giver god mulighed for at sikre grundlaget for forbedring i den økologiske tilstand i betydelige dele af Mølleåsystemet 100 l/s + skaber grundlag for at kravene i henhold til Vandrammedirektivet og Nature 2000 kan opnås. Restaurering af specielt Vejle Sø giver en øget sikkerhed for god økologisk tilstand her inden 2015 og nedsætter risiko for negative påvirkning af Furesøen.

Konklussion (forsat) En tilledning af 200 l/s vil i forhold til 100 l/s øge robustheden af systemerne samt accelerer forbedringer Tilbageførsel af 200 l/s vil i forhold til 100 l/s øge reduktionen af forurenede stoffer som tilføres havmiljøet. Belastningen til havmiljø kan bliver reduceret med op til 60 ton N og 8 ton P God økologisk tilstand i Lyngby Sø og Nedre Mølleå inden 2015 vurderes at kræve indgreb over ekstern belastning til Lyngby Sø og Nedre Mølleå, restaurering af Lyngby Sø og oprensning af mølledammene.