Mentorordninger UU grundskole ungdomsuddannelse

Indhold 1. Lovgivning og rammer 2. Mentorordninger i UU Århus 3. To udfordringer Koordinering og samarbejde på tværs af institutioner Mentorroller - og gruppevejledning?

1. Vejledningsloven § 5. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, tilrettelægges en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelserne, herunder at der etableres en mentorordning for denne målgruppe. LBK nr 671 af 21/06/2010

Bekendtgørelsen Mentorer i 9. og 10. klasse § 11. Stk. 2. På kommunens initiativ etableres et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner om anvendelse af mentorer. Det lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre mentorordninger og kommunen og blandt andet medvirke til, at eleven kan have den samme mentor i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen. BEK nr 873 af 07/07/2010

Mentorer og mentees Stk. 3. Kommunerne har pligt til at sikre, at den enkelte mentor er tilstrækkelig forberedt på den aktuelle mentoropgave, og at vedkommende har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte opgaven til gavn for den unge. § 12. Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet, og for unge under 18 år skal forældremyndighedens indehaver ligeledes give sit samtykke hertil. BEK nr 873 af 07/07/2010

LAB loven og ungepakkerne Jobcentrene får udvidede muligheder for at give tilbud i form af virksomhedspraktik, vejledning, opkvalificering og mentorstøtte, m.v. til de 15 – 17-årige. Tilbuddet kan nu gives til alle 15 – 17 årige uden uddannelse og job, når de skal i gang med en uddannelse, og når de har brug for støtte til at gennemføre den. Ikrafttræden 1. august 2010.

2. Hvad har UU Århus –Samsø gang i? Mentorordning i UU For elever i 9 – 10. klasse Mentorer er UU vejledere Overgang til ungdomsuddannelse Timeramme: 10 – 12 timer pr. ung Mentoraftale

Hvad har UU Århus –Samsø gang i? 2. Mentorordning på byrådsbevilling For elever med andet sprog end dansk i 10. klasse Mentorer er civile fx lærere i 10. klasse, rollemodeller eller andre omkring den unge Overgang til ungdomsuddannelse Koordineres af UU Timeramme 10 – 12 timer Mentoraftale

Børn og Unge forvaltningens mentorordning For elever fra 6. – 7. klasse til 10. klasse med dansk som andet sprog på udvalgte skoler Tiltænkt elever med behov for særlig støtte til gennemførelse af afgangsprøven Overgang til ungdomsuddannelse Mentorer er studerende fra byens uddannelsesinstitutioner Koordineres af Børn og Unge

Ungdomsuddannelser Mentorordninger på EUD uddannelser Indslusningsordninger

HOLD FAST regionsprojekt Involverer UU, produktionsskoler, grundskoler og ungdomsuddannelser i Region Midt og Syd Afprøvning af projekter til mindskelse af frafald på ungdomsuddannelserne

HOLD FAST regionsprojekt Mentorindsats og overdragelse mellem kontaktpersoner Aktiviteterne skal sikre en sammenhængende indsats for de unge, der er i målgruppen for en mentorindsats. Midlerne kan bl.a. bruges til at sikre et overlap fra afgivende skole til modtagende ungdomsuddannelse. Kurser og seminarer for involverede partnere Se www.holdfast. nu

2. Udfordringer 1. Koordinering og samarbejde på tværs af institutioner 2. Mentorrolle - og gruppementoring? - oplæg og gruppediskussioner

- Hvordan lever vi op til det? Udfordring 1: Koordinering og samarbejde ”Det lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre mentorordninger og kommunen og blandt andet medvirke til, at eleven kan have den samme mentor i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen.” - Hvordan lever vi op til det?

Udfordring 1 - fortsat Indhold/Aktører Overblik og koordinering af støtteordninger og tilbud Mentorordningernes sammenhæng med eksisterende aktiviteter fx brobygning, praktik, undervisning, forældresamarbejde Rollefordeling i forhold til ansvar for overlevering/aflevering Organisering Finansielle og administrative barrierer ved gennemgående mentorordninger

Udfordring 1 - gruppedrøftelse Brug 10 min. på at give et bud på en afprøvet eller ønskelig model for samarbejde mellem Grundskolen og UU UU og ungdomsuddannelser /produktionsskoler/aktiviteter Andre?

Udfordring 2: Mentorrolle - og gruppementoring Mentorroller Gruppementoring

Afklaring internt i UU: Mentor / vejleder – forskelle og ligheder Baggrund for lovgivningen – afløsning for gennemførelsesvejledning? Civile mentorer Opkvalificering Hvad er opgaven? Organisering

To strategier i en professionel relation Dannelse Gendannelse af den unge der for vild sammen med adskilte forældre og netvæk Læring Genindsættelse af gangbar individuel og kollektiv viden der fører mod inklusion og integration Jf. Birthe Kaiser, m.fl.

Målet med mentorskabet Mentorskabets udvikling over tid Rolleskift Mentor skal kunne indgå i forskellige roller og afgøre, hvilke relationer, der er behov for i forhold til: Mentees behov Målet med mentorskabet Mentorskabets udvikling over tid Barabra Day, VIA 2010

Mentorfigurer ( Birte Kaiser) barn ufærdig umyndig ikke-dannet myndig flyvefærdig ung/voksen dannet Ydre distance kognition generelt/universelt situeret kulturelt, kollektivt socialt indre nærhed emotion partikulært holistisk individuelt ontologisk Bedsteforældre Mor Onkel/tante Stifinder Ven Lods Træneren Livredder Læremester Instruktøren Tolken Guiden Hæklenålen Høvding/overhoved Far Storesøster & -bror stillads

Gruppementoring Opgør med individualiteten Et interessant perspektiv er, hvorvidt en organisering af vejledningen som mere kollektiv kan være med til at gå i rette med den kritik, der rejses af vejledning som en praksis, der er med til at individualisere samfundsmæssige problemstillinger i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedsproblematikker. ( Usher 2005, Rie Thomsen 2009)

Vejledning i fællesskaber giver mulighed for: at lytte at høre og se, hvad andre får svar på at få ideer til spørgsmål, jeg selv kan stille at andre kan byde ind med konkrete løsninger eller problemstillinger i forhold til de spørgsmål, jeg stiller at andre kan perspektivere min opfattelse af situationen med deres oplevelser at referere til hinanden fra de spørgsmål og samtaler, som man har hørt at drøfte tidligere spørgsmål og samtaler med andre, som også har hørt, hvad der er blevet sagt at opnå ny forståelse af problemet og mine muligheder. ( Thomsen 2009)

Gruppedrøftelse Hvilke overvejelser giver gruppementoring anledning til i forhold til: Indhold og formål med mentorordningen Er der potentiale i det?

Opsamling og farvel

Litteratur om mentor Day, Barbara, Trine Hinchely Harck & Birte Kaiser (2009): Den refleksive mentor. Et undervisningshæfte til mentorers kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling af mentorordninger, www.vejledning.net/ Day, Barbara, Birte Kaiser & Lone Nordskov Nielsen (2009): Ind under huden – en diskursanalyse af mentorordninger, Rapport fra VUE-projekt 1.3: Mentorordninger og kompetenceudvikling af mentorer, www.vejledning.net/ Day, Barbara, Birte Kaiser & Lone Nordskov Nielsen (2009): Min mentor er min voksenven – mentorskaber, kvalificering og kompetencer i: Carla Tønder Jessing m.fl.(red.): 6 belysninger af vejledning – brydninger, forståelser og praksis, Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Kaiser, Birte m.fl. (red.) (2004): Mentor – den fleksible vejleder. CVU Vest Press

Mere litteratur Ott, Lisa & Birgit Signora Toft (2004): Mentorskabets muligheder – til brug i praksis. Børsens Forlag Paaske, Karen, Birte Kaiser & Ulla Nistrup (2008): Mentorskab i vejledning som metode til sikring af gennemførelse og reduktion af frafald i ungdomsuddannelser. Rapport fra VUE-projekt 3.1, www.vejledning.net/ Poulsen, Kirsten M (2008): Mentor Guiden - om mentorskab og en-til-en-relationer. KMP Forlag Valgreen, Helene & Lone Nordskov Nielsen (2009): Flyv fugl! Flyv. Gode råd til nye mentorer. Studie & Ervherv. Rie Thomsen (2009): Vejledning i Fællesskaber. Studie & Erhverv.