Skriveundervisning med stilladser til børnene Genrepædagogikken

Traditionel skrivepædagogik har fokuseret ensidigt på teksternes mikroniveau (stave- og tegnsætningsfejl) Den procesorienterede skrivning har vist sig at være ”for åben og for lidt konkret, når det gælder om at opstille tydelige, skrivefaglige mål for eleven”. Australsk genrepædagogik med udgangspunkt i den systemisk funktionelle grammatik (lingvistik)

Udvikling i skrivepædagogikken Kan inddeles i 4 faser: 1814-1980 – Dansk Stil (produktskrivning) 1985-95 – Kreativ skrivning 1990-2005 – procesorienteret skrivning 2005- Portfolio og genreskrivning Efter Maibom 2009 (kap.3) – ”Skriftens veje”, forlaget Academica

Kerstin

Portfolio og genreskrivning Procesportfolio (arbejdsportfolio) Præsentationsportfolio Genreskrivning – obs. alle faser i skrivepædagogikkens udvikling er stadigvæk på spil Fokus på genren: ”At skrive uden genrebevidsthed er som at skrive i blinde” Elementerne fra procesorienteret skrivepædagogik er stadig meget relevante, dog med særlig fokus på genren

Procesorienteret skrivepædagogik Socialkonstruktivisme - konstruktivistisk/ interaktionistisk læringssyn konstruktivisme Mere end en skriveform – et læringssyn! Eleven er aktiv konstruktør af kundskab Fokus på elevens skriveproces Fokus på elevernes vækstpunkter - Er dialogisk og bygger ovenpå den enkelte elevs forudsætninger Fokus på den enkelte elevs langsigtede skriveudvikling (portfolio og logbog)

Procesorienteret skrivning Fokus på læring gennem social interaktion Fokus på sammenhængen mellem tale, lytte, læse og skrive som sproglige aktiviteter, der befrugter hinanden Ændring af lærerrollen - Fokus på læreren som vejleder og ikke som fejlfinder Fokus på proces frem for produkt

Skrivecirklen (forenklet) Skriveprocessen førskrivning skrivning respons Omskrivning Retning Evaluering publicering

Procesorienteret skrivning Egne erfaringer: Kræver tydelige skriveopgaveformuleringer Eleverne skal hele tiden have nogle stilladser Eks. I responsrunden, hvor læreren skal opstille tydelige kriterier for respons Det er rigtig svært at give konstruktiv respons uden kriterier for responsen Jf. også Mette Kirk s.23-24

En middelvej Genrer er stilladser for eleverne – man kan lære at læse og skrive genrer! SFL – systemisk funktionel lingvistik Sproget (og tekster) opstår og optræder i kontekster, hvor de også får deres særlige betydning - I modsætning til strukturalistisk lingvistik, hvor sproget er løsrevet konteksten og skal studeres på dets egne betingelser – en teksts form og indhold

Genreskrivning Genrer, tekster og sprog optræder i kulturer og situationer – kultur- og situationskonteksten Den kulturelle kontekst – den betydning en tekst har eller tillægges afhænger af de normer og værdier, der er gældende i kulturen Situationskonteksten defineres af: Emne og formål med kommunikationen Den interpersonelle relation ml. afsender og modtager Måden kommunikationen foregår på Ikke-verbale faktorer (stemme…)

Tekst- og genrepædagogik Med denne genreforståelse gælder det, at: Sproget er sociokulturelle ressourcer som kan vælges efter hensigt og funktion Genrer er kulturbestemte sprogmønstre, der kan læres Lærerne må nytænke tekst- og sprogundervisningen, således at, sprog, genrer og tekster ikke længere behandles som isolerede danskfaglige øer, men må ses som rettede mod et samlet kommunikativt formål Det ikke er nok at kopiere en række genreskemaer, men nødvendigt at lære dem både at benytte, udnytte, udvikle og skabe genrer i samarbejde med de personer, de kommunikerer med (Jensen m.fl.)

