Klafkis kategoriale dannelse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Velkommen til 3 ugers kursus
”Den røde tråd” - overgange i naturfagsundervisningen
AT og faget Engelsk På de følgende dias får du nogle gode tips til, hvordan faget engelsk mest hensigtsmæssigt indgår i AT-eksamen.
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG
Undervisningsplanlægning
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Lærerprofessionen.
Danskfaget – beholder eller genstand?
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
Evaluering.
Kladde til informationsdias
Projektarbejde En praksishistorie.
Trinmålene henvender sig til elevernes kunnen efter 6. klassetrin
Tværfagligt undervisningsforløb
Dannelsens indhold i det senmoderne samfund
Religion og Oldtidskundskab
Fagets formål, fokus og fagmål
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Lærerprofessionen - en definition.
Videnskabsteori og faglige metoder
Æstetiske læreprocesser
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Skolereformen og ”FUF”
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af den tværfaglige undervisning.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af et undervisningsforløb.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Aktionslæring Niels Grønbæk Nielsen
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Helhedsorientering & Tværfaglighed
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
Videnskabsteori & metode
De seks bedste billeder fra gruppen
SKABELON.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Relations kompetencer
Hilligens begreber til forløb- og stofvalg Elevernes eksistentielle behov behov der har eksistentiel betydning for elevernes (samfundsmæssige) liv, og.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Evaluering.
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Almen Didaktik Indhold og form
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Klafkis kategoriale dannelse. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Klafkis kalder sit teoretiske grundlag for kritisk – konstruktivt: Kritisk: På den ene side understreges det væsentlige i, at pædagogikken påviser og erkender de historisk, samfundsmæssige og økonomiske forhold, der virker afskærende eller forhindrende i forhold til virkeliggørelsen af pædagogiske mål Konstruktivt: På den anden side forholder pædagogikken sig til, hvorledes der kan udvikles evner til selv- og medbestemmelse, socialitet og solidaritet (den konstruktive dimension) (Sven Erik Nordenbo: i Klafki 1983, s. 26). Således er teorien om den kategoriale dannelse knyttet tæt til forestillingen om et egentligt dannelsesideal, tæt på begrebet politisk dannelse, som vi kender det fra dansk sammenhæng (Henriksen 1993). Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Kategorial dannelse Som erkendelse af, at der i hver af disse opfattelser af dannelse ligger noget sandt, og at disse forskellige dannelseskategorier ikke bare uden videre kan syntetiseres formulerer Klafki den kategoriale dannelse, der sammenkæder de traditionelle tænkninger dialektisk, samtidig med at kritikken mod dem tages alvorligt. Klafki definerer den kategoriale dannelse som:  "... det fænomen, ved hvilket vi - i vor egen oplevelse eller i forståelsen af andre mennesker - umiddelbart begriber enheden af et objektivt (materialt) og et subjektivt (formelt) moment." (Klafki 1983, s. 61)   Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Dannelse er hermed koblet til oplevelse eller forståelse hos den enkelte gennem begribelse af virkeligheden i kategorier (begreber – sprog).   "Denne dobbeltsidige åbning sker på den objektive side ved at indhold af almen, kategorial afklarende art kommer til syne og på subjektsiden ved fremkomsten af indsigt, oplevelser, erfaringer af almen art. Anderledes formuleret: at "indhold af almen art", at kategoriale principper kommer til syne i et paradigmatisk "stof" er ikke andet end opnåelsen af "kategorier" på subjektsiden." (Klafki 1983, s. 61) Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Oplevelser, erfaringer, eksperimenter, øvelser, undersøgelser mm Objektsiden Kategorier Faglige begreber Subjektsiden Erfaringer Oplevelser Kategorier Sprog Det faglige stofs grundkerner, begreber, teorier, systematik mm Dette virker dialektisk: i erkendelsesprocessen og derfor også i den didaktiske planlægning og analyse. