Udfordringer – hvorfor deltager studerende ikke?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Advertisements

Undervisning i ”Relation”
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Undervisningsplanlægning
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Didaktisk design – digitale medier den
Når effektmåling rammer organisationen
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
E- undervisning Videreuddannelse for fysioterapeuter Diplomuddannelse.
Deltagerstyret undervisning
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Deltagerstyret undervisning
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Bliv nysgerrig på din egen praksis!
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
At udforske sin egen praksis
Regional strategi og kompetenceudvikling
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Forskningsperspektiver på læremidler
Susan Munch Simonsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MdE
Videoundervisning i klinisk mikrobiologi
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Danmarks Læringsfestival 2014 Projektet etableres Interventioner Løbende implementering Interventioner.
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
EUD-reformkonference 17 sep Talentarbejde i Praksis.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Evaluering - metoder og værktøjer -
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
: 2KSS Lærerroller i det virtuelle læringsmiljø Robin Cheesman 17. juni 2002 Københavns Socialpædagogiske Seminarium.
Det udvidet læringsrum En tentitativ beskrivelse af situeret læring i IDEATION som praxisfællesskab Martin Hesseldahl PBA Design & Business IDEATION 13.
Robin Cheesman Hvad er fleksibel uddannelse? Overblik over undervisningsformer Fleksibel Uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 20. januar 2003.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Planlægning, proces og evaluering
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
Pædagogisk it (pæd-it) Case fra Søndervangsskolen i Hammel som vandt e-læringsprisen i Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen.
Demonstrationsskoleprojekt:
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
HD Regnskab og økonomistyring Lektor Claus Holm, Ph.D. og Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen.
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Bypolitik, kulturplanlægning og design af kulturelle læreprocesser Præsentation d Underviser: Jan Graulund (og evt. NN)
”Blog som læringsplatform”
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Bachelorprojektvejledning?
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Hvordan skaber vi rammen for kvalitet?
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Tværgående vejledermøder Juni 2019
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Hvad viser forskningen om brug af netmedieret undervisning og specifikt web 2.0 Udfordringer – hvorfor deltager studerende ikke? Didaktisk design – hvad er det? Eksempler på it-didaktiske design Didaktisk planlægningsmodel Videndelingsmodeller Karin Levinsen Inst. For Læring og Filosofi Aalborg Universitet – København

Hvorfor er det svært for studerende at deltage i online aktiviteter? Cost Benefit – bare fyld på mig Binde læringsmål og beståelse op på deltagelse Kvantitet af indlæg Kvalitet af indlæg Afløsning Studerende har fuldtidsarbejde Studerende ser uddannelsen som et supplement Snakkede med Stig

Hvorfor er det svært for studerende at deltage i online aktiviteter? Usikkerhed - Hvordan gør man? Studenteridentitet / studiekompetence Afdække behov og kompetencer MIL modul 1 COHAB Identificere stilladsering Gruppekonstellationer Superbrugere Studievejledning MULIGHED: AT MØDES FYSISK Snakkede med Stig

At afdække behov online Usikkerhed - Hvordan gør man? Studenteridentitet / studiekompetence COHAB MASTER I IKT OG LÆRING (mil) Aktiviteter underviseren kan observere Aktiviteter - relevante for studerende Hvordan kommunikerer studerende i et virtual miljø? Dialog Diskussion Forhandling Beslutningstagning   Hvordan deltager de studerende i kollaborative aktiviteter? Problemformulering Deltagerne hjælper hinanden Løser problemer - uoverensstemmelser Er de refleksive eller handlingsorienterede Lære hinanden at kende Lære LMS at kende Lave en personlig præsentation Se andres personlige præsentation Finde ud af at skaffe litteratur Finde ud af at komme til det første seminar Lære at kommunikere i et virtuelt miljø – dvs. sprog, tone, konventioner mv. Lære at planlægge strategier og udføre beslutningsprocesser og handlinger i et virtuelt miljø Aktiviteter underviseren kan observere Aktiviteter - relevante for studerende Hvordan kommunikerer studerende i et virtual miljø? Dialog Diskussion Forhandling Beslutningstagning   Hvordan deltager de studerende i kollaborative aktiviteter? Problemformulering Deltagerne hjælper hinanden Løser problemer - uoverensstemmelser Er de refleksive eller handlingsorienterede Kulturelle forskelligheder Lære hinanden at kende Lære LMS at kende Lave en personlig præsentation Se andres personlige præsentation Diskutere syn på fagligheden i de forskellige lande Lære at kommunikere i et virtuelt miljø – dvs. sprog, tone, konventioner mv. Lære at planlægge strategier og udføre beslutningsprocesser og handlinger i et virtuelt miljø Snakkede med Stig Levinsen 2004

Hvorfor er det svært for studerende at deltage i online aktiviteter? Lærerkompetence - kan man gøre det mere interessant? IT - Didaktisk design Snakkede med Stig

Traditionel bred didaktik Et refleksivt arbejde, der foregår Før = planlægning Efter = evaluering Selve undervisningen

IT didaktisk design … og hvad vil det så sige? Didaktisk design er ’formgivning’ af undervisnings- og læreprocesser så elever/ studerende får muligheder for at tilegne sig viden og færdigheder (Andreasen mfl. (red.), 2008

+ It-didaktisk design Fastsætte Rammer for processer (Levinsen, 2010) Agere kontroltårn Reflekteret overblik Løbende evaluering + Kombinere formative og summative metoder Fastsætte Rammer for processer Scenarie-planlægning Hvad nu hvis … Favne Intervenere Facilitere Planlægning Evaluering Formgives formgives FØR EFTER Processer GØRES formgives løbende IMENS

