Protreptikos logos

Management versus lederskab

Management En teknik Gentagelsen En procedure, algoritme Konkret – kvantificerbart, registrerbart mål Givne evalueringskriterier Positions-/sags-autoritet At bruge værdier

Management Strategi: Planlægning, foregribelse, kontrol, regulering, At bruge fællesskabet Rolle Instrumental interaktion Andre er midler, ikke mål Andre er primært funktioner sekundært individer

Lederskab En teknik? Genkendelse Unikhed At give muligheder At give tilfældet chancen Ingen faste procedurer og algoritmer

Lederskab Begivenhedsbunden strategi Begivenhedsbunden autoritet Ingen rolle Midler er mål At være et medium for værdier Omsorg for fællesskabet Omsorg for den enkelte

De 3 dimensioner Medarbejder Person Menneske

Medarbejderen Den levende maskine Kompetencebundtet Den afgørende krumtap Ressourcen CEO – elevatorfører Bestyrelsesformanden, statsministeren, og de uendelige serier af underordning

Personens objektive skizzofreni ”persona” = ”maske” på latin Den nye skizofreni: arbejde og privatliv Person plus medarbejder = rolle Du er, hvad du gjorde på arbejde i går Du er dit cv Personlighed, unikhed, lederstil

Personen og arbejdet Du er selv alt, kan alt, ved alt, vil alt Du er en fri radikal Frihed er at kunne opbygge sit cv Frihed er at bruge andre som middel Frihed er at underkaste sig pligten og organisationens krav og behov Frihed er at skylde fællesskabet alt

Individet bag masken Elskeren/elskerinden, faderen/moderen Terapiproduktet: Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom Vennen Den selskabelige Sportsmanden Den kulturelle Den rejsende

Mennesket Det normative univers: Det åndelige Det eksistentielle Det humanistiske

Ledelsesbehovet At lede dem, der skal lede sig selv At lede ligemænd At lede eksperter At styrke og styre åbne opgaver At udnytte begivenheder optimalt At lede operative fællesskaber At muliggøre brugerdreven innovation At sætte kunden i centrum

Intimteknologisk dilemma NEGATIVT: Meta-kontrol gennem intim-teknologier: At kontrollere dem, der er forpligtet til at kontrollere sig selv Det, der overskrider den fag-professionelle identitet og griber efter personens inderste gennem ideologi, manipulation, hjernevask Kontrol gennem ideologi Kontrol gennem individualisering

Intimteknologi POSITIVT Leder-autenticitet, -integritet og –nærvær At tilbyde symmetrisk samvær gennem dialoger, der forudsætter og forstærker nærvær på tværs af magtpositioner og kontrolhierarkier Kritisk-analytisk dialog Åbenhed omkring værdiforskelle

6 intimledelses-teknologier Værdiledelse Face-to-face kontrakten Anerkendelses/feed-back/tillids-ledelse Etho-poietisk kontrol: Ledelse gennem selvskabelse og selvledelse Teamet som mikro-kontrol-apparat Dialogiske ledelse gennem coaching

Opmærksomhedens hexis Prosoché – attentio 1. at være opmærksom på sig selv 2. at være opmærksom på andre 3. at være opmærksom på den egne og fælles performance 4. at vække opmærksomhed 5. at være opmærksom på opmærksomhed

Den nye leder At tænke på organisationen før man tænker på sig selv At tænke på hver enkelt medarbejder, før man tænker på sig selv At have givet sig tid til at lære sine medarbejdere at kende, både deres styrker og svagheder At have klare kriterier af faglig og saglig art

FRIHED Frihed til at reflektere og kritisere Frihed til at blive den du er Frihed til at lade den Anden blive den, hun har mulighed for at blive Frirum Arbejde som frigørelse

Coaching ASYMMETRISK: Evaluering af selvledelse Dialogisk forbedringsanstalt (potenseret og intensiveret medarbejdersamtale) Forhør, skriftestol, hjernevask, mentalitets-prøvning, engagements-måling, Mental olieboring, ressource-scanning, Kode-støbning

Coaching Guided selvevaluering Overstyret konstruktion af et funktionelt selv Frynsegode: license to selfdevelopment Erhvervelse af teknisk information Erhvervelse af overblik Erhvervelse af viden om sociale relationer

Coaching MELLEM SYMMETRI OG ASYMMETRI: Afdækning af medarbejderes personlige behov og ønsker Afdækning af talent Afdækning af problemfelter Ændring af fordomme og projektioner Styrkelse af loyalitet

Coaching SYMMETRISK: Protreptikken: At søge mennesket i den Anden gennem de eksistentielle og normative dimensioner