Genre, struktur og sproglige træk Genreperspektivet etablerer sammenhæng mellem tekstens makro- og mikroniveau Særlige stilistiske træk på ord- og sætningsniveau skal hænge sammen med tekstens struktur (komposition) og dens helhed (genre) Eks. Argumenterende tekster: kausale, additive og kontrastive bindinger (s.80 i Kirk Mailand)

Fokus på kommunikation og kommunikationskompetence Afsender Hvem budskab Siger hvad På hvilken måde stil I hvilken kanal medie modtagere Til hvem Med hvilken effekt virkning En model

Tekst- og genrepædagogik Hvorfor fokus på genrer? Hvilken læring kan fremmes? Er der kompetencer på spil, der peger ud over skolens rammer? Hvordan fokus på genrer? Metoder? Aktiviteter? Hvilke tekster og genrer? (på hvilket tidspunkt?)

Tekst- og genrepædagogik Fokus på genrer, fordi: Den kulturelle kontekst (senmoderne virkelighed) fordrer en enorm opmærksomhed på teksters udsagn, formål og virkemidler (på genrer) Arbejdet med genrer kan strukturere og lette mange elevers arbejde med skriftlig produktion og reception af tekster

Tekst- og genrepædagogik Genrepædagogik og altså undervisning i genrer i skolen er et dannelsespolitisk projekt (jf. kirk Mailand s.32) Hvordan det? 3 min. snak med sidemanden

Om genreskrivning ”When texts share the same general purpose in the culture, they will often share the same obligatory and optional elements and so they belong to the same genre or text type. Of course it is much easier to produce an appropriate text when you know its structure.” (D.Butt i Kirk Mailand)

Hvad er så genreskrivning? Man tager det bedste fra den procesorienterede skrivning og tilsætter en genre Man styrer processen i højere grad Man giver eleverne flere stilladser til deres læring – de ”svagere” elever skal være med!

Mellem deduktiv og induktiv metode Genrepædagogikken har konstruktivistisk grundsyn på læring (det induktive) – eleven er aktivt medskabende i læringsprocessen Genrepædagogikken indeholder elementer af deduktiv undervisning – imitationen, lærerens præsentation af genrerne, deres formål, komposition og sproglige virkemidler

Mellem deduktiv og induktiv metode (Insp. Af Bundsgaard 2006) Formel Erfaringsbaseret Vi ser/ oplever en film og udleder efterfølgende regelmæssigheder for, hvorfor og hvordan den virker Filmen opleves sådan og sådan… Hvad er reglen? Eks. traditionel grammatik/ stavetræning el. gennemgang af filmteori - filmanalyse Her er reglen, øv den! Ppe-metoden: presentation – practice - evaluation) Funktionel Problembaserede projekter hvordan får vi en hockeybane? Evt. KIE-modellen Teorien siger sådan – Man skriver argumenterende tekster på den og den måde… Prøv selv at skrive et brev til borgmesteren, hvor I argumenterer for jeres sag…

The Teaching–Learning Cykle Viden om og beherskelse af en bestemt genre (mest induktiv) Research eller opbygning af viden om genren - eks. Gennem læsning af modeltekst (mest deduktiv) Dekonstruktion/ analyse af modeltekst(er) (induktiv og deduktiv) Fælles tekstkonstruktion Dialogisk konstruktion af egne tekster – i samarbejde og dialog med andre (mest induktiv) Selvstændig konstruktion - evt. med progression fra minitekst(er) til færdigt produkt

En (hjemmelavet) model: science-fiction-noveller 5.klasse læser 2 eksemplariske modeltekster – altså to tekster der svarer til den gængse genredefinition Et emne fra nutiden tages op og betragtes kritisk Emnet sættes på spidsen (problemet overdrives) Et fiktivt fremtidsunivers etableres Fiktive personer udvikles Personerne indtager nogle relativt homogene/stereotype roller Fortællingen sættes ind i et plot med en komposition, der ligger tæt op ad berettermodellen Genretræk og karakteristika gennemgås og identificeres i modelteksterne (analyse) Førskrivning – evt. ved at lade eleverne gå på jagt i dagens avis efter interessante samfundsrelevante emner – evt. flere faser Fælles tekstkonstruktion på smart-board Selvstændig tekstproduktion: science fiction noveller med udgangspunkt i selvvalgt problemstilling

