Kompetencemål som didaktisk udviklingsværktøj

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Andreas Nielsen – Kalbyrisskolen  Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men.
Advertisements

Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Kunnskapsløftet i et internasjonalt perspektiv
Matematik er det nye sort!
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
En skrivehændelse i biologi
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Kompetencemål og tilrettelæggelse af undervisningen
LENA LINDENSKOV LEKTOR AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 5. FEBRUAR 2014 UNDERVISNINGSFORSØGETS RESULTATER LENA LINDENSKOV.
KOMpetenceMål i PraksIS
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Den nationale faggruppe Fagmoduler Matematik, 4. – 10. klassetrin.
Innovativ undervisning med it Rasmus Fink Lorentzen, cand.pæd.
Hvordan opdage og forebygge indlæringsvanskeligheder hos børn med CP?
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Rammeforsøg C: Studiefællesskaber Opstartskonference 30. august 2012 Tradium Handelsgymnasiet (hhx): ”Studiefællesskaber efter varierende elevbehov” 1.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Sundhedsfremme i skolehaver?
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
VERSITET DORTHE JØRGENSEN OG METTE AMALIE BUNDGAARD STUD.CAND.PÆD. I DIDAKTIK MED SÆRLIG HENBLIK PÅ MATEMATIK AARHUS UNIVERSITET 5. februar 2014 UNI Institut.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Kompetence i … Vemmelev den 13. januar
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Danske skoleelevers matematikvanskeligheder
Kompetencemål, årsplanlægning og ”den gode undervisning” Tomas Højgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole KOMPIS-seminar Slagelse,
Læringsmål, planlægning og fagteamsamarbejde
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Om kompetencemål og planlægning af undervisning Tomas Højgaard KOMPIS-projektdag Slagelse, 28. april 2010.
Lærerprofessionen.
I Mål – Fagdidaktisk Kompetenceudvikling
Fagdidaktisk kursus i biologi
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Den nationale faggruppe Fagmoduler til yngste. Faggruppens overvejelser og principper Arbejdet blev som sagt skudt i gang ultimo november 14. december.
Målstyret læringsreform
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Helhedsorientering & Tværfaglighed
FFM og årsplaner Vemmedrup
24. april 2012 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET Nye veje i folkeskolens overbygning – kommuner er i fuld gang Hotel Pejsegården.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Om projektet KOMPIS: Kompetencemål i praksis
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
DPU – Aarhus Universitet
Matematik i VØ KONFERENCE 5. MARTS Vi åbner døren for anvendelse af matematik August 2010 Revideret læreplan i vø Eleverne skal kunne udvælge og.
Målstyret undervisning
Højere kvalitet gennem forøget brug af læringsmål?
Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Problembehandling - en matematisk kompetence Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Krogerup Højskole, den
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
WORKSHOP 2A, DLF-kursus, Krogerup Højskole, 20. oktober 2015.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Projekt: Koncept til formidling
Innovation i Naturfaglige fag
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Innovation i matematikfaget
Præsentationens transcript:

Kompetencemål som didaktisk udviklingsværktøj

Hvad er problemet? ”Hvad skal de lave?” versus ”Hvad skal de lære?” som dagsordensættende ramme (EVA, 2012). To ødelæggende tilgange (Højgaard et al., 2010): ”De skal lære det hele hele tiden” (formåls- og metode-fetichering). Pensumitis (Jensen, 1995) (klassisk fag-fetichering). Behov for et meningsbærende planlægningsværktøj.

kompetence Kompetence bruger jeg som betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle på en måde, der lever op til udfordringerne i en given situation. ”At kunne handle når det gælder.” Et begreb orienteret mod handling. Fokus på situationsmestring. Udfordrer den personlige handleparathed. Færdighed kan forstås som nogens evne til at udføre en given handling med utvetydige karakteristika. ”At kunne handle på automatpiloten.” (Jensen, 2007 og 2009)

Matematiske kompetencer (Niss & Jensen, 2002)

