Generalforsamling Familielandbruget VEST-Jylland

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Ny, offentlig myndighed – Udbetaling Danmark
Advertisements

Udfordringer og løsninger – Hvordan skal Danmark agere politisk ift
16-64 årige på arbejdsmarkedet
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Den offentlige sektors økonomi - Kapitel 9 Hvor stor skal den offentlige sektor være? Hvordan skal skattepolitikken indrettes (efter Robin Hood principper.
Velkommen til den årlige generalforsamling 16. april 2009.
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
mellem Miljøministeriet og KL
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Danmarks fødevareerhverv
Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten (flere niveauer findes), brug forøg listeniveau For at få venstrestillet tekst.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 4 linjer Skift farve på forside >Højreklik på slidet >Layout >Vælg forsidelayout Overskrift her Størrelse 49 pkt.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Beboermøde
Hvad kan København som hovedstad?
Vækstfondens medfinansiering af virksomheder
Dialogmøder 2012 De private tilbud og kommunerne - fælles udfordringer og muligheder Geert Jørgensen.
Orientering om Vandrammedirektivet
Vandmøller og vandplaner
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Trine Leerskov LandboCentrum
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Finanslovforslaget for august Finanslovforslaget for 2004 Rammerne for økonomien, konjunktursituationen og indsatsen mod ledigheden Nye.
Foreningen Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland 12. april 2013.
Søg støtte til projekter… København, 8. februar 2008.
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Landbruget og fødevareindustriens betydning for beskæftigelsen i ”udkantsdanmark”
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Overordnede bemærkninger til høringsudkastet A.Udgifterne til køb af tjenesteydelser og ekstern bistand udgør 41 % af de samlede udgifter – og det er alt.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Hvorfor Digital Post? - og vejen dertil
- Vi udvikler os sammen med dig Møde med Sønderjyske folketingspolitikere Af Anders Andersen, Udviklings- og rådgivningschef i LandboSyd Temaer: Biogas.
Politisk temamøde den 8. maj 2014 Det specialiserede social- og specialundervisningsområde Borgmester Mogens Gade, formand for KKR Nordjylland.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konkurrenceforvridning eller fælles fodslag FADS-Nytårskur 2010.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Vigtigste anvendelse af jordbrugsanalyse: BAGGRUNDSVIDEN redegørelsestekst til Kommuneplanen input om jordbrug til kommunens miljøpolitik bidrager med.
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Konsulentmøde Marts Dagsorden Børkop 12/ Kaffe rundstykker Velkomst – generelt Nyt sagsflow i tilskudssager.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
MVJ - Mål og forventninger
Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen Friluftsrådet - den 28. april
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Præsentationens transcript:

Generalforsamling Familielandbruget VEST-Jylland HFLC Birk D.1-3-10

Driftsresultat - heltidsbedrifter 1.000 kr. pr. bedrift Prognose januar 2010 Plante- Mælke- Smågrise- Slagtesvine- producent, producent, producent, producent, 184 ha 127 køer 520 søer 6.800 slagtesvin

Økonomi - økologiske heltidsbrug Kilde: Danmarks Statistik

Landbrugets gældsprocent i EU Fra EUROSTAT: Gældsprocent beregnet som (total liabilities)/(total assets). Total assets er defineret som: Description: Only assets in ownership are taken into account. Capital indicators are based on the value of the various assets at closing valuation. = Fixed assets + current assets. Total liabilities er defineret som: Description: Value at closing valuation of total of (long- , medium- or short-term) loans still to be repaid. Landbrug & Fødevarer Kilde: EUROSTAT

3. april 2017

Udvikling i salgspriser med skøn for 2010 og 2011   2007 2008 2009 2010 2011 Foderhvede 1,25 1,53 0,91 0,90 1,00 Mælk 2,36 2,73 2,05 2,19 2,34 Oksekød 17,71 19,44 17,46 17,73 18,15 Svinekød 8,95 9,82 9,34 9,55 10,00 Slagtekyllinger 4,76 6,06 5,31 5,21 5,45 Æg 8,88 9,78 9,42 9,18 9,10

Grøn Vækst-aftalen Politisk aftale mellem regeringen og DF Indgået den 16. juni 2009 Grøn Vækst har stor sammenhæng med vand- og Natura 2000-planerne Landbrug & Fødevarer er Ikke en del af aftalen!!

