Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Status om landbrug og fosfor
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Farm N Visning og.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Økonomisk styring Kapitel 14.
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Claus Timm, Stefan Frello og Morten Nilsson
Slutevalueringen af VMP II
Ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 i Herning Carl Åge Pedersen.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
1 Presse- og analytikermøde 31. januar Tidligere udmeldinger om orkanen Branchen Umiddelbart efter orkanen Ca. 1 mia. kr. Medio december 1999.
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Kørselsafgifter i København - Samfundsøkonomisk metode og resultater Uffe Nielsen, Seniorøkonom, Institut for Miljøvurdering, Otto Anker Nielsen, Professor,
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Trafikdage på Aalborg Universitet 28. august 2006 Velfærdsgevinster ved differentiering af kørselsafgifter for lastbiler Ole Kveiborg, Ninette Pilegaard.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Vandmiljøplan III Proces og grundlag for udarbejdelse af VMP III
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Økologiske grundbegreber 2
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
Driftsøkonomiske Muligheder for en Reduceret Pesticidanvendelse Indlæg på 1. Danske Planteavlskongres 2004 Jens Erik Ørum FØDEVAREMINISTERIET FØDEVAREØKONOMISK.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Landskonsulent Leif Knudsen
Kapitel 5 Lineære DB-modeller
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Eksport af økologiske markfrø
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Arbejdspakke 1.
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Præsentationens transcript:

Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Torsdag den 11. december 2003

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 2 Den økonomiske teori •Ved en afgift kendes prisvirkningen – men mængdevirkningen er usikker •Ved en kvote kendes miljøvirkningen – men prisvirkningen er usikker •Ved korrekt fastsættelse af kvoten eller afgiften er virkningen af de to systemer ens •Der kan ikke opnås lavere samfundsøkonomiske omkostninger ved generel regulering end ved afgiftsregulering (dog ikke ved meget stor variation i skadesvirkningerne)

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 3 Problemområder der har betydning for afgifter •Symmetriske eller asymmetriske afgifter •Forbruget af kvælstof og fosfor eller tabet •Direkte eller indirekte afgift •Vanskeligt at lade en afgift tage hensyn til regionale områder (højere marginalomkostninger)

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 4 1.Kvælstof

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 5 Vurderede afgiftsmodeller for kvælstof Tilførselsafgifter 1.Afgift på handelsgødning 2.Afgift på handelsgødning og husdyrbídrag 3.Afgift på handelsgødning, husdyrbidrag og kvælstoffikserende planter Merforbrugsafgifter 4.Tilførselsafgift med afgrødeafhængig bundfradrag 5.Afgift efter gødningsregnskaberne Balanceafgift 6. Balancemodel på landsplan 7. Balancemodel på landbrugssektoren 8. Balancemodel på gårdplan Kvoter

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 6 Følgende er vurderet •Provenu •Miljøeffekter – målt i kvælstofoverskuddet •Administration og kontrol •Fordelingsmæssige virkninger •EU-retlige forhold •Nettobelastningen/Tilpasningsomkostninger

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 7 Konklusioner Af særlig interesse er vurdering af reduktion i kvælstofoverskuddet og landbrugets omkostninger En af rapportens hovedkonklusioner er, at landbrugets tilpasningsomkostninger falder i takt med, at modellen tilnærmes den potentielle miljøbelastning (kvælstofoverskuddet), samtidig med at miljøvirkningen øges

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 8 Tilpasningsomkostninger og reduktion i kvælstofoverskuddet Reduktion i kvælstof- overskuddet AfgiftTilpasnings- omkost- ninger tonKr./kgMio. kr. Model 11006,75800 Model 21006,25675 Model 31006,00600 Model 41007,00650 Model 71004,75225

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 9 Administrative byrder •Tilpasningsomkostningerne tager ikke højde for forskellen i administrative byrder •Forskellen mellem f.eks. model 3 og model 7 (ca. 375 mio. kr.) er af en sådan størrelse, at omkostningerne til administration ikke kan begrunde model 3 frem for model 7

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 10 Model 7 •Model 7 skal vurderes nærmere i forhold til EU-retten •Model 7 er forholdsvis kompleks, og det kan umiddelbart være vanskeligt at forstå afgiftens opbygning •Model 7 kan indebære store administrative byrder for virksomheder og myndigheder

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 11 Kvoter •Indførelse af kvoter vil have samme effekt som indførelse af afgifter •Model 7 vil således også have de laveste tilpasningsomkostninger ved anvendelse af kvoter i forhold til de andre modeller

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 12 Usikkerhed i modellen •Prisen på kvælstof i husdyrgødning - målt i handelsgødningsækvivalenter – er antaget at følge prisen på handelsgødning i forholdet 1:1 Særligt ved høje afgifter vil prisen på kvælstof i husdyrgødning ikke stige i samme forhold som handelsgødning Antagelsen medfører overvurdering af mængden af kvælstof fra husdyrgødning, som erstatter handelsgødning •Kortsigtede udbyttefunktioner Anvendelse af kortsigtede udbyttefunktioner medfører overvurdering af miljøeffekten.

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Fosfor

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 14 Vurderede afgiftsmodeller 1.Behovsbetinget fosforafgift 2.Afgift på fosfor i handelsgødning 3.Afgift på mineralsk fosfor 4.Afgift på landbrugets overskud af fosfor (balanceafgift) 5.Afgift på fosfor i foder og i handelsgødning 6.Afgift på fosfor i foder 7.Afgift på fosfor i foder kombineret med et bundfradrag

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 15 Forskellen på afgiftsmodellerne •En behovsbetinget afgift kan vanskeligt administreres •En afgift på handelsgødning rammer skævt, da den største miljøbelastning ikke rammes •En afgift på mineralsk fosfor er højst sandsynlig nemmest at administrere, men begrænset rækkevidde •En balanceafgift er tættest på miljøbelastningen, men administrativ forholdsvis tung •En afgift på handelsgødning og foder er tungere at administrere end en afgift på mineralsk fosfor men lettere end ved en balanceafgift •En afgift på foder kombineret med et bundfradrag kan have utilsigtede incitamenter Generelt er det gældende, at afgiftsmodellerne bør vurderes nærmere i forhold til EU-retten

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 16 Effekter af en afgift på fosfor •Mindre tilførsel af fosfor til areal, som tilføres handelsgødning •Mere jævn fordeling af husdyrgødning, hvorved handelsgødning fortrænges •Mindre intensiv fodring fodring af dyr med fosforholdigt foder –Ved reduktion af norm for fodring for fordøjeligt fosfor –Ved forøgelse af fordøjeligheden f.eks. ved anvendelse af fytase eller mindre varmebehandling

11. december 2003Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige grundlag for Vandmiljøplan III 17 Virkning af afgifterne på fosfor Udgangspunktet for beregninger er et forventet fosforoverskud for 2003/2004 på ca ton. Kortsigtet niveau. Balance- afgift Afgift på foder og handelsgødning Afgift på foder med bundfra-drag ( 4 g/kg tørstof) Afgift på mineralsk fosfor Provenu ved uændret adfærd, mio. kr Provenu ved ændret adfærd, mio. kr Reduktion i fosforoverskud, ton P * Tilpasningsomkostninger kr./kg 2,002,152,202,35 *4.500 ton på lang sigt