Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

Præsentationer af emnet: "Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen"— Præsentationens transcript:

1 Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen
Nina Lyng, Jytte Poulsen & Niels Kristian Rasmussen OH 1 Forside Jeg hedder Nina Lyng og jeg kommer fra Statens Institut for Folkesundhed. Jeg skal fortælle om SIFs andet delprojekt ”Nye mad og bevægelsesformer i klassen”. Bag projektet står desuden kultursociolog Jytte Poulsen og mag.soc. Niels Kristian Rasmussen.

2 Formål At udvikle en gruppeorienteret sundhedspædagogisk intervention, der kunne bidrage til at reducere sociale forskelle i børns sundhed og livsstil OH2 Formål Formålet var, at udvikle en gruppeorienteret sundhedspædagogisk intervention, der kunne bidrage til at reducere sociale forskelle i børns sundhed og livsstil. Projektet var delt op i tre faser, hvor første fase bestod af en litteraturgennemgang, anden fase bestod af udviklingen af interventionen og endelig bestod tredje fase af implementering og evaluering af indsatsen. I det følgende vil jeg dog kun komme ind på fase to og tre.

3 Baggrund og antagelser
Gruppe- og normdannelsesprocesser på klasseniveau påvirker børns sundhedsadfærd Gruppe- og normdannelsesprocesser kan virke som barrierer eller fremmende for børns sundhed og trivsel Ensartede strukturelle betingelser ‡ identiske erfaringer eller handlinger Børn er sociale og sundhedsfremmende aktører OH 3 Baggrund og antagelser Baggrunden for projektet var en observation af, at der på klasseniveau sker en række gruppe- og normdannelsesprocesser, der påvirker børns sundhedsadfærd. Projektet byggede altså på en antagelse om, at disse processer enten kan virke sundhedsfremmende eller som barrierer for børn og unges sundhed.  Vi arbejdede desuden ud fra en antagelse om, at interventioner, der strategisk påvirker gruppeprocesserne, kan være med til at modvirke mekanismerne bag den negative sociale arv. Samtidig vil jeg pointere en tredje antagelse: At selvom børn i daginstitutioner og skoler er underlagt de samme strukturelle betingelser, er det ikke ensbetydende med, at de gør identiske erfaringer eller handler ens. Det ligger godt i tråd med den fjerde antagelse, at vi anså børn som sociale og sundhedsfremmende aktører. Om børn som sociale aktører siger sociologi Allan Prout, at ”som alle sociale aktører kan børn ses som formede og begrænsede af deres livsbetingelser, men de former også selv deres livsomstændigheder, samtidig med at livsomstændighederne giver dem mulighed for at handle” At vi ser børn som sundhedsfremmede aktører, betyder, at vi anså børn som involverede i og aktive i forhold til deres egen såvel som deres familie eller kammeraters sundhed.

4 Udvikling af gruppeorienteret intervention
Intervention: Undervisningsmateriale Fokusområder: Mad og bevægelse Arena: Skolen Målgruppe: 4. Klasse Omfang: 10 undervisningslektioner OH4 Udvikling af intervention Projektets antagelser blev inddraget i udviklingen af en indsats, der var rettet mod hele klassen, og som benyttede gruppeorienterede metoder til at påvirke børnenes sundhed. Selve indsatsen, interventionen, kom til at bestå af et undervisningsmateriale til elever i 4. klasse.    Vi valgte skolen som arena, fordi det er en af de væsentligste socialiserende sammenhænge uden for familien, hvor børn og unge bruger mange timer hver dag. Samtidig er det også muligt at nå de udsatte børn på en ikke stigmatiserende måde, når indsatsen rettes mod hele klassen. For at tilpasse indsatsen til en DK kontekst, blev undervisningsmaterialet udviklet med afsæt i Undervisningsministeriets ”Klare mål” – eller som det hedder nu Fælles Mål for det timeløse fag Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab”. Fælles mål indeholder en række nationale målsætninger for de forskellige fag i folkeskolen. Materialets omfang var sat til 10 timer, og vi lod det være op de involverede lærere at vurdere, hvordan de ville organisere afprøvningen.

