VELKOMMEN

- KUNST OG KULTUR Et samarbejde mellem | Elever | Lærere | Kulturinstitutioner | Kunstnere | Forskere Grundlag | KULT vil udvikle fagområderne i billedkunst, dansk, drama, mediefag og musik! KULT vil indsamle viden om de kunstneriske og kreative fag i gymnasiet KULT vil diskutere og påvirke fagenes position i gymnasiet

- KUNST OG KULTUR Udvikling af projekter | KULT-samarbejdets grundlag er en række eksperimenterende projekter udviklet i tæt samarbejde mellem alle parterne Videncenter | Med tilskuddet fra Region Hovedstaden har vi forpligtet os til at udvide KULT med forskning og videndeling på regionalt niveau. Den viden, vi opsamler gennem projekter og forskning, skal forankres i gymnasiernes hverdag – og udgøre en faktor i dagens uddannelsespolitiske debat.

- SAMARBEJDSPARTNERE -Statens Museum for Kunst -Thorvaldsens Museum -Operaen -Skoletjenesten -Arken -Køge skitsesamling -Dansk Arkitektur Center -Det kgl. danske musikkonservatorium -Rytmisk musikkonservatorium -Sjællands Symfoniorkester -Kunsthallen Nikolaj -DPU -Globale gymnasier -Film X -U-TURN -Camp X -Kaleidoskop -Mungo Park -PUGWASH -Billed-Kunstnerisk Grundkursus (BGK KBH) -Københavns Universitet, Amager -Dvoted -Det Danske Filminstitut -Filmagasinet Ekko -”Learning Through The Arts”

- PROJEKTTYPER Efteruddannelse for lærere tilpasset præcis de behov, lærerne i de kunstneriske fag har. Undervisningseksperimenter i samarbejde med kunstnere (udviklet i et samarbejde mellem kunstneren og læreren) Samarbejde med kulturinstitutionerne om brug af deres tilbud (tilpasset lærerens krav til undervisningen) Samarbejde med de videregående uddannelser og udveksling af elever/undervisning etc. Elevprojekter

- PROJEKTEKSEMPLER Klezmofobia – jødisk musik | • Nyt krav om musik uden for den vestlige kulturkreds i i musikfaget • Professionelle, jødiske musikere fra bandet ”Klezmofobia” underviser på skolerne (1 dag på hver skole) • Fælles afsluttende koncert, hvor både elever og Klezmofobia spiller, Fest!

- PROJEKTEKSEMPLER Reality check | Videokunstneren Marika Seidler og læreren udvikler et undervisningsforløb i videokunst med følgende elementer • Eleverne forberedes ved undervisning i videokunst og introduceres til workshoppens forskellige udfordringer, • Besøg på SMK: Marika præsenterer sine værker og sætter dem i sammenhæng med museets øvrige samling af videokunst/installation. Der introduceres til forskellige analytiske indfaldsvinkler (bl.a. fortælleteknikker) •Marika vejleder i produktionsteknik og -praksis og støtter eleverne i en egen produktion af en kunstvideo. VIDEO

- PROJEKTEKSEMPLER Camp X – ”Venskabsklasser” | • To dramahold var ”venskabsklasser” med Camp X. • eleverne deltog i udvikling af manuskriptet, scenografiarbejdet og i instruktionsfasen sammen med dramaturg, forfatter, scenograf, instruktør og skuespillere. • eleverne var selv aktive i praksis og teori, idet teatret stillede en professionel instruktør til rådighed, hvor eleverne fik mulighed for at arbejde sammen med instruktøren om iscenesættelsen af deres egen fortolkning af de to nævnte forestillinger "på gulvet".

- PROJEKTEKSEMPLER Ursula Andkjær Olsen – poesi og lyd | • Digteren Ursula Andkjær Olsen afholdt workshops, hvor hun dels arbejdede med sprog og lyd med elevernes egne værker – og dels fremførte og diskuterede sin egen kunst. • Eleverne skrev selv små digte ud fra Ursulas anvisninger • Afslutningen på projektet var en poesifestival på Gyldendal.

- PROJEKTEKSEMPLER UTOPOLIS – fremtidens by | Elever fra de fire skoler havde et fælles forløb om arkitektur og utopier med følgende elementer: • Foredrag fra KU om by-utopier gennem tiden • Omvisninger fra Dansk Arkitekturcenter i forskellige dele af København • Diskussioner om krav til fremtidens by • Frederiksberg Haves grundplan deltes op i mindre enheder og eleverne byggede modeller til UTOPOLIS • Udstilling af byen og elevernes skitser og tekster på Statens Museum for Kunst

- PROJEKTEKSEMPLER

Dokumentarkursus for lærere – et samarbejde med DFI| AT-forløb og –eksamen har betydet et intensiveret arbejde med dokumentaren som genre og æstetisk værk. KULT udbyder et kursus for lærere i dansk, samfundsfag og historie: • Rasmus Falbe-Hansen (historielærer) om dokumentargenren og dens anvendelse i de forskellige fag • Visning: ”Burma VJ” • Anders Østergaard (Instruktør af ”Burma VJ”) holde oplæg og diskutere filmen • Lærerne sammensætter forløb, laver arbejdsopgaver og opgaver – både i de enkelte fag og på tværs.