Indsats - klima og bioenergi Specifik indsats ift. udledning af drivhusgasser skal analyseres i efteråret (bl.a. kvoter/afgifter) Fremme af biogas Bedre mulighed for lokalisering Fjernelse af barrierer Igangsætningspulje - 100 mio. kr. årligt i 2010-2012: - Fællesanlæg - Økologiske gårdanlæg (15 mio. kr. årligt) Bedriftsrelaterede investeringer Tilskud til flerårige energiafgrøder (32 mio. kr.)

Forslag til ny landbrugslov 2009/10 (I) Erhvervelsesreglerne liberaliseres Ingen grænser (areal, afstand, uddannelse) Krav om egen drift over 30 ha afskaffes Reglerne om § 20-selskaber liberaliseres Regler om husdyrhold og arealkrav ophæves Der gives mulighed for jordløse husdyrbrug Forpagtningsreglerne liberaliseres

Forslag til ny landbrugslov 2009/10 (II) Fortrinsstilling Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om ændring af fortrinsstillingen Den primære erhverver må erhverve op til 150 ha i alt eller supplere hovedejendommen op til 150 ha Ministeren ønsker at ønsker om fortrinsstilling afklares af en privat organisation (L&F) L&F arbejder for at fortrinsstillingen søges afklaret sideløbende med salg af ejendom. Dette kan bedst ske i jordbrugskommissionens regi Ikrafttrædelse 1. april 2010 evt. senere L&F lægger stor vægt på at der er reel mulighed for fortrinsstilling

Afgørelser og ansøgninger om miljøgodkendelser (status11.jan.2010) Kommuner Ansøgninger 2007-09 Afgørelser i alt 2007-09 % Ikke afsluttede sager over 12mdr. % Herning 191 37,2 % 0 % Lemvig 115 62,6 % 4,7 % Ikast-Brande 78 Rgk.-Skjern 373 60,1 % Holstebro 172 50,6 % 3,5 % Struer 45 48,9 % 13 %

Hovedudfordringer – vandplanerne Meget nøje sammenhæng med Grøn Vækst Yderligere generel regulering i stor stil Meget få målrettede virkemidler Over halvdelen af N-indsatsen kendes endnu ikke: 10.000 t N – afventer udredningsarbejde Nogle egne rammes meget hårdt: Kvælstof Vandløbsvedligeholdelse / -spærringer Vandindvinding

Vand- og Natura 2000-planerne 14. januar: Planerne i teknisk forhøring Oktober (?): Frist – offentlig høring 11. marts: Frist - forhøring 22. December (?): Endelige planer vedtages April (?): Planerne i off. høring Forår (?): Kommunale handleplaner i høring Høringsfase 2010 2011

Hvad gør landbruget? 40 pct. af alle bedrifter har deciderede naturarealer Mange landmænd styrker løbende naturen på deres arealer gennem frivillige tiltag (levende hegn, vandhuller, tiltag for vildtet) I 2005 havde 50 pct. af alle landmænd lavet tiltag for at styrke naturen Mange plejer naturen gennem ordninger i landdistriktsprogrammet Mange lokale naturprojekter i samarbejde med andre organisationer - fx jægerne

Landbrug & Fødevarer – hvorfor? 1) Styrket politisk interessevaretagelse At styrke den politiske interessevare- tagelse for landmænd, fødevare- og agroindustri Landbrug & Fødevarer skal: Sikre større politisk gennemslagskraft Sikre bedre interessevaretagelse for landmænd og fødevareerhvervets virksomheder Sikre medlemmer bedre service via effektivisering og rationalisering (besparelse på 100 mio. kr.) Sikre stærke faglige kompetencer/kritisk masse Skabe synergi 2) Effektivisering af opgaveløsning At sikre medlemmerne bedre service for pengene via effektivisering og rationalisering

Koncerndiagram L&F

Politiske fokusområder 2010 Højst prioriterede politiske fokusområder Erhvervets placering i fremtidens Danmark Omkostningsminimering Økonomien i erhvervet Andre politiske fokusområder - erhvervsspecifikke Grøn Vækst Miljøgodkendelsesordning CAP efter 2013 Markedsadgang/markedsføring Veterinære forhold Vækstteknologier Dyrevelfærd Andre politiske fokusområder – bredere politikområder Fødevarer - regulering og sundhed Energi og klima Forskning og innovation Retssikkerhed

