Fra undervisningsevaluering til skolens kvalitetsarbejde

Proces Fåborg Gymnasium, Nørresundby Gymnasium & HF, Odder Gymnasium. 10 lærere fra hver skole + ledelse. Ekstern proceskonsulent, Camilla Sløk, CBS 3 netværksmøder med alle deltagere Derudover styregruppemøder. Ledelser + Camilla Sløk 2 konferencer. 12/3 (Frederiksberg) og 19/3 (Egå) Evaluering, der hvor det betyder noget. Plejer at sig: ændrer det noget for tyskundervisningen i 1a? Anerkender formålet med de forskellige benchmarks af ditten af datten, men tendes til at det bliver lidt ”udvendigt” i forhold til primærydelsen.

Evaluering af gymnasiereformen Danmarks Evalueringsinstitut Følgegruppen for de gymnasiale uddannelser Startede projektet skulle vi finde områder at arbejde med som gav mening. Hvor skoen trykkede. Meningen med projektet var at afprøve nogle processer både internt på skolerne men og skolerne imellem. Men genstandsområderne – det vi konkret arbejdede med for at afprøve processerne var naturligvis ikke ligegyldige. Mærkede vi selv efter og fandt de emner som I vil blive præsenteret for i de forskellige workshops. Det viser sig så nu at de emner er stærkt repræsenteret i de evalueringer, der er kommet siden – og som vi naturligvis ikke kunne vide noget om. Vi kan kalde det held eller mavefornemmelse – eller hvor den slags fornemmelser nu engang sidder. Men fakta er, at konferencen i dag giver en hel del svar på de spørgsmål og anbefalinger som evalueringerne rejser.

Overordnede betragtninger Nyt faglighedsbegreb Fra klassisk erkendelsesorientering til anvendelsesorienterede kompetencer (EVA) Fra traditionel pensumfaglighed til målstyring af anvendelsesorienterede faglige kompetencer (Følgegruppe) Gymnasieskolens Kulturrevolution. Intet mindre kan gøre det. Så store skift skaber utryghed, frustrationer. Historisk belæg for at man vil beholde det kendte – det trygge. I det perspektiv skal reformen ses. Derfor er det godt at der er kommet og vil komme flere evalueringer. Finde hoved og hale i hvad der er facts og hvad der er myter

Målstyring og læreplaner Overgang fra indholdsstyring til målstyring (EVA 79) Udvikle elevernes kompetence, dvs. deres evne til at anvende stof i forskellige relevante sammenhænge. (EVA 79) UVM vil tage de enkelte læreplaner op til revision og herunder lægge vægt på en realistisk tilpasning af læreplanernes ambitionsniveau ( Følgegr. 13) Det enkelte fags niveau. Målstyring opleves ofte for ambitiøst. Glemmer at det er endemålet Ikke så meget fokus på vejen ad hvilken Fokus på anvendelsesaspekt. Tab af faglighed?

Studieplaner Den [reformen] rummer – bl.a. som følge af decentraliseringen – iboende krav om nye samarbejdsformer på skolerne. Dermed er det også nødvendigt at tage mere formaliserede koordinations-redskaber i anvendelse. De omdiskuterede studieplaner er et eksempel på sådanne redskaber. Der er derfor behov for nærmere at præcisere hvordan de skal fungere, og hvilke formål de skal tjene. (EVA 141) Studieplaner skal have et meningsfyldt formål. Nedskæring i forhold til Monsterrapporten. GL´s tilgang: Hvad er nok? Bakspejlsperspektiv frem for forruden. Reklame på fjernsynet. Bliver studieplanen så meningsløs. En formelt krav. Administrativt fremfor pædagogisk

Almen Studieforberedelse EVA anbefaler at almen studieforberedelse (AT) på stx grundlæggende fastholdes i sin nuværende form og sit nuværende omfang Det anbefales imidlertid at Undervisningsministeriet tydeliggør formålet så der bliver klare rammer for AT. Det [anbefales]at Undervisningsministeriet præciserer progressionen over det treårige forløb og andelen af tværfakultære elementer. (EVA 179)

Nye samarbejdsformer. …de enkelte skoler fortsætter arbejdet med at klarlægge og skabe bevidsthed om de forskellige niveauers opgaver og ansvar. …styringskæden i implementeringsprocessen er uklar på mange skoler. …at reducere kompleksiteten i arbejdet med at realisere intentionerne i reformen. (EVA 154) Mange forskellige retninger. Graden af styring. Konflikt mellem at skabe orden i kaos og overlade initiativet til akademisk personale. Igen. Teamarbejdet er kun meningsfyldt, hvis der er nogle opgaver der skal løses. Giver det bedre undervisning? Hvis ikke skal vi da lade være.

Evalueringer og konferenceoplæg I Fokus på målstyring frem for indholdsstyring ”Instrumentalisering” af mål indenfor engelsk og matematik (Workshop 1 + 2) Fokus på anvendelsesorienterede kompetencer Studieplanen som nødvendigt værktøj (Workshop 3) Tydeligere og klarere rammer for AT Identifikation af det gode AT forløb (Workshop 4)

Evalueringer og konferenceoplæg II Mængden af skriftlighed. For meget? For lidt? Opgavetyper og rettemetoder (Workshop 5) Tydeliggørelse af opgaver, ansvar og kompetencer indenfor organisationen. Strategi og undervisning. Ledelsesniveau (Workshop 6)