Økologisk Landsforening. Betydningen af gårdbesøg. Kirsten Jensen Maddannelseslab UC Lillebælt

Hvad betyder effekten og det faglige udbytte af undervisningen, at der ligger et gårdbesøg i forløbet?

Effekten af undervisningen Hvad kommer der ud af et gårdbesøg?

Faglige udbytte af undervisningen Hvad kommer der ud af et gårdbesøg? Hvad skal eleverne lære?

Fra folkeskoleloven: § 1. Folkeskolen skal ……give eleverne kundskaber og færdigheder ….. give dem lyst til at lære mere …. give dem forståelse for …. menneskets samspil med naturen …. og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling.

Elevens alsidige udvikling Elevens lyst til at lære mere Elevens mulighed for at lære på forskellige måder Elevens mulighed for at lære sammen med andre

1. Elevens lyst til at lære mere: For at kunne udvikle sig og lære er det generelt vigtigt at mærke lysten til det, fordi lysten er en grundlæggende drivkraft. Stærke, engagerende oplevelser huskes bedre. Eleverne bliver dygtigere af at være engagerede og initiativrige. De husker bedre. Et gårdbesøg kan stimulere elevernes lyst til at lære mere.

Hvad er forskellen på at opleve et billede af dyrene og at stå foran dem?

At opleve og lære med alle sanser. Synssansen Lugtesansen Høresansen Følesansen Smagesansen

2. Elevens mulighed for at lære på forskellige måder: Fagenes trin- og slutmål sætter standarderne for undervisning og indhold i skolen. Eleverne har forskellige forudsætninger for at lære og huske. Differentiering af undervisningen er nødvendig, hvis alle skal lære noget. Den alsidige udvikling kræver mulighed for at lære på forskellige måder Et gårdbesøg giver 1. håndserfaringer og oplevelser.

3. Elevens mulighed for at lære sammen med andre. Eleven er en del af et større fællesskab i skolen. Vigtigt med gode sociale relationer. Eleven er afhængig af andre for at trives og lære. Som en del af et større fællesskab bliver eleven inspireret til læring og finde mening i det lærte. Et gårdbesøg styrker fællesskabsfølelsen og sammenhængsforståelsen

  Et trygt læringsmiljø. Latter – den lærer der ler med sine elever får oftest gehør. I dybtliggende dele af hjernen nær amygdala og hippocampus ligger et lattercenter, en struktur der aktiveres, når vi har det godt. Den lystfyldte læring sænker bl.a. indholdet af stresshormonet cortisol, der igen øger hukommelsen og hermed læring.  Anders Szczepanski: Sundhed og udendørspædagogik

Oplevelser og erfaringer ved et gårdbesøg skaber grobund for handlekompetence.

Udvikling af elevens erkendelse. Aktivitet Opmærksomhed Sansning Konkret Oplevelse Bearbejdning gennem Erfaring et fags virksomhedsformer Viden Forståelse Bevidsthed Abstrakt

Elementer i fagligheden Mål Eksempler   At vide Sammenhængs-forståelse ( kyndig) At vide at der en sammenhæng mellem det du gør og det der bliver resultatet fx mellem resurseanvendelse og miljø, mellem indtag af mad og drikke og sundhed. At kunne Hverdagslivs-kompetence (kapabel) At kunne vælge fødevarer ud fra et bæredygtighedsperspektiv. At ville Ansvarlighed og deltagelse (villig) At ville være deltagende i hverdagslivets problematikker fx omkring fødevarerne, tage stilling til produktion, valg og fravalg, fødevarepolitik, miljøpolitik. At være Omsorgsfuld (med- og indlevende) Livsverdenen, at kunne føle empati for hinanden fx i samarbejdssituationer.  

SIM skolen Hedensted Kommune. På SIM i Hornsyld skal nogle elever i 8. klasser efter efterårsferien beskæftige sig med emnet ’Projekt Maddannelse’ i Sundhed-Kost- og Motionstimerne (SKM). Det overordnede mål for perioden er, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne forholde sig til og erhverve sig holdninger til mad og måltider i skolens måltidskultur og i hverdagslivet. De tilegner sig viden, erfaringer og oplevelser gennem undersøgelser af fødevarer, tilberedning af mad og organisering af forskellige måltider og styrker derigennem deres lyst, nysgerrighed og interesse for området. De unge får udviklet deres sanser, forskellige måder at udtrykke sig på og forståelse for værdien af at spise og nyde mad sammen med andre.