5 Anvendte metoder og strategier ved udviklingen af undervisningsmaterialet
Sundhedsfremme Inddragelse og deltagelse Ung-til-ung formidling OH5 Anvendte metoder og strategier Undervisningsmaterialet er baseret på en sundhedsfremmende strategi. Sundhedsfremme kan beskrives som en proces, der sætter mennesker i stand til at handle for at forbedre deres sundhedstilstand. Det handler blandt andet om at være i stand til at sætte sig mål, samt at handle for at ændre eller håndtere forhold i omgivelserne. For at sikre en høj grad af deltagelse blandt børnene benyttede vi metoden ung-til-ung formidling. Ung-til-ung formidling dækker over en række indsatser og læringsmetoder, hvor unge gives ansvar for at formidle undervisning eller erfaringer til andre unge – enten jævnaldrende eller yngre.

6 Undervisningsmaterialets indhold
Sammenhæng mellem sundhed, mad og bevægelse Sundhed og viden Madpakken og spisepausen Skolegården og frikvarteret Formidling og evaluering OH6 Undervisningsmaterialets indhold Undervisningen var organiseret som en vekselvirkning mellem klasseundervisning og gruppearbejde sammen med en elev fra 7. klasse – det var det vi kaldte en ungformidler. Undervisningsmaterialet bestod af 5 temaer. Valget af temaer skyldtes vores hensigt om, at indsatsen skulle tage afsæt i børnenes erfaringsverden, hvis vi ønskede at fremme deres deltagelse og involvering. Temaerne var: Elevernes sundhedsopfattelse og sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet, Sundhed og viden, Madpakken og spisepausen, Skolegården og frikvarteret, og endelig Formidling og evaluering.

7 Evaluering Formål: At undersøge undervisningsmaterialets potentiale til at påvirke børns sundhed og trivsel Metoder: Registreringsskemaer efter hvert tema Fokusgrupper med elever, ungformidlere og lærere OH7 Evaluering og afprøvning Undervisningsmaterialet blev afprøvet på to fynske skoler med hver to 4. klasser i efteråret Der deltog ca. 65 elever, 7 ungformidlere og 4 klasselærere. Lad mig starte med at sige, at det ikke var muligt at vurdere, om elevernes arbejde med interventionen faktisk reducerede sociale forskelle i deres sundhed og livsstil - hertil var indsatsen for kort. Derimod var det muligt at undersøge, om de anvendte metoder formåede at påvirke nogle processer i klassen. Vi benyttede både kvantitative og kvalitative metoder. Efter hvert tema udfyldte lærere, elever og ungformidlere et skema, hvor de blev bedt om at vurdere temaets indhold, børnenes interesse og deltagelse i temaet. Efter undervisningsforløbets afslutning gennemførte vi desuden kammeratskabsgruppeinterviews med 18 børn, og vi gennemførte fokusgruppeinterviews med ungformidlerne og med lærerne.

8 Resultater Børnenes sundhedsopfattelse Spisepausen Det gode frikvarter
Barrierer Potentialer OH8 Resultater I resten af oplægget vil jeg præsentere nogle af resultaterne fra studiet. Jeg vil give nogle konkrete eksempler på, hvordan børnene arbejdede med undervisningsmaterialet

9 Børnenes sundhedsopfattelse – hvem eller hvad påvirker min sundhed?
OH9 Børnenes sundhedsopfattelse (II) Vi gik eksplorativt til værks for at afdække børnenes sundhedsopfattelse. Til det formål udviklede vi et skema med inspiration fra Ringkøbing Amts sundhedsvejledning. Hensigten med skemaerne var at give børnene mulighed for at udtrykke, hvem eller hvad de mente påvirkede deres sundhed. Af figuren til højre ses, at skemaet indeholdt 8 fortrykte felter, men de var velkomne til tilføje flere felter. Børnene udfyldte skemaet individuelt, hvorefter de fik lejlighed til at fortælle de andre i gruppen om deres svar. Skemaet til venstre indeholder både konkrete sundhedspåvirkninger fx vand og mælk, men det indeholder samtidig nogle mere overordnede begreber som sport eller sund mad.

