Tværfagligt projektarbejde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Progression i de større skriftlige opgaver:
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
SRP på Faaborg Gymnasium 2013
Elsker DU også at læse lektier?
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Undervisningsplanlægning
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Studieteknik i studievejledningen Ved Katrine Berke, decentral studievejleder på Det Samfundsvidenskabelige Basisår.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Arbejdspladsudvikling
Hjørring Gymnasium.  Samtlige klasser og fremmedsprogsundervisere  Engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, græsk  at udvikle og forfine elevernes.
BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN Niende Laboratorium 26. februar 2013.
Danskforløb i 10. klasse Gentofte Ungdomsskole
Dogmegruppe – 10.30Kaffe samt highlights fra fokusgrupper / Karin – 11.30Observation af undervisning med iPads – 12.00Frokost.
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Sigrid .
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
Oplæg om problemorienteret projektarbejde
Grammatik hvorfor og hvordan?
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Uddannelsesparathed - hvad er det
Vejledning i projektarbejde
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
Ugens øvelse: Lav jeres eget nyhedsbrev. : I har 3 forskellige muligheder: - Organisations nyhedsbrevet - Det journalistiske nyhedsbrev - Foreningsnyhedsbrevet.
De gode værktøjer i ElevIntra
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Blogging i projektarbejde? E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” Blogging inddrager.
Strategisk kompetenceudvikling
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
Temadage i kulturområdet Studieområdet del 1: 3 områder: Det samfundsøkonomisk/samfundsfaglige - område Det erhvervsøkonomiske område Sprog- og kulturområdet.
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
UGE PLAN Mandag 07/10 Tirsdag 08/10 Onsdag 09/10 Torsdag 10/10
9. klasse Ranum Efterskole Formål med opgaven Du skal arbejde med et tværgående emne med en problemstilling. I får et overordnet emne. Herunder.
Når de skal gøre det bedre? Kan vi gøre det bedre? Erfaringer fra fysik på Nærum Gymnasium Eva Danielsen.
: 2KSS Lærerroller i det virtuelle læringsmiljø Robin Cheesman 17. juni 2002 Københavns Socialpædagogiske Seminarium.
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Almen studieforberedelse
Årsplan – en kort en lang
Robin Cheesman Hvad er fleksibel uddannelse? Overblik over undervisningsformer Fleksibel Uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 20. januar 2003.
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Elever med særlige behov Lidt om allerede installerede hjælpe programmer i windows vista.
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
OSO.
Sprogfagenes metoder Rungstedgaard den 3. maj 2010 Dorte Fristrup, tlf
Sprog og International Virksomhedskommunikation engelsk, fransk, spansk og tysk Velkommen til brobygning 2010.
Overgangsproblemer i matematik ”Det sværeste var at forstå hvad læreren prøvede at sige - altså formuleringerne.” 1g-elev, stx.
KNÆK KODEN Opgave 1. Erhvervsøkonomiske område opgave 1 Med udgangspunkt i en af dig valgt virksomhed skal du udarbejde en økonomisk analyse af den valgte.
Intern mundtlig prøve Skriveperiode (synopsis) Vejledning Område, opgave, fag Dansk, engelsk, fransk/tysk/spansk Sprog, kommunikation & kultur Samfundsfag,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Pressalit Sports Academy Fra perioden til
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Skriveperiode (synopsis)
Da ulven endelig kom … Aabenraa maj 2007.
Teoretisk pædagogikum
SSO - Større skriftlig opgave
Naturfag.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Hvordan laver man gode aftaler omkring skriftelige opgaver og logbog?
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Infomøde om synteseopgaven
Dansk-historieopgaven
Satellitter – bevægelse i tyngdefelt
Præsentationens transcript:

Tværfagligt projektarbejde Merete Biørn og Pernille Slot Hansen Hvad er projektarbejde? Styring Projektets mål Eksempler: enkeltfag - flere fag Plusser og minusser Checkliste Opgaver

Hvad er projektarbejde? Grundelementer og faseforløb De mange former: Projekt inden for et enkelt fag fx Romantikken i faget dansk Flerfagsprojekter, fx Stimulanser Mellemkrigstiden (historie, dansk, engelsk)

Hvem definerer opgaven? Eleven/eleverne Læreren/lærerne Hvem danner grupperne? Eleven/eleverne Læreren/lærerne

Projektets mål Et fagligt forløb med opnåelse af faglige kompetencer Udvikling af samarbejdsevne Udvikling af arbejdsformer Produktionsplan (tidslinie for proces og produkt)

Plusser og minusser + - Inddrage viden uden for eget fag. Anskue et problem fra forskellige synsvinkler. Træning i problemanalyse. Faglige og personlige udfordringer (frihed under ansvar mht. arbejdsform). Anderledes lærer/elev kontakt. Lærersamarbejde giver fleksibel udnyttelse af lærerresourcer. - Det kan være svært at nå at tale med alle, især i spidsbelastningsperioder m. input og vejledning. Det kan være svært at have check på den enkelte (større frihed for den enkelte elev. Arbejdsformen kræver større selvdisciplin.) Samarbejdsproblemer. Det bliver meget synligt, hvis man ”falder af i svinget”.

