Program for d. 21.05.12. Introduktion til projektet – formål og indhold Målgruppen for projektet Ungeteamet Kompetencer Koordinatorrollen – sagsholder - mødeleder Rammer for teammøder Tværfagligt samarbejde

Præsentation Odder teamet CABI

Præsentation – hvem er vi? Projekt ejere Projekt-ansvarlig Innovations-leder Kompetence-udvikling Styregruppe

Baggrund for projektet Målgruppen for ROUTE’25 er unge mellem 15 og 30 år og for de 18 til 30-årige er det unge i match 2 Målgruppen er kendetegnet ved, at de har sociale, psykiske eller boglige udfordringer mangler motivation, håb og viden om deres uddannelse og jobvej kan profitere af evt. parallelindsatser ikke bare står og afventer en mulig praktikplads 5

Projektets 3 ben En vej til job og uddannelse for unge Organisations-udvikling Virksomheder inkluderes Evidens

Baggrund for projektet Det unikke Virksomheder som vej til uddannelse og job – et samarbejde. Koordineret, tværfaglig indsats omkring den unge. Opsporing og handling omkring unge på uddannelser. Mulige udfordringer Tværorganisatorisk samarbejde med handlingskompetence. Klar forventningsafstem- ning mellem ungeteam og virksomhed. Overgange/ansvar mellem indsatser.

Formidling Projektet får egen hjemmeside på www.route25.dk hvor både projektkommuner og virksomheder, samt øvrige interesserede kan følge processen og metodeudviklingen

Evaluering og metodeevidens Forandringsteori: Problemstilling Hypoteser Aktiviteter Output Effekt Kort - langsigtet

Evaluering og metodeevidens Design: Effektevaluering Udgangssituation – intervention – postsituation Kvalitativ og kvantitativ evaluering v/Rambøll

PAUSE

Elementer i projektperioden Ungeteam: Møder Kompetenceudvikling – lokalt og fælles med de andre kommuner Progression mv Virksomheder: Kampagne ”kompetenceudvikling” af virksomheder Kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter Uddannelsesinstitutioner: Samarbejde Opsporing mv

Målgruppen Hvad har målgruppen brug for: Sammenhængende indsats Koordineret indsats Relationsbåret indsats Progressionsbåret indsats At I har viden og er nysgerrige på målgruppen Det virksomhedsrettede

Fælles billede af målgruppen Hvem skal virksomhedsvejen? Hvad vinder vi gennem virksomheds- samarbejdet? Del konkrete eksempler Hvordan kan du bidrage med din faglighed? Hvad kan teamet gøre?

Tværfaglighed Monofaglighed – seriel Tværfaglighed parallel sammenhængende synergi Hvad kræver tværfaglighed fælles ide om opgave og mål nysgerrighed

Interview – kompetencer i teamet Hvert ’fag’ interviewes ud fra følgende spørgsmål: Hvad tænker du/I er jeres 3 spidskompetencer? Hvilke mål har I for jeres arbejde? Så hvad tænker du/I er jeres væsentligste bidrag til teamarbejdet i Route 25? Hvis I nu skulle sælge det, som jeres team kan tilbyde – det som I særligt er gode til, hvordan lyder det så? - Lav noter på flipover Teams’ne har 15 minutter til at formulere deres varedeklaration

FROKOST

Koordinator / sagsholder koordinator for teamet dagsorden mødeleder? læringsperspektiv sikring af sager til teamet følge op på teamets arbejde og trivsel Sagsholder: sagsansvarlig sagskoordinering / ”sagsleder” følge op på progression

Roller som mødeleder Sætte rammer Yde processtyring Mødelederen sætter rammerne for mødet: Formål, tid, disposition, roller og forhåbninger. NB: Forberedelse. Yde processtyring Mødelederen giver støtte til en konstruktiv afklarings-, problemløsnings- eller udviklingsproces, hvor der stilles spørgsmål, udforskes/reflekteres og skabes nye løsninger. Indhente information Mødelederen sikrer, at der indhentes/inddrages relevante informationer fra samarbejdspartnere. Indhente eksperthjælp Mødelederen sikrer, at de relevante fagligheder bidrager med deres input og vurderinger. Konkludere Mødelederen sikrer, at der bliver besluttet/konkluderet, og at konklusionerne er klare for deltagerne.