Plan for projekt maddannelse. Undersøgelse af elevernes før-viden om mad og måltider Introduktion og øvelse i at smage forskel Besøg - Økologisk Have Odder Vælge livret og undersøge og indhente viden om ingredienser På besøg i Dagli’Brugsen og vælge råvarer Lave livretten og smagsvurdere den Fremlægge en præsentation af den indhentede viden og erfaringer. Bruge viden og erfaringer i næste projekt brunch med fokus på ernæring, koncentration og velvære Fællesmåltid og evaluering. Visionsfase med ideer og ønsker for det gode skoleliv mht. rammer, mad og måltider.

Projekt Maddannelse i 8. klasse. Mål: At kunne smage grundsmage og ingredienser i en fødevare og kunne sætte ord på og vurdere indtryk og udtryk. At få viden om og forståelse for begrebet økologi. At kende til naturens kredsløb. At beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget. At kunne inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling. Indhold: Introduktion og smageseancer med forskellige fødevarer og sammenligninger mellem fødevarer. Ekskursion til ’Den Økologiske Have i Odder’ Rundvisning i frugt, grønsagshaven og afdeling med dyrehold og kompost. Presse æblemost.

Projekt Maddannelse i 8. klasse. Mål: Undersøge et måltid og få viden om ingredienser og fødevarernes livscyklus. Undersøge produktionsmetoder. Tilberede og vurdere et måltid Indhold: Vælge et måltid, hvor kød og grønsager indgår. Undersøge måltidets ingredienser og livscyklus. Vurdere måltidet ernæringsmæssigt. Besøge og interviewe produktionssteder og butikker i lokalområdet.  Formidle den opnåede viden om måltidet gennem selvvalgt formidlingsform og præsentationsportfolio og smagning af måltidet.

Projekt Maddannelse i 8. klasse. Mål Anvende viden og erfaringer fra foregående proces At få viden om næringsstoffer At forstå blodsukkerbalancens betydning for velvære og koncentration. At anvende det lærte i en formidling Indhold: At planlægge en brunch. Hvert hold tilbereder deres brunch på skift og serverer den for resten af klassen. Hvert hold formidler indholdet både mht. indtryk, udtryk og hvilken betydning måltidet har for kroppen.

Projekt Maddannelse i 8. klasse. Mål: At udtrykke visioner og drømme om det gode skoleliv og sundhedstiltag på skolen Indhold: Udvikle visioner og alternativer Proces med brainstorm, udvikling af ideer og planer for hvordan ideerne kan blive til virkelighed

Litteratur: Søren breiting og Dorte Ruge: Skolers besøg på økologiske gårde. Økologisk Landsforening. Anders Szczepanski: Sundhed og udendørspædagogik. I: Akselsen og Koch ( red. 2006): Sundhed, udvikling og læring. Skolemiljø: En håndbog om skolens fysiske miljø af Poul Svendsen.Suenson, 1979 Rødkilderapporten: 'Elevers aktivitetsniveau på skole- og naturdage', studielektor Erik Mygind, Institut for Idræt, Københavns Universitet, 2002. 'Nærmiljøet som klasserom – uteskole i teori og praksis' af Arne Nikolajsen Jordet, 1998, Cappelen Akademisk Forlag, Oslo. Schnedler, Carl Johan (red.2005): Bredde og dybde i undervisningen – æstetiske læreprocesser. 'Ud med skolen – i det grønne klasseværelse', af Ulla-Britt Sabroe og Per Johnsen, Alinea, 2002. 'Ud i naturen – aktiviteter i den nære omverden', Dorrit Hansen, Mette Aaskov Knudsen, Dorte Nielsen”, Gyldendal 1999. 'Udendørspædagogik – boglig dannelse og sanselig erfaring', af Lars Owe Dalhgren og Anders Szczepanski, Forlaget Børn og Unge, 2001. UVM: Fælles Mål - Elevens alsidige udvikling. Faghæfte nr. 47. UVM: Fælles Mål – Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab. Faghæfte nr. 21. UVM: Fælles Mål – Forskellige Faghæfter fx Natur Teknik, Biologi, Hjemkundskab m.fl.