10 Børnenes sundhedsopfattelse - hvem eller hvad påvirker min sundhed?
OH 10 Børnenes sundhedsopfattelse (II) Jeg har taget flere eksempler med, der viser, hvor forskelligt børnene udfyldte skemaerne – som det ses, udgjorde evnen til at stave ikke nødvendigvis en barriere for deres besvarelser. I skemaet til venstre opereres med kategorierne sunde hhv. usunde ting, mens skemaet til højre er interessant, fordi det viser, at børnene tog udgangspunkt i deres egen situation fx ”min medicin”. Der var kun tre elever fordelt på begges skoler, der nævnte medicin

11 Hvad synes jeg om spisepausen?
OH11 Hvad synes jeg om spisepausen Jeg har også taget et skema med fra tema 3 om spisepausen. Et gennemgående træk ved elevernes besvarelse var, at de gerne ville have ro til at spise. På den ene skole gav eleverne udtryk for utilfredshed med, at de ikke havde tid nok til at spise. Hvad synes jeg om spisepausen: Jeg kan godt lide: ·        Det er ok og sjovt, og der er stille, når man spiser mad. Det er også en god idé at vi alle sammen er i klassen og spiser mad ·        At få noget mad. At vi ikke spiser uden for. At vi må snakke mens vi spiser, at vi endelig må gå på toilet – det må vi nemlig ikke i timen Jeg kan ikke lide ·        Jeg kan ikke lide, at de andre ikke er stille. Jeg kan ikke lide at de larmer. ·        At vi ikke har så lang tid til at spise. At vi ikke har musik, når vi spiser. At vi [ikke] må sidde andre steder end på sin plads. Blive inde nogle gange efter spisefrikvarteret. Jeg kan ikke lide, at lærerne bliver så sure over, at vi er lang tid om at spise.

12 Regler for spisepausen
OH12 Regler for spisepausen På en af skolerne havde de stor succes med at omsætte børnenes individuelle besvarelser til et regelsæt, som klassen i fællesskab vedtog og hang op i klasseværelset. I et interview med børnene fra den pågældende klasse, kom det frem, at det var rart at få lavet en regel om, at de ikke måtte kritisere hinandens mad. Uanset at der ikke blev vedtaget et lignende regelsæt i de andre klasser, gav dialogen eleverne mulighed for at udtale sig om forhold i deres hverdag. På den måde ser jeg skemaerne som én måde at skabe et nogle trygge sociale rammer, hvori børnene kunne give deres mening til kende som udgangspunkt for videre handling.

13 Hvordan ser det gode frikvarter ud?
OH13 Det gode frikvarter Under tema 4 gik en af opgaverne ud på at beskrive, hvordan det gode frikvarter så ud fra børnenes perspektiv. Af eksemplerne fremgår det, at børnene både forholdt sig til de fysiske og sociale rum, der omgav dem. Vi valgte frikvarteret som tema, fordi det er ét af de tidspunkter, hvor børnene disponerer over deres egen tid, og fordi det er anledning til, hvad man kan kalde uorganiseret bevægelse. Skemaet til venstre stopper lidt brat, men det fortsætter på den anden side, hvor han skriver ”frikvarteret er for kort, og vi må ikke gå på det græs, der næsten lige er blevet plantet – så kan vi ikke komme hen til de træer, der er bag ved græsset… jeg kan ikke lide, at der ikke er en pige, drenge og blandet fodboldbane” Hvordan ser det gode frikvarter ud: Jeg kan godt lide: -         Det er godt at man må være inden for og lege. Det er også godt, når man ikke bliver mobbet. -         Jeg kan lidt at der er træer, og jeg har gode venner, jeg kan godt lide, at vi har stikboldbane Jeg kan ikke lide: -         Når man skal ud. Når man er den eneste, der ikke er med til at lege en leg, når nogen vil bestemme alt, når man bliver drillet -         At stængerne på vores stativ er lige og gyngerne er pillet af, og at cykelskuret står midt i det hele, og at der ikke er nogle ting og for meget asfalt, og ikke noget plads og at sandkassen er fyldt med alt muligt lort. Jeg kan ikke lide at frikvarteret er for kort, og vi må ikke gå på det græs, der næsten lige er blevet plantet – så kan vi ikke komme hen til de træer, der er bag ved græsset… jeg kan ikke lide, at der ikke er en pige, drenge og blandet fodboldbane”

