Salamancaerklæringen 1994

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

 indbyggere  elever  750 lærere og børnehaveklasseledere (-70)  Selvforvaltning  Center for uddannelse  Børneudvalg Næstved Kommune.
Inklusion Fællesskab Faglige mål Rumlighed.
Hvad er familieklassen
Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Alle børn skal være del af fællesskabet
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Et væksthus for børn og voksne
Siunnersuisarfik PPR-Syd Box 520 Tlf.:
Folkeskole-reformen August 2014.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 31/10 – 2013.
EAPN.DK debatmøde Kofoeds skole Reformer, helhedsløsninger og de frivillige.
Forældremøde X årgang.
- fortsat midt i en flekstid?
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
En god skole er en inkluderende skole.
Et udviklingsprojekt. Udfordringen For musikskolerne Musikskolerne har mistet næsten 18% af sine elever i perioden 2005 ( ) til 2010 ( ) Og.
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Program Velkomst og intro! Opdeling i arbejdsgrupper.
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Højkvalitetsdagtilbud og den sociale uligheds inkluderende potentiale
Inklusion i folkeskolen: Vision og byggesten
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Præsentation Fagchef for Læring
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
D-klasserne på Borupgårdskolen.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion den 4
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.
Nye Veje i Specialundervisningen. Målet for Nye Veje Det overordnede mål er, at alle børn skal inkluderes mest muligt med respekt for deres funktionsniveau.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer
Børns omsorgssituation og trivsel
 Hanne Schøn  Socialrådgiver  Landsforeningen Autisme  Mor til 22-årig dreng med ASF  Og så alt det andet :-D.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Velkommen Forældremøde 10. juni 2014.
Folkeskolens uddannelsesøkonomi Skolerigsdag den 13. januar 2011 Jan Olsen, Cheføkonom i KL Erik Christensen, Borgmester i Nyborg Kommune.
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Faglig inklusion. De politiske vinde Ca elever af de ca elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Pædagogisk rådsmøde den 7. marts. Debat om organiseringen 1. Intro ved Kristian (5 min) 2. Oplæg ved skolebestyrelsen (10 min) 3. Gruppediskussioner (20.
Visualisering af den nuværende struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tilbud uden for kommunen Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder.
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer?
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Inklusion i Aalborg.
Læringsreformen Hvad er formålet med reformen? – Formålet er: – at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive – at mindske betydningen af den.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.
Antimobbestrategier for Langhøjskolen. Ved mobning forstår vi: Mobning er groft, verbalt drilleri og/eller fysisk vold, som foregår over længere tid.
Fleksible fællesskaber
Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit
Inklusion i Folkeskolen
Præsentationens transcript:

Salamancaerklæringen 1994 8. I inklusive skoler skal børn med særlige uddannelsesmæssige behov kunne få al den ekstra støtte, de har behov for, for at kunne få en ordentlig uddannelse. Inklusiv skolegang er det mest effektive middel til at skabe solidaritet mellem børn med særlige behov og deres jævnaldrende. At flytte børn permanent til specialskoler - eller specialklasser eller særlige afsnit inden for en skole - skal være undtagelsen, som kun kan anbefales i de få tilfælde, hvor det klart er demonstreret, at undervisning i almindelige klasser ikke opfylder et barns uddannelsesmæssige eller sociale behov, eller når hensynet til barnet eller andre børn kræver det.

Andel af elever i specialskoler/-klasser 1994: 1,6 % 2000: 2,5 % 2011: 5,6 % Lægger beslag på 30 % af skolens resurser

To veje Den lette: LUK FOR PENGENE! Det besværlige retskrav ”Inklusionsfremmende” økonomistyring ”Hjemtagelse” Svækkelse af retssikkerheden Intimidering af lærerne og ppr-folkene

Det virker! SFI/DPU: Fald på 1,8 procentpoint fra 2010 til 2013 svarende til 26 % HURRA!

Inklusionens ABC SFI/DPU tæller kun hoveder Fravær af specialundervisning er ikke lig med inklusion At være på ‘tålt ophold’ er ikke at være inkluderet Inklusion forudsætter et fællesskab at blive inkluderet i At være inkluderet er at være en aktiv, accepteret medspiller i et fællesskab Den svære vej: Opbygningen af det forpligtende fællesskab fra bunden. 2. klasse er for sent

Inklusionens ABC fortsat Et fællesskab er aldrig betingelsesløst Et menneske, der ikke kan eller vil leve op til et givet fællesskabs krav, kan ikke inkluderes (i dette fællesskab) Ethvert fællesskab er pr. definition ekskluderende Er fællesskabets krav blevet for store? Er lærerne blevet for snerpede?

Normalitetsbegrebet Ikke indsnævret, men udvisket Det modsatte problem: Anything goes Fællesskaber i forfald Uoverensstemmelser, der takles for sent, bliver til voldsomme konflikter Børn, der ryger ud ad tangenten: ADHD, Tourette, Asperger, autisme 15.000 på ritalin

Den ‘fleksible’ skole Thomas Nordahl, Susan Tetler, Bengt Persson, Camilla Dyssegaard, Tina Basse Fisker, Kirsti Klette, Dorte Damm, Monika Vinterek, Åsa Bartholdsson Bjarne Nielsen: ‘Skift er gift’ Uforudsigelighed, ustabilitet, individualiserring Flimmerskolen

Den kommende reform Holddannelse/nedtoning af klassen Sammenblanding af skole og fritid Mange flere voksne Improviserede forløb, uforudsigelighed, individualisering Længere skoledage

En fleksibel eller en inkluderende skole? Jo mere ‘fleksibilitet’, jo mindre inklusion Ingen forestiller sig 100 % inklusion Salamancaerklæringen: ”At flytte børn permanent til specialskoler - eller specialklasser eller særlige afsnit inden for en skole - skal være undtagelsen, som kun kan anbefales i de få tilfælde, hvor det klart er demonstreret, at undervisning i almindelige klasser ikke opfylder et barns uddannelsesmæssige eller sociale behov, eller når hensynet til barnet eller andre børn kræver det.” Hvor mange er ”FÅ” ?