Genreteori At kunne benytte sig af genrer samt at kunne genkende og læse genrer kræver genrebevidsthed og genrekendskab En genre er en ”stil” eller en ”art” Alle genrer har en funktion – de tjener et særligt formål; som kan være:

Fremstillingsformer At beskrive (deskriptiven) – den beskrivende fremstillingsform At forklare (Eksplanativen) – den forklarende fremstillingsform At instruere (instruktiven) – den instruerende fremstillingsform At argumentere (argumentativen) – den argumenterende fremstillingsform At fortælle (narrativen) – den fortællende fremstillingsform

Genrenet (Kirk Mailand)

Når eksamen er ovre… Individuel skriveopgave: Ud fra overskriften ”Når eksamen er ovre…” skal du skrive en kort tekst, der enten er beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende eller fortællende (tid: 13 min.)

Når eksamen er over… Gruppearbejde: Læs teksterne højt for hinanden i grupperne. Efter hver tekst skal I: Gætte hvilken fremstillingsform der er brugt Forsøge at definere genren nærmere Give respons til skribenten, hvor I vurderer hvordan den valgte fremstillingsform er ramt/ ikke er ramt: Sprogligt Strukturelt og Som helhed samt hvordan den kunne rammes mere præcist endnu

Tekst på storskærm Fælles dekonstruktion af eksempeltekst Genretræk – mikro- og makroniveau Tekstens formål/ funktion Tekstens vækstpunkter Evt. en fælles ”joint construction” med afsæt i teksten

Genreinddelinger - efter fremstillingsform (jf. BSE,kap.3) Beskrivende Forklarende Instruerende Argumenterende fortællende Dominerer ofte i genrer som… Leksikonartikel Definition Signalement Portræt Digt Avisartikel (obs. Meget forenklet!) Redegørelse Rapport Opskrift Manual Brugsanvisning lovtekst Diskussion Essay Læserbrev Anmeldelse Historie Roman Novelle Erindring Fabel Højfrekvente sætningskoblinger Additive koblinger (og, eller) Ofte implicit kobling Temporale (da, så) Kausale (fordi) Adversative (men) Temporale (ofte implicit) Kausale Adversative Temporale

skrivning – afprøvning af teorien Sanseobservationer (Førskrivning) 1.skrivefase Valg af genre Første gennemskrivning Respons/vejledning (obs. her stopper vi) 2. skrivefase Evaluering

Forskellige rum Kirkegården Trøjborg centret Århus sygehus Universitetsparken Nobelparken

Skriveopgave (Ude) Sæt dig et sted og koncentrér dig om, hvad du oplever igennem dine sanser Nedskriv alle sanseindtrykkene – fokusér på at få så meget som muligt ned på papiret Betragt dette som notater til senere brug (Hjemme) Find et fokus og vælg genre Skriv løs! Find en titel til teksten

Respons/vejledning Tag udgangspunkt i en overordnet karakteristik af teksten Hvilken genre er valgt? Identificer genreskemaet og de tilhørende genretræk (Mosaikker kap. 9 og Kirk Mailand del 2 inddrages) Hvordan fungerer teksten som skrift? Hvordan kan tekstbevidstheden styrkes og ekspliciteres? Forsøg at fremhæve valgmuligheder i vejledningen Hvad kunne man også have skrevet? Hvor er der mulighed for at forbedre teksten? Hvordan? Anvend viden om genreskemaerne og deres komponenter (er det eks. en fiktiv fortælling, så er det evt. relevant at se på principper om ”showing not telling” osv.) Vælg en af jeres tekster til at blive læst højt i plenum

En oversigt Den kulturelle kontekst diskurser, som teksten indgår i den konkrete kommunikationssituation teksten genrer teksten deltager i kompositoriske og fortællemæssige forhold syntaktiske forhold - herunder tegnsætning sætningsledniveauet ord morfemer grafemer fonemer

Et funktionelt sprogsyn Sproget er andet end ord, vi handler med sproget, danner vores identitet og har indflydelse på vores og andres liv gennem sproglige handlinger At give eleverne så mange handlemuligheder med sproget som muligt, kunne være dansklærerens primære opgave Sproghandlinger omfatter receptive og produktive aktiviteter