14 Opsamling(I) Barrierer
Dilemma mellem at følge tidsplan eller elevernes optagethed Brugen af ungformidlere Manglende forældreinddragelse ”Man kan sige, at med [negativ]social arv, så er det svært for et barn at gå hjem til mor og far, der sidder i en dårlig situation, og så stille krav” Citat klasselærer OH14 Barrierer Hvis jeg kort skal samle op på erfaringerne fra studiet, vil jeg starte med at sige et par ord om undervisningsmaterialets barrierer. Den største barriere var ifølge lærerne og elever den stramme tidsmæssige strukturering. Lærerne gav udtryk for, at struktureringen ikke var i overensstemmelse med den måde de normalt organiserede deres undervisning. I deres praksis lod de ofte elevernes optagethed af et emne være vejledende for, hvor længe og hvordan de arbejdede med et konkret emne. I stedet for et færdigt undervisningsmateriale foreslog lærerne at udforme materialet som et inspirationshæfte. Vi forsøgte at læne os op af Undervisningsministeriets Klare Mål, men det viste sig, at lærerne havde svært ved at omsætte faghæftets indhold til deres undervisningspraksis Da indsatsen var tilrettelagt omkring en vekselvirkning mellem klasse- og gruppebaseret undervisning, stilles der højere krav til koordinationen på tværs af klasserne, og selve undervisnings-situationen bliver sårbar, hvis ungformidlerne blev syge eller sprang fra. En sidste, men mulig svaghed var den ringe grad af forældre-inddragelse. Forældrenes inddragelse og opbakning var nødvendigt for at støtte op omkring børnenes mad- og bevægelsesvaner.

15 Opsamling (II) Potentialer
Redskaber til bruge i undervisningsforløb om sundhed Sproggliggørelse som et led i en erkendelsesproces ” Selverkendelse er skridt ét for mine svage elever – en lille smule selvindsigt og selverkendelse. Det at sætte sprog på, bare det selv at formulere tingene. Det er trin ét for at forstå noget som helst” Citat klasselærer Styrkelse af klassens og skolens sociale miljø ”Normalt betegner man 7.klasserne som sådan nogle store dumme nogle, der driller de små. Det har man ikke gjort her – her har de været meget venlige” Citat barn fra 4. Klasse OH15 Potentialer Undervisningsmaterialet bestod af en række øvelsesskemaer, der viste sig at være gode til at få indsigt i børnenes begrebsverden, som det var tilfældet med skemaet ”Hvem eller hvad påvirker min sundhed?” Desuden fungerede øvelsesskemaerne som en medierende teknik til at få børnene til at reflektere og formulere sig – hvilket var et væsentlig skridt for at kunne erkende og lære nye færdigheder. Samtidig gav organiseringen af øvelser i mindre grupper bedre mulighed for at den enkelte kunne komme til orde - netop fordi der var færre elever i sammenligning med den traditionelle klasseundervisning. Et andet potentiale var de sociale relationer, der blev skabt på tværs af klassetrinene, men den største potentiale lå i materialets muligheder for at skabe dialog og refleksion. Øvelsesskemaerne blev benyttet som en medierende teknik til at få børnene til at reflektere og formulere sig

16 Tak for jeres opmærksomhed