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Blomstrende plante Blomst frøanlæg frugtknude Stængel Griffel frugtblad Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Et fagligt begreb, en teori, en model mm Det elementære: Det elementære knytter sig til det objektive eller til det materiale aspekt: Det elementære er, hvad der i særlig grad viser eller afdækker et grundlæggende alment princip, fx en grundviden indenfor et bestemt univers; fx naturfagligt, humanistisk/­kritisk, æstetisk osv Et fagligt begreb, en teori, en model mm   Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Det fundamentale: Det fundamentale knytter sig til det subjektive eller til det formale aspekt:- De erfaringer, som åbner for indsigt i en række sammenhænge på en sådan måde, at eleven erkender, at "naturvidenskab" er en bestemt måde at spørge til virkeligheden på, "humanistisk" en anden, "æstetisk" en tredje osv. En erfaring knyttet til det elementære kan lidt sloganagtigt udtrykkes som: "pludselig opdage en ny verden" eller "der gik et lys op for mig". Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Det er lærerens didaktiske opgave at finde det eksemplariske   Den oplevelse eller det indtryksfulde eller frugtbare eksempel, som medfører, at eleven får en fundamental indsigt i det elementære. (Jank m.fl. 1991, s. 146, Poulin s. 12) Det er lærerens didaktiske opgave at finde det eksemplariske Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN De 5 spørgsmål fra Klafki: Eksemplarisk betydning Kan arbejdet med dette emne give eleverne mulighed for at finde svar på andre beslægtede problemstillinger i verden? Hvilken større eller almen menings- eller sagssammenhæng præsenterer eller lukker dette indhold op for? Hvilket grundnomen eller grundprincip, hvilket kriterium, problem, hvilken lov, metode, teknik eller holdning lader sig eksemplarisk begribe ved mødet med dette indhold?   Nutidsbetydning Hvilken betydning vil arbejdet med dette emne have for de konkrete elever, der er i min klasse? Hvilken betydning har det valgte indhold henholdsvis de erfaringer, erkendelser, dygtigheder eller færdigheder, som bør tilegnes af dette tema allerede i det åndelige liv hos eleverne i min klasse? Hvilken betydning bør indholdet have i børnenes bevidsthed ud fra et pædagogisk synspunkt? Fremtidsbetydning Hvori ligger det valgte temas betydning for elevernes fremtid? Det valgte indholds struktur hvordan er indholdet (som via spørgsmålene 1 til 3 pædagogisk valgt og begrundet) struktureret? Strukturer – eller stilladser – er begrebsmæssige ordninger af et emne. Tilgængelighed Hvilke særlige tilfælde, fænomener, situationer, forsøg, personer, hændelser, formelementer kan gøre indholdets struktur interessant, værd at spørge til, tilgængeligt, begribeligt, 'anskueligt' for eleverne i min klasse? Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Biologisk ligevægt mellem markmus og mus­våger 1. Nutidig betydning: 2. Fremtidig betydning: 3. struktur: 4. eksemplarisk betydning: 5. tilgængelighed: Eleverne har sandsynligvis en fornemmelse af sammenhæng mellem markmusen og musvågen, bl.a. at musvågen fanger mus. En viden om den biologiske balance i forhold til naturen har betydning for såvel politiske beslutningstagere som den almindelige borger (lægmanden), bl.a. i forhold til at forholde sig kritisk til mennesket "brug" af natur. - Musvågen er markmusens største fjende. Den ernærer sig hovedsageligt af markmus. - Våd sommer => mindre korn => færre markmus => musvågen kan ikke finde nok føde til sine unger => færre musvåger => ny indstilling af biologisk ligevægt eller balance.   Temaet biologisk ligevægt mellem markmus og musvåger er eksemplarisk for det overordnede begreb "biologisk ligevægt". Temaet er eksemplarisk i forhold til rovdyr - byttedyr for­holdet. Hvad findes der af litteratur, film, andet undervisningsmateriale, der giver viden om temaet? Hvordan kan elevernes "ny" indsigt udbygges gen­nem anvendelse? Må­ske noget med interviews med jægere, der også har en rolle i forhold til balance i naturen - eller har de? Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN -  Dannelse tænkes dobbelt: det enkelte menneske  det almene Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Aktuelle Nøgleproblemer: Folkeskoleloven:   Fred Nationalitet – internationalitet Hurtigt voksende verdensbefolkning Samfundsproduceret ulighed (klasser, køn, handicappede, udenlandske / indenlandske borgere, i job – ikke i job) Udviklede – ikke-udviklede lande Farer / muligheder i nye tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier Forhold mellem køn Værdipluralisme Folkeskoleloven:  - enkelte elevs alsidige personlige udvikling  - opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle  - forberede til medbetemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med folkestyre Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Litteratur: Graf, Stefan T & K. Skovmand (red.): Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, Klim 2004 Klafki, Wolfgang: Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik, Nyt nordisk forlag, 1983 Klafki, Wolfgang: Dannelsesteori og didaktik – nye studier, Klim, 2001 Holmgaard Lauersen, Martin: Wolfgang Klafkis nøgleproblemer - et didaktisk udgangspunkt, UNGE PÆDAGOGER nr. 6 - 2002 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN