Oplæg til workshop ved STOKs årsmøde 2008

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Sprogpakkens 6-dages kursus
Neurokonference 2011 Neuropædagogiske kompetencecenter
Danehofskolens værdigrundlag
Medarbejderudviklingssamtalen
Anden nordiske konference om mentalisering København d
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Velkommen til 3 ugers kursus
Den 16.august 2010 Regionsgården
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Program Formiddag Teori: Om Ressourceorienteret kollegial feedback
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Skoleparathed.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Erkendelsesteori: vidensmodel
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Talking Mats er en low-tech kommunikationsværktøj med billeder eller symboler. Det oprindelige udviklet i Skotland i Sterling Universitet for at støtte.
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Jeg støtter barnet ved:
Anvendelsesorienteret undervisning i Region Syddanmark
ADHD- også alt det andet !
Mentaliseringsbaseret caseformulering Nordisk MBT konference - Kbh. 22
Ledelse i fremtiden Konstruktionisme Relationelt lederskab
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Procesværktøjer.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Program - ICDP International Childhood Development Program
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Nærvær og engagement som brændstof for læring - og hvordan Kulturtjenesten medvirker til at skabe kvalitet og udvikling.
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
”Den største sorg i verden her er dog at miste den, man har kær”
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Dagplejen Svendborg Barnet I Centrum Emotionel relatering og modtagelse Barnet I Centrum – Ole Henrik Hansen Deltager: Dagplejer: Pia Rønver,
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Kollektiv narrativ vejledningspraksis Helene Valgreen, Vingsted 20. september 2011
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Program for eftermiddagen 29/ Mindfulness (psykolog) og intro til Sokratisk Dialog (Vibeke) Kort Sokratisk Dialog i grupper.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
At tænke i spørgsmål At tænke i spørgsmål er et system af værktøjer til at transformere tænkning, handling og resultater gennem en dygtig anvendelse af.
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
Karen Sandfær Lysholm Norbøll
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Projektledelse – introduktion, oktober 2016
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
torsdag den 11. april 2019 Basen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Oplæg til workshop ved STOKs årsmøde 2008

Barnets livslandskab

Børne mindmapping Multivers Mentalisering Narrativer Mindful

Evnen til at forstå sine egne og andres følelser, tanker og motiver Mentalisering Evnen til at forstå sine egne og andres følelser, tanker og motiver Basal måde at forstå sig selv og sine medmennesker på. Det indebærer aktivitet af emotioner tanker forestillinger relationer Det er ved at se sig selv gennem andres øjne, at man på et højere bevidsthedsniveau bliver klar over, at man har et selv, der er adskilt fra den andens selv.

Multivers Alt er forbundet med alt andet i verden. Alle mennesker har hver deres enestående ”kort over terrænet” Økomental måde at forstå sig selv og sine medmennesker på Det indebærer at vi ikke tænker i reduktion og adskillelse men at vi studere helheden og samspillet mellem de mange dele Man kan vælge at se udvikling og forandring som noget horisontalt , som kan sammenlignes med en strandeng. Alt det, der findes i området, vil komme til syne til forskellig tid, og ved hvert årsskifte vil man opdage og erfare noget nyt.

Bevidst opmærksomhed i det aktuelle øjeblik Mindful Bevidst opmærksomhed i det aktuelle øjeblik Fordomsfri accept af den virkelighed, der findes i det aktuelle øjeblik Det indebærer at give slip på kontrollen og være fuldt tilstede, tage imod, have nærvær, ro og en væren Når man trænes i at være opmærksom på en åben måde, og give slip på en tilbøjelighed til at tolke og evaluere på hvad der er normalt, på hvad man kan lide og ikke lide, på fordomme og forventninger, så kan man give slip på de fastlåste og næsten automatiske tanker om den anden.

Narrativ Vi skabes af de historier vi selv fortæller, og de historier, som bliver fortalt om os De dominerende fortællinger og de foretrukne ønskefortællinger findes i det samme landskab. Det fraværende men implicitte får gyldighed ved at blive fortalt og genfortalt bevidnet af andre gjort fyldige (tykke) gennem beskrivelse sat i relation til tid, sted og mennesker Når historierne om det, som virkelig betyder noget i livet bliver fortalt. Når de faktiske handlinger, initiativerne og hensigterne bag kommer frem, så kan ideerne, håbet og det man virkelig tror på få et sprog.