IT didaktisk design Dale’s (2000) tre Didaktiske niveauer Tænke i tid Teoretisk niveau Organisation og planlægning Praktisk niveau Tænke i tid Før (planlæg) Imens (intervenere) Efter (evaluere) Indhold Elev Lærer Elev(er) som didaktiske designere Organisation og planlægning Praktisk niveau Rammer for aktiviteter Rammer for deltagelse Rammer for bestået Rammer / grænser for roller og relationer Lærer som facilitator mediator dialogpartner lærende evaluator

IT didaktisk design – 2 grundkrav Lærer skal kunne få indsigt Meningsfuldt for de studerende Lærestyret Elevcentreret Synkron Asynkron Oplæg/forelæsning Lærerstyret dialog Småøvelser/summeøvelser ”Være oppe” INSTRUKTION + ELEVAKTIVERING Stille opgaver individuelt / gruppearbejde Vejlede Evaluere opgaver Give feedback PROBLEMLØSNING Kan optages Det er legalt at mixe Historik Fremlæggelser Opponentseminar Gruppearbejde Ansvar for seance CBL PBL POPP feedFORWARD Diskussionsfora Projekter med milepæle Vejedning i dialogform Klynge vejledning Videndeling feedFORWARD

IT didaktisk design – 3 eksempler Master i IKT og Læring (MIL) Tildelte roller Tildelte temaer Lærer medierer Skriftlige gruppediskussioner Krav om opsamling Synlig historik Indlæggenes funktion Kvantitativ måling MODUL 1 Kollaborativ online læring Ren online Eksemplarisk praksis Lærerdefineret VALGFAG Inklusion Blended VALGFAG Multimodalitet

IT didaktisk design – 3 eksempler Master i IKT og Læring (MIL) INDIVIDUEL- VIDENDELING Optage video af egen praksis Skriftligt indlæg om optagelsen Skriftligt opponentindlæg Online opponent seminar De studerende styrer dialog Referat Alle skal bidrage Løbende skriftlig dialog (krav om kvantitet og kvalitet) Input til litteraturbank Input til teknologibank Afsluttende refleksionspapir MODUL 1 Kollaborativ online læring Ren online VALGFAG Inklusion Blended Egen praksis Teorigenerende praksis VALGFAG Multimodalitet Blended

IT didaktisk design – 3 eksempler Master i IKT og Læring (MIL) GRUPPEARBEJDE Oplæg på seminar Laver medieproduktion på seminar - LÆRERDEFINERET FEED FORWARD på seminar LÆRERE OG ØVRIGE GRUPPER Synlig teoribaseret diskussion og forbedring af medie-produktet Alle skal kommentere på hinandens arbejde Midtvejs opponentseminar med FEED FORWARD Forbedret produkt + refleksionspapir MODUL 1 Kollaborativ online læring Ren online VALGFAG Inklusion Blended VALGFAG Multimodalitet Blended Eksemplariske cases Teorigenerende praksis

Model – Fokusområder før, imens, efter UNDER Den enkelte Samarbejde Sprogbrug + beslutninger Normer FØR Rammer Worst case – hvad nu hvis Hvad er acceptabelt EFTER Evaluering input til næste forløb Studieordning – læringsmål – eksamen Afdæk forudsætninger Rammevilkår Institutionelle rammer – formalia Virtuelle rum og konkrete fysiske rammer © Karin Levinsen 2012

Model for fremadrettet flydende planlægning Igangværende undervisningsforløb 1: Igangværende 2: Rammeplanlagt 3: Løst planlagt 4: Løst planlagt Tid Det faglige forløb 1 observationsforløb - SLACK 2 er rammeplanlagt Fagligt indhold fastlagt Risikoanalyse Tænk over Hvad kan true forløb 2? Risikoanalyse af 2 Bestem kritiske faktorer der kan forstyrre forløb 2 Hvad er smart at observere? - som forberedelse af forløb 2 Analyse: Lav forløb hvor kritiske faktorer kan iagttages Observation: Forløb 2) detailplanlægges Forløb 3) rammeplanlægges Forløb 4) tænkes over Justering af strategi: Karin Levinsen Institut for Informatik © Karin Levinsen 2012 Model for fremadrettet tidsplanlægning Copyright © 2005 K. Levinsen

Model for fremadrettet flydende planlægning Copyright © 2005 K. Levinsen Ddet faglige forløb 2 observationsforløb - SLACK Tid Bestem kritiske faktorer der kan forstyrre forløb 2 Hvad er smart at observere? - som forberedelse af forløb 2 Analyse: Forløb 3) detailplanlægges Forløb 4) rammeplanlægges Justering af strategi: 3: rammeplanlagt 4: Løst planlagt 1: afsluttet Lav forløb hvor kritiske faktorer kan iagttages Observation: Igangværende undervisningsforløb: 3 er rammeplanlagt Fagligt indhold fastlagt Risikoanalyse Tænk over Hvad kan true forløb 3? Risikoanalyse af 3 2: igangværende Karin Levinsen Institut for Informatik © Karin Levinsen 2012 Model for fremadrettet tidsplanlægning

Videndelingsmodeller Cafe-modellen .. Snakkede med Stig Karin Levinsen

Videndelingsmodeller Ressourceperson modellen. Birgitte Holm Sørensen

Videndelingsmodeller Ambassadør modellen. Birgitte Holm Sørensen

Videndelingsmodeller Telefonkæde modellen. Birgitte Holm Sørensen

Videndelingsmodeller Stafet modellen. Birgitte Holm Sørensen

Videndelingsmodeller Åben distribution modellen. Birgitte Holm Sørensen

Hvad viser forskningen om brug af netmedieret undervisning og specifikt web 2.0 Tak for idag Karin Levinsen Inst. For Læring og Filosofi Aalborg Universitet – København