En kompetenceorienteret læreplan Begrebsområde Tal og algebra Geometri Statistik og sandsynlighed Kompetence Tankegangsk. Problembehandl.k. Modelleringsk. Ræsonnementsk. Repræsentationsk. Symbolbehandl.k. Kommunikationsk. Hjælpemiddelk. Aug. Dec. Juni (Højgaard et al., 2010)

Målstyret Planlægning, tilrettelæggelse og klasseledelse Langsigtede vs. kortsigtede mål Begrebsområde Kompetence Tal og algebra Geometri Stat. og sandsynl. Tankegangsk. Problembehandl.k. Modelleringsk. Ræsonnementsk. … Planlægning gennem moduler med egne læringsmål Aug. Dec. Juni Tilrettelæggelse af hver (dobbelt)lektions lærings-mæssige funktion og aktiviteter 16/8 19/8 23/8 26/8 30/8 2/9 Didaktisk klasseledelse med afsæt i egen målstyrede tilrettelæggelse 8.15 9.00 9.50 (Højgaard et al., 2010)

Et eksempel fra projektet kompis Begrebsområde Kompetence Tal og algebra Geometri Stat. og sandsynl. Tankegangsk. Problembehandl.k. Modelleringsk. Ræsonnementsk. … Et forløb i 8. kl. med sigte på ræsonnementskompetence Dec. Juni En uge om målets kerne, to uger med elevstyret projektarbejde Aug. 16/5 19/5 23/5 26/5 30/5 6/6 16/5: Udvikling af elevernes forståelse af ræsonnements-kompetence 8.15 9.00 9.50 Formidlingsmodel: Initiering, erfaring, didaktificering, ny situation, forklaring, fokuserede erfaringer, projektopstart, elevstyret projektarbejde. (Højgaard et al., 2010)

Om ræsonnementskompetence Et ræsonnement Fornufts-styrede Præmisser Konklusioner argumenter retur

Erfaringer og anbefalinger Didaktisk klasseledelse med sit fokus på læringsmål giver bedre læring, fordi man ”går efter bolden”. er meningsfuldt for lærere, fordi det kalder på fagdidaktisk refleksion. er motiverende for elever, fordi undervisningen begrundes konstruktivt. gør elevstyrede arbejdsprocesser nemmere, fordi ”kontrakten” er eksplicit. inviterer til formativ evaluering, fordi ambitionen er eksplicit. er mere udfordrende en forms-styret klasseledelse. ændrer kulturen i klasserummet. opleves som en større ændring end mange lærere forestiller sig. Det er derfor en god ide at man Ved at man kan starte i det små, fx med ét modul af og til. Etablerer didaktisk orienterede fagteams som ramme om udviklingsprocessen. Oplever ledelsesmæssig opbakning, strukturel støtte og konstruktive forventninger.

referencer Blomhøj, M. & Højgaard, T. (2011). Hvad er meningen? Didaktisk klasseledelse I matematik via form eller mål. I Schmidt, M. S.: Klasseledelse og fag – at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg, Dafolo, pp. 143-163. EVA (2012). Lærernes brug af Fælles Mål. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Højgaard, T., Bundsgaard, J., Sølberg, J. & Elmose, S. (2010). Kompetencemål i praksis – foranalysen bag projektet KOMPIS. MONA, 3, pp. 37-54. Jensen, J.H. (1995). Faglighed og pensumitis, Uddannelse, 9, pp. 464-468. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt – hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Ph.d.-afhandling. Kan rekvireres ved henvendelse til imfufa@ruc.dk. Jensen, T.H. (2009). Modellering versus problemløsning – om kompetencebeskrivelser som kommunikationsværktøj. MONA, 2, pp. 37-54. Niss, M. & Jensen, T.H. (red.) (2002). Kompetencer og matematiklæring – Idéer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 18. København: Undervisningsministeriet. Se http://nyfaglighed.emu.dk. Alle tekster hvor jeg er (med)forfatter kan findes via www.dpu.dk/om/thje