Checkliste Hvorfor skal vi lave dette projekt og ikke et andet? Hvilke kompetencer skal eleverne have i mit fag efter projektets afslutning? Hvilke færdigheder / hvilken kunnen skal eleverne have inden de starter på projektarbejdet? Hvordan skal forløbet organiseres? (faseinddeling) Hvordan kan man styre procesforløbet (logbøger, delmål)

Opgaver (I) 4 pr gruppe – Produkt: 1 A4 ark til ophæng 1. Vælg et emne fra listen med forslag 2. Bestem klassetrin/niveau + samarbejdende fag + produkt 3. Hvorfor dette projekt og ikke et andet? 4. Hvilke (nye eller udbyggede) kompetencer skal eleverne have efter projektets afslutning? 5. Hvilke forudsætninger skal eleverne have inden projektets start?

Emneforslag Storbyen Verdensbilleder Drøm og virkelighed Machobegrebet Udvandring Tendenser i det 20. århundrede (DK/UK). Produktkrav: to-sproget tema-avis udgivet år 2050 (Behandlede temaer fx litteratur, teknologi, mode, musik). Historien bag historien (en sammenligning af romanerne (fx fortælleteknik, sprog, stil, holdninger) og af forholdet roman/virkelighed.) Sammenlign fx Kirk: Daglejerne og Steinbeck: Vredens Druer)

Opgaver (II) 1. Vælg et af følgende ”cases” 2. Diskuter i gruppen det valgte emnes mulighed for succes. Overvej især hvilke (nye eller udbyggede) kompetencer eleverne får. 3. Plenumdiskussion Case 1: Samspillet mellem musik, tekst og film i ungdomsfilm 1960-2003 Case 2: Irakprojekt

Case 1: Samspillet mellem musik, tekst og film i ungdomsfilm 1960-2003 Fag: Engelsk, Dansk, Musik Niveau: 1g Materiale: The Graduate, Hair, The Wall, The Commitments, Almost Famous, 8 Mile, Udvalgte musikvideoer Den enkelte lærer er konsulent på 2-3 af filmene, men forpligter sig naturligvis til at sætte sig ind i de resterende film for at kunne vejlede. Grupperne sammensættes af lærerne, og hver gruppe trækker en film. fase: uge 44-45 Hvert fag giver oplæg om temaet, Gruppedynamik, Logbog. fase: uge 45-49: Det egentlige gruppearbejde. fase: uge 49-50: fremlæggelser (mundtlig) og aflevering af skriftlige rapporter. Evaluering

Case 2: Irakprojekt Fag: Historie, Fransk, Engelsk og Italiensk Formål: Irak-krisen behandles ud fra en realia-centreret del som beskæftiger sig med baggrunde, de forskellige aktører og den aktuelle konflikt, og en sproglig del som består i læsning, sprogbehandling i vid forstand (læsning, mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, overvejelser om sprog og sprogindlæring. Produkt: a) en 'avis' om Irakkrisen med afsnit på dansk, engelsk, fransk og italiensk b) en 'tv-avis' af et moduls varighed, hvor indslagene til TV-avisen kommer fra redaktioner i hhv London, Paris, og Rom på de respektive sprog c) mundtlig konference m. gruppeoplæg på dansk på basis af det skriftlige produkt

Irakprojekt – en lærerevaluering (Fransk f.) Positive sider ved projektet: Mange elever syntes, at det var positivt at arbejde med et aktuelt emne, og noget der handlede om den virkelige verden. De syntes, at det var godt, at de fik baggrundsviden i de andre fag i projektet. De dygtige elever oplevede, at de faktisk kunne bruge det franske sprog til noget relevant, og nogle få meget dygtige elever lærte rigtig meget. De fleste elever syntes, at de fleste tekster var meget svære, og det er rigtigt. Det er vanskeligt at finde tekster, som ikke er væsentligt sværere end hvad de ellers læser.

Irakprojekt – en lærerevaluering (Fransk f.) Negative sider ved projektet. De middelsvage til svage elever fik ikke arbejdet ret meget med teksterne. De opgav nok mere eller mindre og manglede også ofte arbejdsdisciplin til at arbejde, når de var i grupperne. Disse elever fik også sjældent afleveret elektronisk logbog og heller ikke resumeer af tekster. Flere af de meget svage elever lærte meget lidt fransk i projektperioden. Eleverne var meget fokuserede på det skriftlige produkt, som de skulle aflevere. Derfor var de svære at motivere til at bruge tid på lytteforståelse og mundtlige fremlæggelser undervejs. Nogle læste også en del på dansk i stedet for på fransk for hurtigere at få viden om emnet. Altså produktet vinder over processen. Eller viden om selve emnet dominerer over arbejdet med sprogfærdigheden, selv om det var et klart defineret formål fra start – men måske ikke klart nok.