Den humaniserede coaching At se organisationen ovenfra At gen-forstå og vælge sin egen rolle At skabe sig selv (etho-poiesis) At erstatte rivalisering med solidarisk generøsitet At gen-opfinde loyaliteten ved at udvikle dens muligheder i praksis At med-trives

Protreptikken Protreptik Trépo: dreje, vende, omvende Trópos: drejning, retning, måde, skik, livsform, karakter, holdning, indstilling, mening Tropé: omvending, solhverv, nederlag, sejr, forandring. Epistrephein/converto-conversio: skifte tro

Protreptikken Paideia: Livslang læring Humanitas: Almen-dannelse og generøsitet Protreptik: De græske executive academies filosofiske program for lederuddannelse (400 f.K.) Fyrstespejler, kongevejen, at mildne tyrannen

Protreptikkens program FILOSOFI: At skabe refleksiv bevidsthed om egne grundholdninger At udvikle idealet for det gode liv At skabe sit eget værdisæt på baggrund af fællesskabet (reelt/virtuelt) At lære at gøre værdier virkelige gennem viljestyrke, konsekvens, klogskab, empati, etisk fantasi og visionær kraft

Protreptikkens program At lære af sin erfaring At vælge sine nederlag med omhu At vælge sine rådgivere med omhu At tro på mennesket At turde tænke selv At forme sig selv i det godes billede At forvandle samfundet og virkeligheden til alles bedste

Protreptikkens metode Udgangspunkt i ord og begreber Spørger til den menneskelige dimension, ikke til rollen Spørger efter de personlige holdninger, idealer, værdier og ideer Søger spørgsmål og paradokser, ikke bekendelser og biografiske data Arbejder med stemninger og følelsestilstande

At bestemme dialogen Første metafor: Spejlet Det protreptiske spejl viser os ikke, som vi er, men åbner til en mulig, navnløs anonymitet, en skabende spejling Men for at virkeliggøre denne tilblivelsens spejling, så den, der spejler den anden selv træde frem som menneske

Platon: Alkibiades ”Sæt, at dette Ord (”kend dig selv”!) gav vort Øje, som om det var et Menneske, det Råd: ”Se dig selv!” Hvordan skulde vi så forklare Meningen med den Opfordring? Maatte Meningen ikke være, at Øjet skulde se på det, hvori det kunde se sig selv?” – ”Er nu ikke Øjet, hvormed vi ser, selv sådan en Slags Spejl? … Har du nogensinde lagt Mærke til, at, når man ser ind i en andens Øje, viser Ansigtet sig i den andens Blik som i et Spejl? Det er det, vi kalder Pupillen (kóre), fordi det er en slags Billede af den, der ser ind i Øjet – ”Hvis nu Sjælen, kære Alkibiades, nogensinde skal erkende sig selv, må den så ikke se ind i en anden Sjæl, og frem for alt i den Del af den, hvori det, der gør Sjælen til det, den er – altså Sjælens Godhed, som er Visdom”.132D.

At spejle den anden Senecas (død 65 e.kr.) indledning til kejser Nero i brevet Om Mildhed: ”At skrive om mildheden, Kejser Nero, har jeg besluttet (”institui”) mig til, for i en vis forstand at være et spejl, og at vise dig dig selv som et menneske, der vil blive til den største glæde for alle mennesker.” Det er sikkert ikke uden omtanke at Seneca vælger verbet ”instituo”, og det er nok i højere grad i dette ord end i selve ordet ”spejl” at selve spejlingen ligger. ”Instituo” betyder både ”jeg beslutter mig til”, ”jeg indstifter”, ”jeg underviser” men også ”jeg planter” (f.eks. et træ eller en spire). Seneca siger derfor ikke blot: ”Jeg hilser dig store kejser for at være dig et spejl …”. I det usagte siger Seneca nemlig også: ”I spejlets tavshed vover jeg at udfordre din magt med en magt, der er langt større end din, fordi den kommer fra et sted, hvor enhver magt må bryde sammen.” Det afgørende er at Senecas protreptiske hilsen langt fra at bekræfte Nero spejler ham fra et sted, hvor han er tvunget til at se sig selv i et andet lys.

