Sikkerhed og risikohåndtering Mellem dømmekraft, regler og kalkulationer

Pressemeddelelse fra Arbejdstilsynet, 22. juni 2006: ”Sikkerheden på byggepladserne er uacceptabel Resultatet af Arbejdstilsynets aktion i går viste, at sikkerheden på byggepladserne langt fra er god nok. Arbejdstilsynet besøgte 227 byggepladser. I 90 tilfælde var problemerne så alvorlige, at Arbejdstilsynet måtte reagere med strakspåbud eller forbud.”

Arbejdstilsynets pressemeddelelse den 22. november 2007: ”Nu må byggebranchen tage ved lære Arbejdstilsynets uanmeldte kontrolaktion på byggepladserne i dag ændrede ikke på billedet. Der er fortsat store uløste problemer med sikkerhed og arbejdsmiljø i byggeriet.”

Arbejdstilsynets pressemeddelelse den 27. november 2008: ”Byggepladserne er rene dødsfælder Under gårsdagens uanmeldte aktion slog Arbejdstilsynet til på et stort antal byggepladser, hvor medarbejdernes liv og helbred er i fare. Sidste uges tre dødsulykker er kontante eksempler på, hvor galt det kan gå”.

Hvem har ansvaret? Hvem har skylden? En blame kultur? Hvordan kan vi tænke ansvarlighed som bredere begreb end formelt ansvar?

En kløft mellem kontoret og pladsen ”For os er det tit arbejdsgiverens skyld, og de siger, at det er arbejdstageren” (repræsentant for fagforening) Arbejdstilsynet oplever tilråb og trusler Ledelse oplever regler, der bliver brudt Håndværkere oplever ledere, der er fraværende eller ”ligeglade” Håndværkere oplever pressede tidsplaner og mangel på det rigtige udstyr

Kløften set fra ”kontorets” vinkel ”Hele min verden er fyldt med forebyggelse, penge, indsats og aktiviteter. Derfor undrer det mig at vi kan høre om en arbejdsplads med 400-700 ansatte ude i Københavns Sydhavn i november 2007, hvor forholdene er så grelle, som de var den dag, Arbejdstilsynet besøgte dem”

Hvordan omsættes gode intentioner omsat til praksis? De tre strategiske E’er: Education (kurser, oplysningskampagner, træning) Enforcement (regler) Engineering (udvikling og design af bedre udstyr)

En implicit”mangel tilgang”: ”Reparer håndværkeren” Håndværkerne mangler: Kompetencer Erfaring Viden Kultur Selvindsigt Vilje

Ledelsestiltag på baggrund af ”mangel”-tankegangen Undervisning Oplysning/information Holdningsbearbejding Træning Regler Kontrol

Mulige problemer ved ”mangel tilgangen” Ressourcekrævende Kan virke fremmedgørende på håndværkerne Overser, anerkender og anvender ikke håndværkernes egen viden om sikkerhed og risiko på pladsen

Hvordan bringes håndværkernes viden i spil? Dømmekraftens rolle

Dømmekraftens rolle Hvornår er det farligst for bilister at køre igennem et lyskryds? A) Når lysene virker? B) Når lysene er midlertidigt afbrudt?

Aristoteles om dømmekraften I stedet for universelle principper eller regler handler det om at aktivere en fornemmelse for at ”gøre det rigtige” i konkrete, komplekse situationer. Optrænes gennem erfaringen

Romantisering af dømmekraften? Vanen som blindhed Illusionen om at fremtiden er identisk med fortiden

At oversætte det farlige til risiko – et kollektivt projekt? “Dangers are manifold and omnipresent [and] action would be paralyzed if individuals attended to them all; anxiety has to be selective” (Mary Douglas, antropolog). Hvor skal vi rette opmærksomheden hen? Hvad styrer vores kategorisering af noget som farligt/risikabelt?

Erfaringer fra Norge Systematisk arbejde med risikovurdering I høj grad baseret på input fra pladsens folk gennem rapporteringssystem Alle på pladsen udstyret med blok Daglige indrapporteringer på projekterne Op mod 12.000 indrapporteringer i den fælles database om året

Indrapportering af stort og småt Eksempler på ”uønskede hændelser og farlige forhold”: Nedstyret betonelement Dårligt opstillet stillads Død mus fundet ved køleskab i skurvogn

At bygge bro mellem plads og kontor Fra rapportering af farlige forhold til risikoberegninger – og tilbage igen Nye læringsloops Kollektiv ansvarliggørelse At skabe en meningsfuld sikkerhedspraksis mellem dømmekraft og kalkulation/regler

Kan vi lære af de norske erfaringer? Hvilke fordele/ulemper er der forbundet med en mere omfattende rapporteringskultur? Hvilke forudsætninger skal være tilstede for, at rapportering, risikokalkulationer og dømmekraft indgår i et frugtbart samspil?