Et funktionelt sprogsyn Sproglige ytringer har grundlæggende en denotativ og en konnotativ betydning Sproglige handlinger er altid indlejret i en kontekst Ytringer vil betyde noget forskelligt afhængig af, hvem der siger hvad til hvem i hvilken konkret situation

Lyriske tekster Formålet med at skrive lyriske tekster er at skabe en øjebliksstemning ved at eksperimentere med sproget Lyriske tekster i undervisningen kan vække elevernes sproglige nysgerrighed og udfordre deres vanemæssige forestillinger

Lyriske tekster Fordel ved genren (jf. Kirk Mailand) Den korte form – bliver overskueligt for eleverne Skaber sproglig opmærksomhed Giver mulighed for sproglige eksperimenter – en leg i et sproglaboratorium

Sprogfunktioner Den ekspressive funktion – peger ud mod afsenderen (obs. Ekspressionisme, det er forfatterens eller kunstnerens udtryk, der er tekstens intention) Den referentielle funktion – peger mod sagen (tekstens funktion og forfatterens intention er at referere et sagsforhold) Den appellative funktion – peger ud mod modtageren (vil appellere, opfordre til noget, eks. Til at købe, stemme på et parti m.fl.)

Sproglige træk (jf. Kirk Mailand s. 113) Bevidst arbejde med denotation og konnotation Semantiske sammenstød Gentagelser, herunder anafor Metafor Død metafor Sammenligning Synekdote Antonymer Synæstesi (samsansning) Rimtyper – enderim, krydsrim, bogstavrim m.fl. Eksperimenterende syntaks Eksperimenter med orddannelse – eks. Selvopfundne Bevidst opdeling i strofer og vers Bevidst linjedeling og grafisk opsætning Bevidst brug – eller mangel på brug – af tegnsætning

Skriv digte (inspireret af ”Poese – lærervejledningen) Før var jeg – nu er jeg Skriv et digt på tre strofer, hver på 4 verslinjer. Første linje i hver strofe skal starte med ”før var jeg…”. Sidste linje i hver strofe skal starte med ”Nu er jeg…”

Respons 2 med det samme billede læser for hinanden Giv respons på hinandens tekster. Kriterier for responsen: Hvad gør teksten til et digt? – sproglige træk! Er formkravene overholdt Fungerer digtet i sin helhed?

Individuel repetitionsskrivning – start med et vilkårligt spørgsmål Skriv i 10 min. – snak i 5 min. Hvad forstår du ved genreskrivning lige nu? Hvad er formålet med at forene processkrivningen og genreskrivningen? Hvordan ser du din egen rolle som underviser i skrivning i skolen, set i lyset af den teori, du har læst om? Beskriv de 3 vigtigste nye erkendelser, du har fået i forhold til skriveundervisningen i skolen?

Skrivepædagogik kort Vekslen mellem større skriftlige fremstillinger og mindre skriveopgaver – i et skrivelaboratorium: Hurtigskrivning – ikke så meget prestige på spil Eks. skriv et anslag til en novelle om den første kærlighed Beskriv dit værelse på en regnvejrsdag Lav en beskrivelse af det mærkeligste sted, du nogensinde har været

Skrivepædagogik kort Respons på de korte opgaver med et særligt fagligt fokus – eks. beskrivelsens billedskabende kvaliteter (bring the lady in and let her scream) Teksterne på storskærm (smart-board) – brug korte elevtekster til at tydeliggøre sproglige forhold og samtale om teksten Eleven kan evt. selv føre an; læse op og forklare Omskrivning fra en genre til en anden – eks. fra prosa til poesi

Skrivepædagogik kort Læreren kan lade eleverne få øje på det, de har lært, og kan ved at sammenligne deres tekster med udgivne tekster, der benytter samme virkemidler, vise kvaliteter og udviklingspotentialer Generelt bruge elevtekster som modeltekster i klassen (kræver tillid) Undervise i staveregler og tegnsætningsregler ud fra anonymiserede elevtekster

Integreret fagdidaktik Staveundervisning Skrivepædagogik Læseundervisning