Børne mindmapping En sam-skabende proces Barnet får ny viden om sig selv og andre Intervieweren og den/de betydningsfulde voksne får ny viden om barnet og dets relationer Mind-mapping er en rejsefortælling, en søgeproces – lidt hist og pist Konteksten er planlagt, med tydelig positionering og fordeling af roller + video Farverne er en hjælp, de meningsbærende ord, genfortællingen og fællesskabet Eksempler – små filmklip

Børne mindmapping

Børne mindmapping

SYMBOLISERINGENS DOMÆNE BARNETS PERSONLIGHEDSUDVIKLING TÆT FORBUNDET MED FØLELSESMÆSSIGE INTERAKTIONER MELLEM OMSORGSPERSON OG BARN GENERELLE FORHOLD, SOM I SÆRLIG GRAD FOREKOMMER INDEN FOR EN BESTEMT ALDERSGRÆNSE. Kilde: Susan Hart: Betydningen af Samhørighed. Kap. 3. Skemaet har fokus på mentalisering: Barnets evne til at forstå mentale tilstande, dvs. barnet er i stand til at reflektere over egne og andres følelser og tanker. FORSTÅELSE AF ANDRES SIND & DET NARRATIVES DOMÆNE SYMBOLISERINGENS DOMÆNE ABSTRAKTION LOGISK TÆNKNINGS DOMÆNE 2 – 4 ÅR 4 – 7 ÅR 7 – 13 ÅR SPROGUDVIKLING og NARRATIVER - genskaber hverdagserfaringer gennem utallige små simple narrativer, - fylder hukommelseshuller ud med opdigtet materiale, - søger mening gennem leg og narrative strukturer MENTALISERING - fra 3 – 4 års alderen kan andres oplevelser opfattes forskellige fra egne, - muligt at vurdere egne og andres tanker, planlægge og forudsige begivenheder, - fælles som-om leg udvikler social forståelse, hvor andres synspunkter forhandles. (sekundær mentalisering, og barnet begynder at kunne regulere sig selv og tage hensyn til andre) BRUG AF SYMBOLER - kan fremstille oplevelser og erfaringer i sammen- hængende fortællinger, - behøver legeprægede aktiviteter for at formidle oplevelser nuanceret - symbolsk leg, - bruger selvtale for at styre sig selv, det afløses efterhånden af indre tanker/tale, - kan efterhånden manipulere med opgaver og nå nye mål uden først at have lært opgaven fra grunden. UDVIDELSE AF MENTALISERINGSEVNEN - kan forholde sig til sig selv på tanke­plan (4) - kan efterhånden tale om og genkende følelser - får forståelse for andres indre forventninger (5) - kan sætte sig ind i en anden persons opfattelse af en tredje persons oplevelse (6) - evnen til perspektivering øges og selvcentreringen opløses - kan fortælle historier ud fra andres perspektiv (6-7) KOGNITIV INTEGRATION - tænker logisk, kan indgå i vekslende roller, kan bruge et utal af samtidige perspektiver, - begynder at kunne tænke hypotetisk, - kan efterhånden dæmpe neural baggrundsstøj og fastholde arbejdshukommelsen, og selvreflek- sionen bliver dermed udviklet. - følelser bliver kognitivt reflekteret og dermed forbundet med viden, hvor der er ord og begreber, som beskriver den erkendte viden. - i venskaber er legerelationer og deling vigtig (6-8) - i venskaber er gensidig hjælp og tillid vigtig (9-11) - i venskab er det vigtigt, at være på bølgelængde, at kunne samarbejde og stole på hinanden, fortælle om følelser og blive forstået (12 – 14) - barnet forstår i stigende grad, at andres følelser både påvirkes af følgerne af dets handlinger og af de følelser og nonverbale reaktioner, som det vækker hos andre.

Helheden med det biologiske, det sociale og det psykologiske er meget mere end summen af de enkelte dele. Det biologiske (vores hjerne) bliver formet via samspillet mellem det psykologiske og det sociale i vores møde med omverdenen. Søren Hertz: Børne og Ungdomspsykiatri, Akademisk Forlag 2008

Bodil Burian. www. burian.eu.com Elverdalsvej 68, 8270 Højbjerg tfl. 86 27 47 23 Elverdalsvej 68, 8270 Højbjerg