Houlkærskolen 23. november 2010 Møde med forældreråd Houlkærskolen 23. november 2010

Kort om skolebestyrelsen

Skolebestyrelsens funktioner Fører tilsyn med skolens virksomhed Kvalitetsrapport Økonomiopfølgning Fastsætter principper for skolens virksomhed Prioritering af strategiske indsatsområder Målsætninger for elevernes skolegang og udvikling Retningslinjerne for kontakten mellem hjem og skole Diverse udvalg: økonomi, bodudvalg, trivselssæt, ansættelse

Skolebestyrelsens funktioner Skolebestyrelsen godkender Skolens budget Fagfordeling og undervisningsmidler Hvilke fag ønsker vi at lægge vægt på? Deltager i diverse udvalg på skolen Medvirker ved ansættelse af nye medarbejdere Formand/næstformand har jævnlig kontakt med skolens ledelse

Skolebestyrelsen ift. byrådet Skolebestyrelsen er forældrenes talerør og garanti for medbestemmelse Skolebestyrelsen varetager forældrenes interesser i forhold til det politiske system Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål, der vedrører skolen Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som byrådet forelægger den Formand og næstformand deltager i møder med medlemmer af byrådet

Fastlæggelse af indsatsområder

Hvilke rammer har vi? UNESCOs Salamanca erklæring 1994 Folkeskoleloven Undervisningsministeriet Rejseholdets anbefalinger Viborg Kommunes ”Lys i øjnene”

Folkeskoleloven – centrale bestemmelser Rummelighed Elever skal opnå sit højeste læringspotentiale Fælles nationale mål Anvendelse af nationale tests Grundlag for livslang læring, sikre kundskaber og færdigheder Højt fagligt niveau Målrettet anvendelse af undervisningsdifferentiering Mål: 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Undervisningsministeriet – fokusområder Forsøg og udvikling i folkeskolen – f.eks. heldagsskolen Mobning – f.eks. trivselsdag Talentpleje – f.eks. Viborg Kommune for 8. og 9. trin Negativ social arv – lige muligheder for alle børn Skoleudviklingsprojekt – færre børn henv. specialundervisning Naturfagene – fagligheden skal styrkes Praktisk/musiske fag – fagligheden skal styrkes Læsning IT i folkeskolen

Rejseholdet 2010 (uddrag) Tydelige mål for, hvad elever skal lære Stærkere fokus på skolens resultater Langt færre elever i specielle tilbud Elever i vanskeligheder skal have støtte Flere valg og mere it

Målsætninger i Viborg Kommune Mestre eget liv ud fra individuelle forudsætninger Eleverne opnår højeste mulige faglige niveau Alle får udfordringer iht. deres potentiale Varierende læringsrum for at fastholde lyst til læring SFO bidrager til børnenes udvikling Skolen er inkluderende, flest mulig børn i almenuv. Styrke kreative, sociale og innovative kompetencer Fortrolige med andre kulturer, kunne begå sig i en global verden

Indsatsområder i Viborg Kommune Samarbejdsaftaler med skoler i og uden for VK Forsøgsprojekter med eksterne læringsmiljøer Afprøvning af nye veje til at øge andelen i almenundervisningen Udvikling af plan for den internationale dimension Afprøvning af teknologiens muligheder i undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde Fortsat udvikling af helhedsskolen Tiltag, der bidrager til, at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Bestyrelsens indsatsområder Besluttet ultimo oktober 2010

Valg af indsatsområder Skolebestyrelsen vil sætte fokus på Inklusion Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever IT, øget anvendelse i undervisning mv. Internationalisering

Grundlaget for inklusion Salamanca-erklæringens fem punkter Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau. Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov. De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.

Inklusionens effekt Dybest set handler inklusion således om hvordan vi mestrer den mangfoldighed af mennesker, som lever i vores samfund; om hvordan vi forholder os til forskelligheder i normer og kulturopfattelser, ja til det anderledes. Danmark tilsluttede sig i 1994 Salamanca-erklæringen

