Når lærere samarbejder med forældre

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Alle børn skal være del af fællesskabet
LÆSNING på Ahlmann - Skolen
Med særlig fokus på de tosprogede forældre
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Informationsaften Aftenens program:
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Et væksthus for børn og voksne
Skolereform ’14 - Gesten Skole (børnecenter)
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Forældremøde X årgang.
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
Værkstedet En del af inklusions- og trivselsindsatsen på Kærbyskolen og
Klasseledelse og cooperativ learning
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Konference: Sproget skaber virkeligheder, Foreningen for 2-sprogede småbørns vilkår, Vejle den 20. marts 2012 ”Når alle er forskellige er ingen anderledes”
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Cooperativ learning - også kaldet CL
Læring i et vejledningsperspektiv
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Samarbejdet mellem skole og hjem specielt i forhold til tosprogede familier Fredag den 17. Oktober Oslo Samia Yusuf Ali.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Sunds skole Evaluering
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Åse Bille Jensen Uddannet Odense seminarium 1992 Åløkkeskolen 1993
Hylleholt skole ”Vi vil den gode skole”
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Målstyret læringsreform
Det Inddragende Netværksmøde
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Inklusion og Specialviden
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
DIDAKTIKLABORATORIE Et laboratorium der arbejder med at udvikle et planlægningsværktøj. ”Et værktøj”, der kan hjælpe os til at se, hvordan Ord som ”Leg-
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Fleksible fællesskaber
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Når lærere samarbejder med forældre Billeder fra skolens praksis Oplæg nordiske skoleledere Susanne Hvilshøj

Udviklingsarbejdet Aktionslæring/-forskning Tre skoler Centralskole i Jylland To skoler i Odense Observation af forældremøder, skole-hjemsamtaler og andre arrangementer Interview med lærere og forældre Kategorisering og systematisering Teorigrundlag Artikelsamling UCL`s hjemmeside

Skole-hjemsamarbejde handler om ”det fælles tredje” Professionalisering Indholdet er i centrum Lærerne er de professionelle Forældrene er samarbejdspartnere Støtte forældrenes forståelse af skolens undervisning Forældrene bærer viden om børnene Forældrene er vigtige aktører i barnts læreproces

Hovedresultater fra et udviklingsarbejde Fire kvaliteter Forståelse af skolens projekt Fælles konstruktion af barnet som elev i skolen Konkretisering Fagligt og socialt Overensstemmelse mellem form og indhold

Hovedresultater fra et udviklingsarbejde To problemstillinger Elevens deltagelse i skole-hjemsamtalen Lærernes bevidsthed om professionens kernekvaliteter og en overvejelse …. Du er ikke alene

Forståelse af skolens projekt - Sund mad og tænder – fælles forældremøde i 1.kl. - Madpakker – cafemøde i indskolingen - Madpakke – dagsordenspunkt møde i 1. kl. Hvad er vigtigt i skolen? Fagene Dansk og matematik er det vigtigste og i en særlig udgave Det der foregår i fagene ”Alt det andet” …At gøre god elev

Forståelse af skolens projekt At lade forståelsen komme til udtryk at skabe rum for forældrenes forståelse at vise forældrene lærernes forståelse af skolens projekt ved at pege på, hvordan eleverne arbejder i skolen og .. hvorfor de arbejder som de gør Problem: Lærernes indbyrdes forståelse

Fælles konstruktion af eleven Lærernes syn Forældrenes syn Hvad eleven gør – ikke hvordan eleven er!

Konkretisering Lærerens undervisning Elevens lærerproces Hvad foregår der i klassen Elevernes produkter Resultat og proces Fortællinger fra hverdagen Samværsformer og konflikter

Eksempler på konkretisering Matematikundervisning i 3. klasse Cooperative learning Elevplaner Gymnastikposens indhold Praktisk musiske fag Elevens arbejdsbøger – computerhistorier mv.

Overensstemmelse mellem indhold og form Hvordan kan forældrenes viden inddrages? Elevplanen ”Ha´-det-godt-hed” Fænomenet aftaler

Skal eleven med? Principielt problem: Hvem er aktørerne? Barnets evne til refleksiv distance De voksne kan være uenige Om barnet / eleven De voksne er betydningsfulde Eleven skal have en rolle/funktion Yngre elever – ældre elever

Medspillere og modspillere i samtalen - elevens dobbeltposition som subjekt i og objekt for samtalen Vi har taget en læseprøve på ham, og det går fremad. Han er blevet bedre til at læse, og staveprøven er også blevet bedre. Så det går fremad med dig. Ja, men du skal aflevere det alligevel selv om du ikke er færdig med alle opgaverne. Det er meget vigtigt at du husker at aflevere dine lektier hver eneste tirsdag, ikke? Og jeg kan godt sige at vi har fået en ny bog i matematik, og den er lidt svær fordi der er masser af tekst i den, og den kræver en masse man skal tænke over og overveje så I skal selv komme med løsningsforslag. I skal snakke sammen. Og han er også god til at snakke med de andre i gruppen, men han har lidt svært ved at lytte til de andre indimellem. Fordi han er god til matematik, så tror han at han er god til det hele. Så nogle gange er det en god idé at lytte til de andre……..

Lærernes bevidsthed om egen profession Hvad er det, vi kan? Hvad er sædvanligvis svært at forstå for forældrene? Hvordan kan vi formidle en bedre forståelse til forældrene? ….. Du er ikke alene Professionalisering er et fælles anliggende

Skoleudvikling – skole-hjemsamarbejde Målsætning eller ritualisering Hjemmebesøg i 0. og 1. kl. Den somaliske alenemor

Professionalisering Skolens og lærernes ansvar Elevens og elevernes læring og alsidige udvikling Inklusion Anerkendelse Resursesyn

Progression Definition af progression: kontinuitet integration sammenhæng over tid integration sammenhæng i struktur

Ledelsesopgaven i skole-hjemsamarbejde Fælles udvikling og progression Eksempler på fikseringspunkter: Kristendom Lejrskole Klasseopdeling/sammenlægning

Afprivatisering – en opgave for hele skolen Fælles refleksion Veje til: Gensidig observation Lydoptagelser Bearbejdning Der hvor det lykkes Plads til forbedring Team, udvalgs- og pædagogisk rådsmøder Afprøvning af nye ideer Evaluering – nåede vi målene – hvordan kommer vi videre

Fælles handleplan for skole-hjemsamarbejdet Hvad er vigtigt i skolen Konkretisering At inddrage forældrene Elevens rolle Anderledes samarbejdsformer –passende til forældrene, skolen og elevgruppen

Andre projekter Integrationsministeriets puljer: For – di eller Forældre dialog projekt Skoler og kommuner Skoleudvikling for hele skolen videndeling Skole-hjemvejleder projekt Lederinitiativer Netværk Mv.