Ansigtet ”Ansigtet sætter sig imod min besiddelse og magt. I dets epifani, dets udtryk, det sanselige, der endnu kan begribes, forvandler det sig til en total modstand mod at blive grebet. Denne forvandling kan kun ske, ved at en ny dimension åbner sig. Faktisk sker modstanden mod at blive begrebet ikke som en uovervindelig modstand, som når hånden river sig på den skarpe sten, når en stjerne forvinder ud i rummets grænseløshed. Det udtryk, som ansigtet bringer ind i verden, udfordrer ikke min magts svaghed, men min magts kunnen. Ansigtet, som endnu er en ting blandt tingene, bryder gennem denne form, der afgrænser det, hvilket konkret betyder, at ansigtet taler til mig og opfordrer mig til at indgå i et forhold, der ikke har noget til fælles med en magt, der udøves, om den så er nydelse eller erkendelse

Stemmen At forløses gennem sin egen stemme Translokutionaritet: Jeg ved ikke, hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger At tale (og tænke) er at lytte til sig selv i egenskab af en ANDEN Skeen er lytten Den skjulte og den konkrete, lyttende

Stemmen og begivenheden Alt udsiges i en begivenhed Det er begivenheden, der afgør, hvordan jeg forstår det, jeg selv siger Enhver begivenhed er forskellig Der findes ingen identiske udsagn At blive lytten, at blive den Andens Anden Nærvær som fravær – fravær som nærvær

Yamamoto Tsunetomos optegnelser ”Hagakure”, fra ”Bogen om Samuraien” fra ca. år 1700 udtrykker på klar og skarp måde nogle grundliggende principper i protreptikken. ”For en Samurai er et enkelt ord betydningsfuldt, hvor han end måtte befinde sig. Gennem blot ét ord kan han manifestere kampmodet. I fredelige tider afslører ord et menneskes tapperhed, og også under vanskelige omstændigheder ved man, at dets styrke eller fejhed kan erfares gennem et enkelt ord. Dette eneste ord er hjertets blomst. Det er ikke blot noget, der siges med munden.”

Stemmen Når den græsk-jødiske filosof Philon af Alexandria (død 40 år e.K) om dekalogen skriver, at gud aldrig talte med en virkelig stemme, men at hans ord var en fremtrædelse af lys, som vores eget indre lys, sjælens øje, kan gribe, fordi vores indre stemme selv er lavet af lys, så åbner han mod en anderledes indsigt. Han viser os, at stemmens væsen er lys, og at dens bund og væsen er stilhed. Den indsigt, der gemmer sig her, er den simple, at det, der forener stemmen og stilheden, er døden.

Stemmen Det er her protreptikken må begynde, ved stilheden og døden i den andens ansigt. Og dermed må protreptikeren føle sin egen død i sit eget ansigt. Men den form, som døden antager i det ansigt, der taler og ser, i mit ansigt, er den stilhed, der bor i min stemme. Denne stilhed må protreptikeren prøve på at kende, for at vedkende sig den, er ikke blot at erkende sin egen indre uendelighed, men også at forstå, hvorfor stemmen kan lyse. Stilheden tilhører altid den enkelte, men lyset deles vi om. Derfor lyser ordene i de intense samtaler, og det at tale og det at lytte efter bedste evne, skaber en zone af lys imellem os. I dette lys står vore ansigter som små milde måner, der spejler et større lys. Den, hvis ansigt ikke kan lyse, kan ikke lytte, og den hvis ansigt ikke kan lyse, kan ikke tale.

Den protreptiske dialog Den protreptiske dialogs opgave er, at lade den enkelte træde tilbage fra sig selv. Det drejer sig om at skabe øjeblikke af indsigt ved at gøre samtalen til en række begivenheder, hvor vi konfronterer en anden dimension af vores selvbevidsthed. Pointen er, at det ikke handler om at forsøge at forstå HVEM jeg er som empirisk person, men om at finde spor af det universelle i mig selv. Man kan sige, at i det øjeblik jeg begynder at søge efter mig selv som person, altså efter mine karaktertræk, kompetencer, personlige egenskaber, og biografiske data, skubber jeg mig selv bort fra mig selv. Denne manøvre kræver, at jeg nærmer mig selv gennem ordene og de begreber, som svarer til dem, for derigennem at gribe mig selv som et moment af en anonym og almen bevægelse. Jeg må fokusere på den måde jeg er blevet konstrueret på, og delvis har formet mig selv på, gennem den nu nærmest automatiske omgang med den mening som værdier har. Jeg må udfordre min egen forståelse af det basale, for selv at kunne blive basal.

Heteroeniticiteten For atter at citere Tsunetomo: ”Man skal kun tale i forhold til, hvordan man bedømmer følelserne hos den, der lytter.” Derfor må man blive anonym. Anonymitetens principper kaldes HETEROENITICITET modsat authenticitet.

Indstillinger til begivenheden Authenticitet: af græsk ”ægthed”, ”magtfuldkommenhed”. At bevare sig selv i enhver begivenhed Selvbeherskelse, integritet, autoritet, magt og kontrol, selvskabelse Heteroenticitet: At fuldbyrde begivenheden gennem sig Tilblivelse, generøsitet, styrke, kraft, vi-skabelse