Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud

Præsentationer af emnet: "Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud"— Præsentationens transcript:

1 Inklusion mellem fællesskab og individualisering NMR i Odense Lærerforening, maj 2012
Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud Under 9 timer – supplerende undervisning eller anden faglig støtte (§3a) Skolelederens skønsmæssige vurdering af behov for den nødvendige støtte PPR’s mangelfulde inddragelse Skolens ”inklusionskultur” – indflydelse via skolelederens oplæg, MED, PR, SB ……… ”…nytænke synet på vores faglighed … så fremtidens lærere vil både undervise og kunne agere specialpædagogisk.” ?? (Tacha Elung) Almenundervisning | Nødvendig støtte || Specialundervisning Undervisningsdifferentiering || Individuelt

2 Undervisningsministerens bemærkninger til folkeskoleloven Almindelige bemærkninger 1993
”Der er med lovforslaget lagt øget vægt på, at folkeskolen, gennem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag, tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad den enkelte elev kan nå. Hermed er undervisningsdifferentiering gjort til et bærende princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse”

3 Ikke individualisering Ole Vig Jensen i 1994
”Loven siger intet om individualisering. Vi har indført undervisningsdifferentiering, og det betyder at undervisningen skal tilpasses elevernes forudsætninger og behov – og det er noget helt andet (…). Alle elever skal stilles over for nye udfordringer. Men det skal ske med klassen som fælles ramme.” (Folkeskolen 41/1994) Det udtalte han på Danmarks Skolelederforenings møde, som svar på den kritik, at paragraffen var udtryk for en ekstrem form for individualisering. Der er altså tale om, at undervisningsdifferentiering har at gøre med tilrettelæggelse af undervisningen for den enkelte elev, men under hensyn til klassefællesskabet. Det understregedes af Margrethe Vestager, der til BT i 1998 udtalte følgende i forhold til undervisningsdifferentiering: ” Det er også en udfordring, fordi sådan en undervisning skal holde balancen i forhold til undervisning, hvor alle er med, hvor man er fælles om det, der foregår. Ellers er det jo ikke folkeskole, men blot individualiserede kurser.”

4 Undervisningsministerens bemærkninger til folkeskoleloven i om undervisningsdifferentiering i § 18 … undervisningens tilrettelæggelse i alle fag tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod det, den enkelte elev kan nå. Gruppering af elever i kortere perioder og med skiftende sammensætninger vil således naturligt kunne vekselvirke med andre undervisnings- og arbejdsformer, der tilgodeser princippet om undervisningsdifferentiering. I den forbindelse vil også en varieret brug af undervisningsmaterialer støtte og fremme den nødvendige tilpasning.

5 Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses - samtidig med - at man bevarer fællesskabets muligheder (Fælles Mål i dansk om undervisningsdifferentiering)

6 Undervisningsdifferentiering
Fælles emne, mål og oplæg for undervisningen Men - Forskellige fordybelsesgrader - Forskellig tidsanvendelse - Forskellige materialer - Større eller mindre behov for lærerstøtte

7 Specialundervisning Individuelt tilrettelagt undervisning
Meget undervisningstid til den enkelte elev Bygger på en pædagogisk-psykologisk undersøgelse De specielle undervisningsbehov er beskrevet Omfattet af bekendtgørelsen om specialundervisning

8 Inklusion og specialundervisning lov nr. 103 24. april 2012:
§3 stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt § 3 a. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte

9 Thomas Nordahl 2010 At elevens læring skal være i centrum i undervisningen, er hverken ensbetydende med at læreren skal tilbringe mest mulig tid med den enkelte elev, eller at undervisningen skal individualiseres Hensigten med undervisningsdifferentiering er overordnet set at fremme et godt socialt og fagligt læringsmiljø

10 Carol Ann Tomlinson Virginia 2001
En differentieret undervisning er helhedsorienteret, forstået på den måde at det er et gennemgående pædagogisk princip. Differentiering er ikke noget man gør når det er muligt, eller når der er ekstra tid. Det er en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være på i klasserummet. Denne pointe er helt central for forståelsen af begrebet undervisningsdifferentiering. Godt nok kan læreren gribe til variationer i metoder, indhold, organisation, materialer og tid, men undervisningsdifferentiering er først og fremmest gennemsyrende på den måde at læreren hele tiden – uanset fag, elevgruppe, organisering osv. – skal være opmærksom på at sikre at det der sker i undervisningen, kan byde på flest mulige ahaoplevelser for flest mulige elever.

11 Aktuel diskussion UP nr. 3 - 2011
Jens Rasmussen DPU: 3-delte målstyrede læseplaner minimumsstandard, regelstandard og maksimumstandard (20%) B) Elisabeth Arnbak DPU: Klarlægge den enkelte elevs særlige faglige profil og sætte ind med et særligt program Thomas Nordahl: Det bedste læringsudbytte er i den mest sammenholdte undervisning Bengt Persson: Ved mindre klasseundervisning og mere individuelt arbejde er taberne de elever der ikke magter at planlægge og gennemføre arbejde på egen hånd

12 Definition Inklusion DLF: En vellykket inklusion af elever er betinget af, at de er til stede i almenundervisningen, deltager aktivt og har en oplevelse af at have en værdi for klassens fællesskab sammen med et højt udbytte af undervisningen EVA: Inklusion drejer sig om både tilstedeværelse i almenundervisningen, deltagelse i det sociale fællesskab, deltagelse i læringsfællesskabet, udbytte af undervisningen og udvikling af positive selvbilleder UVM: En elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse

13 Inklusion Eleverne skal med målrettede støtteforanstaltninger kunne profitere af den fælles undervisning i klassen Målet om at inkludere flere elever i den almindelige undervisning er et langsigtet mål Realistisk set vil få elever, der i dag er i specialklasser og på specialskoler, kunne profitere af at blive overflyttet til almenundervisningen. Det er oplagt at fokusere på skolestarten og derfra opbygge mulighederne for øget inklusion

14 Inklusion kræver en langsigtet strategi
Flere differentierede tilbud Øget mulighed for holddeling Konsultativ arbejdsform i PPR Adgang til supervision og rådgivning fra specialister En styrke pædagogisk ledelse Det vejledende timetal Massiv efteruddannelse og kompetenceudvikling i: Undervisningsdifferentiering * Løbende intern evaluering * Klasseledelse Anerkendende pædagogik * Relationskompetence * Konflikthåndtering Specialpædagogik (Niels Egelund) Det er ikke muligt at ændre en skoles kultur udelukkende på baggrund af lovforslag, kommunale beslutninger eller ud fra skoleledelsens eller skolelederens egen idealer. Udviklingsprocesser og ændringer af skolers kultur skal primært bygge på en ændringsmodel, som fremmer de enkelte deltageres muligheder for at overveje de udfordringer, som skolen står overfor og etablere et fælles værdigrundlag for udviklingen af skolens kultur, strategier og praksis. (Camilla Dyssegaard)