Samarbejdsmødet – et redskab til at skabe kloge beslutninger Gennem samarbejdsmødet kan man: Indhente information fra andre eksperter Indhente vurderinger fra specialister Udforske nye perspektiver og handlemuligheder Skabe kloge beslutninger/konklusioner

Samarbejdsmødet – udfordringer til mødelederen Tydeliggør rammen (bl.a. hvad ligger fast, hvad skal undersøges/ udforskes?) Tydeliggør forhåbningerne til mødet. Vær ikke for hurtig med at reducere kompleksiteten og finde løsningen (sandheden), men vær nysgerrig over for de andres bidrag (værdsæt andres faglighed, viden og erfaringer), så man kan skabe bevægelse, sam-skabe en løsning, så der kan konkluderes/besluttes. Ofte er der noget på spil – forskelle i positioner, kulturforskelle, sprog, dårlige vaner/erfaringer, passion, eget behov for kontrol. Vær opmærksom på håndteringen af dobbeltrollen som fagperson og processtyrer. Styring gennem spørgsmål, tål pauser og bed om at få udfoldet svarene (eksempler, situationer, grader, undtagelser). Undgå at blive kampdommer 

Samarbejdsmødet – krav til deltagerne Ifølge Dorte Nissen stiller et samarbejdsmøde ret store krav til deltagerne: De skal se verden så relativt ens, at de kan følge hinandens tankegang og måder at tale på De skal have ideer om at alle har relevante bud, så det er værd at være nysgerrig De skal være relativt frie til at lade sig bevæge og berige under samtalen, dvs. ikke for bundne af loyaliteter over for andre Der må ikke være for meget passion, da det vil give mere kampberedthed end nysgerrighed Samarbejdsmødet som konsultativ praksisform. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 6 2009

SÅ Hvis I vil sikre den bedst mulige koordinering i jeres team (og med jeres samarbejdsparter), skal I ligesom i relationen til den unge være vidende, undersøgende, nysgerrige, refleksive eksperter i samtalen 

Summe Snak 2 og 2 sammen om: Hvilke forhåbninger har I til teamsamarbejdet Hvilke udfordringer ser I i teamsamarbejdet

PAUSE

Forskellige kulturer – fælles regler Forskellige vaner, måder at arbejde på, holde møder på, tage beslutninger på, tale på samarbejde på………….. Nogle steder er det tilladt at komme 5 minutter for sent – andre ikke. Nogle møder må man godt sidde og sms’e – andre ikke. Nogle møder har den der taler højest ordet – andre venter man på, at det er ens tur. På nogle møder må man vise følelser og temperament – andre ville det være uhørt. Nogle møder tager man beslutninger ved afstemning – andre møder taler man sig til rette – listen er lang

Hvad er kendetegn for et godt møde? Snak sammen 2 og 2: - Hvad kendetegner et godt møde for jer? Hører lige et par stykker fra hvert team

Lav spilleregler! I teamet formulerer I de spilleregler, som I synes giver mening: Hvordan skal I tale sammen? Hvad er tilladt? Tavshedspligt? Stemning? Mødepligt? ---------- 15 minutters teamarbejde – noter spilleregler på flipover

Teammøderne Gruppearbejde i teamet: Ud fra instruktionen, skal I afklare og beskrive: Rammer for teammødet Udveksling af information Opgavefordeling

Formidling til kollegaer Hvordan får vi formidlet teamets målgrupper til vores kollegaer i vores afdelinger m.h.p. ”opsporing” af sager til teamet? Drøft det i teamet og skriv op på flipover

Læringspunkter

TAK FOR I DAG