Den offentlige sektors økonomi - Kapitel 9 Hvor stor skal den offentlige sektor være? Hvordan skal skattepolitikken indrettes (efter Robin Hood principper.

Præsentationer af emnet: "Den offentlige sektors økonomi - Kapitel 9 Hvor stor skal den offentlige sektor være? Hvordan skal skattepolitikken indrettes (efter Robin Hood principper."— Præsentationens transcript:

1 Den offentlige sektors økonomi - Kapitel 9 Hvor stor skal den offentlige sektor være? Hvordan skal skattepolitikken indrettes (efter Robin Hood principper eller efter incitamentprincipper)? Hvordan er den offentlige sektors opgavevaretagelse? Hvor høje skal skatterne være? Skal skatterne især falde på arbejdsindkomst, ejendomme/jord, energiforbrug eller usunde fødevarer?

2 Interventionsstat og markedsstat

3 Skatter og afgifter i pct af BNP

4 VKR Baunsgaard VK Fogh/Løkke SD Thorning Hvem gjorde det? – eller var det bagvedliggende faktorer i samfundsudviklingen? Kilde: Stat. Tiårsoversigt, diverse numre, og Økon. Redegørelse (FM). Sidste års tal skønnede

5 STAT KOMMUNER REGIONER Afgifter og skatter Blok- tilskud Sygehuse Virksomheder Borgere Ingen skatte- udskrivning Opgaver: Centraladministration (ministerier) Højere uddannelser. Gymnasier. Forsvar. Udenrigstjeneste. Justitsvæsen. Skat. Sundhedsstyrelse. Landsplanlægning Det sociale område: Det samlede finansierings-/ forsyningsansvar. Børnepasning. Folkeskolen Ældrepleje. Sundhed (Forebyggelse, pleje) Biblioteker m.m. Årlige budget- aftaler Styring af kommu- ner og regioner Selvstyre model Integrerede stats model Stærkere central styring Kommunalt selvstyre. Reel skatteudskrivningsret Højkonjunktur Lavkonjunktur

6 Indkomstskattesystemet i Danmark

7 Regeringens centrale mål - frem mod 2020  Strukturel balance på de offentlige finanser i 2020. Gældsopbygningen bremses.  Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter.  Den private beskæftigelse skal øges med 125.000 personer fra 2010 til 2020.  Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året – mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag.  De konkrete reformudspil skaber plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på godt 4 mia. kr. om året fra 2014-2020.  De primære offentlige udgifter skal udgøre under 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2020. Herunder sigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP.  Der indføres et nyt udgiftspolitisk regime, som er baseret på bindende udgiftslofter for hhv. stat, kommuner og regioner, og som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter.  Fortsat skattestop, så vi ikke bremser væksten. Så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og så danskerne har tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter. Kilde: Finansministeriet

8 WEF’s konkurrenceevnemåling af Danmark

9 HDI – indikatorer Human Development Report 2010