Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?

Præsentationer af emnet: "Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?"— Præsentationens transcript:

1 Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?
Kan ’hesten’ lokkes til at drikke og opdage at det er godt? Lektor Jens Andersson NCE Metropol

2 Lærernes grundvilkår, et Sisyfosarbejde
Ifølge Wulfmorgenthaler Lektor Jens Andersson NCE Metropol

3 Hvorfor er jeg her? Hvorfor er vi her?
3 aktørperspektiver: Kursisterne Lærerne/skolerne Virksomhederne Kursisterne – de der skal motiveres til at deltage aktivt i egen læreproces. Voksne/unge De der er ’bærerne’ af forandringer Lærerne/skolen: Iscenesætterne, de der skal/kan stille spørgsmål og udfordre skæve praksisser Inspirere til forandring og udvikling Vedblive med at fastholde god praksis, tænke langsigtet (ikke kun drift) samfundsansvar Virksomhederne: Med-/modspiller, Lektor Jens Andersson NCE Metropol

4 Målet for oplægget og aktiviteten ’Rundt om modstand –hvordan motiverer man?’
Oplæg – mening i modstand I grupper – hvem er ’de’, kursisterne. Typerne og typer af modstand Oplæg – motivation, indre passion eller ydre tvang? I grupper- hvornår lykkes vi at motivere Opsamling på motivation og modstand I grupper – hvordan organiserer vi undervisningen med henblik på at motivere Plenum- lære af hinandens ’gode praksisser og erfaringer, ideer til egen praksis Lektor Jens Andersson NCE Metropol

5 Mening i modstand Modstand mod ….læring, deltagelse…. Mening som omdrejningspunkt Det der giver mening i et kursist/deltagerperspektiv opleves fra lærerperspektivet som uforståeligt Men det kan give mening i kursist/deltagerperspektivet Nordahl: Eleven som aktør: Elever etablerer egne ’arenaer’, der i deres verden betyder mere end skolens ’arena’. Sociale positioner, bekræftelse af en selv, en i gruppen.. Men det er de unge, hvad så med de voksne? -hvad er holdningen til kurset blandt deltagernes kolleger? I virksomhederne? Hvad er holdningen til det at skulle ’lære’ noget nyt? At skulle på skolebænken igen? Arbejdsmiljø, sikkerhed, det at kunne lære noget det der gør at man kan overleve i jobbet, er det ikke noget der betyder noget? Eller er det institutionaliserede ydre, ikke selvoplevede krav, noget man ikke har ejerskab til som ’driver’ én hertil? Lektor Jens Andersson NCE Metropol

6 Grupper a’ 4 diskuter følgende spørgsmål om mening
Hvem er ’de’? Typerne- giv eksempler på typiske kursister. De afklarede, der vil, de tøvende, måske vil, de negative, vil ikke, de forstyrrende.. sv Giver kurset mening i et deltagerperspektiv? Hvordan ville den enkelte kursist begrunde sin deltagelse i kurset: hvorfor er jeg her? Hvordan kunne kurset komme til at opleves som meningsfuldt for de forskellige typer af kursister? Transfer mellem undervisnings- og arbejdssituation Åbenhed overfor muligheder: Deltagernes erfaringer i spil, arbejde med afsæt i problemløsning Afsæt i deltagernes arbejdspladser og situationer derfra- (før-under-efterbesøg) Mening/modstand: Chaufføruddannelse-kost og motion, faglig persektivering, virksomhedernes rolle og funktion, at opleve noget positivt og få italesat det Lektor Jens Andersson NCE Metropol

7 Hvad er motivation Motivation handler om at have energi til at handle (Deci) Det skal give mening Indre motivation – passion og engagement for en sag Ydre motivation – udefra kommende pres/krav Energi til at handle med? Hvad er det for handlinger jeres kursister skal foretage? Sikkerhed for sig selv og andre i udførelsen af et arbejde bør være motiverende, men ’de’ kommer fra et job med en praksis og skal tilbage til den samme praksis efter kurset? Er det ’de’ rigtige vi har fat i, eller skal fokus omkring motiveringen sættes ind i en anden ramme? (hvilket gør lærer/skoleopgaven vanskeligere) Lektor Jens Andersson NCE Metropol

8 Hvad er motivation Hvorfor vil vi motivere?
Hvad er det for en slags motivation vi vil skabe Men sikkerhed, arbejdsmiljø handler om holdninger, så… Deci: der bør skelnes mellem 2 motivationsformer, når man vil motivere andre: (indre/ydre) ’vi’ vil gerne motivere, fordi vi gerne vil have kontrol over over ’dem’ , så de udfører og lærer de handlinger vi gerne vil have dem til Så vi vil gerne have en kontrolleret motivation, men hvordan opleves en motivation udefra ift. modtagerens oplevelse af selvbestemmelse og kompetence? En anden vej er at ’anerkende’ modtagerens selvbestemmelse og kompetence’. Vi tænder/motiveres af at opleve at blive anerkendt og af at opleve at have et valg- at vi får muligheder fremfor at blive stillet overfor krav Lektor Jens Andersson NCE Metropol

9 Hvorfor vil vi motivere eller er spørgsmålet motivation eller vil vi bare kontrollere
Når vi forsøger at motivere handler det ofte om at vi vil have kontrol over dem, så de udfører de handlinger vi vil have dem til Men nøglen til succesfuld motivation handler om at anerkende modtagerens selvbestemmelse og kompetence, fokus på deres behov, men.. Lektor Jens Andersson NCE Metropol

10 Grupper a’ 4 diskuter følgende spørgsmål om motivation
Hvad karakteriserer de kursister der er motiverede? Hvornår og hvordan lykkedes det at motivere? Hvad er det der giver mening for disse kursister? Inddragelse af deltagernes ’verden’ og erfaringer, hvordan i praksis? Skolebaggrund-holdninger til det at lære nyt. Virksomhedens holdning Alder, hvor er personen i sit liv? Deltagererfaringer i spil: ikke kun faglige erfaringer, men at læreren også involveres i deres ’hierarki’ uden at miste distancen Klasseledelse – opbygge praksisfællesskab omkring undervisningen og læreprocessen Række ud over skolen- ud i virksomhederne- kontakten før, under, efter-gøre betydningsfuldt Lektor Jens Andersson NCE Metropol

11 Den lærende i fokus Kursisten/deltageren eller lovgivningen i centrum?
Principielt burde kursisterne være dybt motiverede, det er jo deres arbejde og sikkerhed der er omdrejningspunktet, så hvor er det kæden hopper af? Hvordan kommer ’de’ til at opleve ejerskab til det de skal igennem? Før, under og efter-problematikken Lektor Jens Andersson NCE Metropol

12 Ejerskab- det skal give mening
1 Identifikation/præcisering af motivationsproblemet 2. Når det lykkedes 3. Måden at tilrettelægge forløb på 4.Måden at møde deltagerne på - deres erfaringer i spil 5. Holdninger eller specifik viden i spil 6. Rollespil-problemstillinger som afsæt Lektor Jens Andersson NCE Metropol