Fordele og ulemper ved GMO Resistens overfor svampesygdomme Tørketolerante afgrøder Tolerante overfor roundup Styrker konkurrenceevnen Fødevareministeriets vidensyntese fra sept.2009 tilbageviser bekymringer for GMO Vi kender ikke konsekvenserne af GMO GMO afgrøders roundup-resistens kan overføres til ukrudt Fare for GMO spredning til økologiske afgrøder Der er ingen konkrete fordele for forbrugerne Styrker ikke konkurrenceevnen, da GMO afgrøderne kapitaliseres

Hjortevildtgruppen for region Vestjylland 1 repræsentant for Danmarks Jægerforbund, der er formand for arbejdsgruppen. 1 repræsentanter for Dansk Landbrug. 1 repræsentant for Dansk Skovforening. 1 repræsentant, der i fællesskab udpeges af Dansk Landbrug og Dansk Skovforening. 2 repræsentanter med biologisk og jagtmæssig indsigt, dækkende de grønne foreninger i Vildtforvaltningsrådet, heraf mindst 1 person fra Danmarks Naturfredningsforening.

Nye vilkår for vores arbejde Færre og færre MFere med land-brugsbaggrund: 1963 1999 2009 Ændret mediebillede Færre vælgere i landbruget 87 pct. af borgerne i byområder Vi er en blandt mange organisationer Det skal vi forholde os til 21 Det politiske billede ændres over tid. Landmænd var tidligere en magtfaktor i politisk valgte organer i Danmark. Vi har ikke længere en naturlig indgangsvinkel på Christiansborg. Vi skal nu til at skabe nye relationer. 7 5

Samlet beskæftigelse 8,0 personer 150 Hektar 272 Søer 2760 Slagtesvin

Jordbrugsproduktionens beskæftigelsesvirkning i 2008 fordelt på landsdele, pct. Anm.: Den afledte beskæftigelse fra jordbrugssektoren er fordelt proportionalt med beskæftigelsen i det primære jordbrug. Kilde: Egen bearbejdning af materiale fra Danmarks Statistik. Figur 10.6 Det er især kvæg- og svineproduktionen, som bidrager til beskæftigelseseffekten, jf. tabel 10.5. Tilsammen tegner de sig for næsten to tredjedele af den samlede beskæftigelse. Skønt beskæftigelseseffekten fra de to produktionsgrene er næsten lige stor, så er der en væsentlig forskel i fordelingen på primærjordbruget og forarbejdningssektoren. I svineproduktionen giver én beskæftiget i primær jordbruget således anledning til 1,9 beskæftiget uden for jordbruget. I kvægsektoren er den afledte effekt kun 1,3 beskæftiget pr. beskæftiget i primærjordbruget. I gennemsnit udgør jordbrugssektorens direkte og indirekte beskæftigelse cirka 5 pct. af landets samlede antal beskæftigede. Beskæftigelseseffekten af jordbrugssektoren er størst i Vestjylland. Den mindste andel af beskæftigelsen ses i Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Dette skyldes, ud over den store befolkning, at beskæftigelsesvirkningen i følgeindustrien er beregnet ud fra jordbrugsproduktionen i området og ikke ud fra den faktiske aktivitet.

Landbrugs- og fødevareerhvervets samfundsøkonomiske betydning Samlet eksport på 115 mia. kr. årligt Landbrugsvarer er 65 mia. kr. Agroindustrielle produkter er 50 mia. kr. 2/3 af produktionen eksporteres Erhvervets eksport udgør 12 pct. af den samlede eksport fra Danmark. Med agroindustri er det 20 pct. Produktionen Erhvervets produktion udgør 3 pct. af BNP dækker 15 mio. menneskers behov for mad

Hvor sidder vi bl.a. tæt på beslutninger? Arne Noe sidder I Landbrugsavisens Inspirationsudvalg Preben Kristensen - HFLC’s bestyrelse Birger Jensen - Landsudv. for planteavl Fredrik Djernæs – DL’s Økologisektion Lone Andersen – DL’s bestyrelse

Forudsætning for indflydelse: ”Vi skal mene noget, vi skal være enige, vi skal være en del af løsningen” Citat: Jens Christiansen (Advice)