- PROJEKTEKSEMPLER Bandtræf | •Elevernes egne bands (fra alle fire skoler) spiller en marathonkoncert i Vega. •Programmet er sammensat i samarbejde med musiklærere.

- PROJEKTREALISERING Timer? | KULT-projekterne skal være relevante i undervisningen – timerne tages derfra. De fire skoler har afsat en pulje til tovholdere på de enkelte projekter. Deltagelse i efteruddannelse, konferencer og lignende er efteruddannelse. Hvad kan KULT? | Formidle kontakter, sparre mht. udvikling af projekter, hjælpe med ansøgninger, bevillige små beløb til foredragsholdere etc. Hvem kan deltage? | Alle regionens skoler – vi er støttet af Region Hovedstaden Hvordan? | Følg med på hjemmesiden og deltage i vores aktiviteter. Næste store konference: November 2009 – Forskningskonferencen og ”teori og praksis i de kunstneriske fag”.

- ET VIDENCENTER Det andet ben i KULT er opsamling af viden og erfaringer om de kunstneriske og kreative fag. I det arbejde har vi to indfaldsvinkler: • Evalueringer/erfaringer fra de konkrete projekter • Forskning tilknyttet KULT

- FORSKNING DPU – didaktisk forskning | Søren Bechman vil undersøge, hvilke læringsprocesser der er i spil i KULT-projekter (mødet mellem elever, kunst og kunstnere). Læs mere om hans forskning på hjemmesiden. KU - forskningskonference | I et samarbejde med KU’s institutter: Nordisk filologi, teatervidenskab, musikvidenskab, medievidenskab og kunsthistorie afholdes en forskningskonference for regionens lærere med fokus på sammenhængen mellem teori og praksis.

- FORSKNING AKF - samfundsøkonomisk analyse af kreative kompetencer blandt udvalgte studenter og kompetencebehovet i udvalgte brancher 1.Hvilke kompetencer udvikler elever i de kreative fag? Med kompetencer tænkes både på specifikke færdigheder og mere generelle processuelle kompetencer. Er der forskelle på disse kompetencer i forhold til studieretninger? 2.Hvilke veje vælger gennem uddannelsessystemet vælger studenter i de kreative fag? I hvilken grad er der dokumentation for, at disse studerende fortsætter med at udvikle deres kreative kompetencer senere i uddannelsesforløbet? Modsvares de videregående uddannelsers struktur af de kreative studerendes uddannelsesinteresser? 3.Er der bestemte kompetencebehov i udvalgte brancher (f.eks. turisme, event, design), som modsvarer de kreative studerendes kompetencer? I hvilken grad er et sådan kompetencebehov opfyldt i dag? Kan man tænke kreative fag på en ny og mere tidssvarende måde? Er der et vækstpotentiale på dette område?

- STRUKTUR Sekretariatet | En lærer fra hvert af de fire gymnasier + projektkoordinatoren. Står for den daglige ledelse og udvikling af KULT. Projektkoordinatoren | Fuldtidsansat til at styre projektet indenfor følgende områder: Forskning, profilering, projektudvikling, økonomi og øvrig administration. Styregruppen | Rektorerne fra de fire gymnasier

- ØKONOMI Gymnasierne | Skolerne bidrager selv med efteruddannelsestimer og tilskud til projekterne. Langt de fleste KULT-projekter indgår i undervisningen eller som efteruddannelse og finansieres via skoler og kulturinstitutioner. Region Hovedstaden | Tilskuddet dækker projektkoordinator, forskning, konferencer og mindre tilskud til projekter. Vi har forpligtet os til at skabe et videncenter, der når ud til alle regionens lærere. Fundraising | Til forskning og enkeltprojekter søges relevante fonde. Huskunstnerordningen er et eksempel på dette.

- FREMTIDEN Fagenes dag | En fælles dag i slutningen af skoleåret for kulturinstitutioner og lærere fra hele regionen under overskriften ”Kom og planlæg næste skoleår”. Institutionerne præsenterer deres programmer - der udvikles fælles, faglige relevante projekter. Uddannelsespolitisk konference | Som afslutning på de to projektår vil vi afholde en konference med forskere, lærere, elever og repræsentanter fra ministeriet. På konferencen skal vores erfaringer og visioner vendes og drejes. Internationalt arbejde| Vi vil gerne åbne for et internationalt samarbejde med lande, der arbejder mere - og på andre måder - med de kunstneriske fag. Summercamp | En uges fordybelse i de fem kunstarter for elever, der er særligt interesserede og gerne vil eksperimentere. KULTregionen | Region Hovedstadens gymnasier skal have en stærk repræsentation af de kunstneriske fag. Alle gymnasierne skal være med til at udvikle og præge projektet.