Den inkluderende skole ”Det indebærer, at den inkluderede person behandles som subjekt og tillades at deltage i fællesskabet på egne præmisser, idet forskellighed ses som et potentiale, der kan tilføre fællesskabet nye muligheder. Dette stiller på sin side krav til fællesskabet om at kunne ”håndtere og benytte sig af individers forskellighed” dvs. i første række at kunne erkende forskelligheder og deres betydning, og i anden række at kunne vurdere, hvorvidt disse forskelligheder er mulighedsgivende eller mulighedsbegræn-sende for det samlede fællesskab. Inklusion betragtes således som en samspilsproces, hvor deltagerne må være indstillet på, at forandringer ikke kun finder sted i den person, der søges inkluderet, men i lige så høj grad i selve den inkluderende sociale enhed”. (Tetler m.fl. 2004)

Hvor bevæger vi os hen? Integration – Inklusion Tilpasning – Deltagelse

Inklusion - hvorfor er det vigtigt? Andelen af børn i specialtilbud vokser kraftigt Knap 5% af børnene optager 20% af midlerne 500 børn i specialtilbud til 150 mio. kr. 10.500 børn i almentilbud til 650 mio. kr. 66% i specialtilbud er drenge i VK (DK: 75%) Normalbegavede børn i specialtilbud Undgå bi-/følgevirkninger ved eksklusion Afgørelse om visitation i et øjebliksbillede – ikke i et livsperspektiv

Inklusion - målet med indsatsen Bedre trivsel, færre konflikter Bedre integration - vi/dem Rummelighed, mangfoldighed Styrket almenområde Houlkærskolen er anerkendt for arbejdet med inklusion UDKAST

Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever De fagligt særligt motiverede og dygtige elever skal udfordres bedre De udgør ca. 15-20% af en årgang Alle børn skal udfordres ift. deres potentiale Alle børn skal opnå det højest mulige faglige niveau Undervisning baseret på fælles mål 2009 (opdateret pædagogisk materiale)

Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever - grundlag Hvorfor så sætte fokus på de særligt talentfulde? Ikke blot fordi det er politisk korrekt og in, men fordi det er samfundsøkonomisk nødvendigt, og tilmed en etisk forpligtelse i henhold til FN's børne- og menneskerettighedskonventioner med demokratisk respekt for det enkelte individs udfoldelsesmuligheder Skolepsykolog/Formand for UNICEF Danmark Ole Kyed

Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever - historik 40% af højtbegavede børn (øverste 5% af en årgang) mistrives i skolen (DPU, Skolens møde med elever med særlige forudsætninger 2002-2006) Mange dygtige børn gennemfører aldrig en højere uddannelse “Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres” Undervisningsministeriet 2005

Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever - effekt “Vi ved fra flere undersøgelser, at netop læreren er den enkeltfaktor, som har størst betydning for elevernes læring” Undervisningsministeren 28.08.2010 Alle børn har behov for anerkendelse af sine styrkeområder ”De bedste elever bliver bedre og trækker resten op” K. Birkving, Egedalskolen 2005-2010

Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever Hvad vil vi gerne opnå? Styrket fagligt niveau i hele klassen Tilbud og plan for eleverne på alle trin Bedre trivsel og motivation for alle elever Alle lærere har fokus på området Det er ”in” at være fagligt dygtig Houlkærskolen er bedst i Viborg mht. effektiv differentieret undervisning UDKAST

IT i undervisningen Øget anvendelse af IT Hjemmearbejde Erstatte bøger med online materialer Variere indlæringsmetoder Differentiere undervisning Løfte skolens IT niveau Forberedelse til virkeligheden efter skolen

Internationalisering Skolen repræsenterer stor mangfoldighed Kulturel og sprogmæssig forståelse er vigtig - også udenfor og efter skolen Kendskab til andre lande og kulturer mindsker frygten og fordommene Sprogkundskaber trænes bedst i praksis Fremtidens jobs er mere internationalt orienteret

Arbejdsfordeling Hvordan vil vi arbejde? Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed Skoleledelsen Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed overfor skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen Fagligt personale Undervisning, pædagogik og værdier Forældreråd Holdninger – kontakt til alle forældre i klasserne

Kaffepause

Cases / gruppediskussion

Afrunding

Kontakt til bestyrelsen I er velkommen til at henvende jer til bestyrelsen Via skolens hjemmeside Adresse og telefonnumre på medlemmerne Mail ”Forslag til skolebestyrelsen” Via ForældreIntra (sende mail) Direkte henvendelse til en forældrerepræsentant (spontant på skolen) Tag kontakt ved stort og småt! (ris/ros, idé, undren, tanke osv.) Vi er almindelige forældre ligesom jer!

Tak for i aften!