Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Det senmoderne samfundsfag i Dk.
Advertisements

AT og faget Engelsk På de følgende dias får du nogle gode tips til, hvordan faget engelsk mest hensigtsmæssigt indgår i AT-eksamen.
Velkommen til orienteringsmøde Odense Katedralskole.
Kultur – og samfundsfag på HF Fagdidaktisk kursus religion sept Helle Dreyer Møller VUC Århus.
Handler om naturvidenskab
Progression i samfundsfag
Metode i AT Religion.
Økonomiske fag på handelsgymnasiet
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Prøveformer og evaluering af kompetencer i biologi
Tuberkulose (1) Beskriv forløbet af en infektion med tuberkulosebakterien Mucobacterium tuberculosis. Forklar hvordan bakterien spredes og hvad immunsystemet.
STUDIERETNINGSTONING PILOTPROJEKT DISPOSITION  Indledende kommentarer  Rammerne for pilotprojektet  Det PR skal høres om  Eksempel på en.
Religion og Oldtidskundskab
Fagets formål, fokus og fagmål
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Historie klasse CFU 25. februar 2010 Lene Norup.
Kristendomskundskab 1. – 3. klasse
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
Projekt i billedkunst Resten af tiden.
Kulturforståelse niveau C
SPROGFAG – DIDAKTIK OG METODE
Spansk Hvad skal eleverne lære? Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå et tydeligt talt spansk – tale et klart og nogenlunde flydende spansk,
Skriftlige opgaver. SSO og EP.
Almen sTudieforberedelse - AT
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE AT Hvad er det nu AT er? AT er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder:
Kristendom på HF Fagdidaktisk kursus religion 24. – 27. september 2013
Religion på B-niveau Christina Egholm.
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
Religion og videnskabsformer
Fagenes samspil november 2009
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
AT eksamen 2014 Hvordan kan opgaven løses med de humanistiske fag? HS
Lærerprofessionen.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Gymnasiet (Stx)
Bæredygtighed – Naturfag
Præsentation af hhx-projekt: ”Læringsmiljø på hhx kvaliteter og udfordringer”. CeFU bestyrelsesmøde, 11. november 2008 Ved forskningsassistent Arnt Louw.
Innovation og fagligt samspil i biologi
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Historie i fagligt samspil
Værkstedsundervisning
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Fagdidaktisk kursus i religion Nyborg d september 2013
Tiltrædelsesforelæsning Harry Haue 30. september 2008 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet.
Sprogfagenes metoder Rungstedgaard den 3. maj 2010 Dorte Fristrup, tlf
Søren Kierkegaard 2. Eksistentialisme.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Fællesfagligt emne: Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet
Historie i fagligt samspil. Histories særlige forpligtelse ”Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke.
SKABELON.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Virksomhedskontakter, fag og studieretninger - Nogle overvejelser og eksempler.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller Teoretisk pædagogikum.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Udkast til justering af KS
Fagdidaktisk kursus i biologi
Teoretisk pædagogikum
Naturfag.
Religionsfaget i stx og hf
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
KS – kultur- og samfundsfag på HF Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
SSO og EP Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
Kristendom – elevaktivering Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
Didaktiske planlægningsmodeller
FIP Billedkunst efter reformen
Præsentationens transcript:

Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller

Hvad I har i vente… Stx: Indledende overvejelser ved forløbsplanlægning. Hf: Ditto. Forløbspræsentation, stx. Eksempler på arbejdsformer, hf.

Læreplan og vejledning stx

Læreplan – 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser

Læreplan – 2.1 Faglige mål redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst formulere sig om religiøse etiske problemstillinger demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Læreplan – 2.2 Kernestof Kernestoffet er: Kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Læreplan - 3.1 Didaktiske principper Af fagets uddannelsestid anvendes ca. 30 pct. på kristendommen.

Vejledningen GT: Ganske få centrale tekster Fx skabelse, syndefald, pagtstanken, Messias Formål: Se både kontinuitet og spændingsforhold mellem GT og NT

Vejledningen NT: Evangelietekster og evt. paulinske Formål: Fokus på kristendommens formative skikkelse Og generelt: Fortrolighed med den bibelske fortælling

Vejledningen Nedslag i kristendommens historie Fx Augustin, Frans af Assisi, reformationen, vækkelserne i det 19. århundrede Nutidig, levende kristendom – lokalt og globalt

Øvrige indledende overvejelser

Hvad der også kan spille ind: Er kristendom det første forløb eller et senere? Hvilke andre forløb skal klassen have? Er der mulighed for fagligt samspil (fx med oldtidskundskab, historie, biologi…)? Har eleverne særlige faglige interesser? Hvilken studieretning? (Toning!)

Eksempler på toning Naturvidenskabelig studieretning Fokus på tro/viden, verdensbilledet… Samfundsvidenskabelig studieretning Fokus på den sociale dimension, kirkens rolle i samfundet, aktuel debat… Sproglig/humanistisk studieretning Tekstlæsning, genrer, kristendommen i andre lande… Musisk/kunstnerisk studieretning Salmer, kirkemusik (også frikirker!), kunst

Læreplan hf og hf-e

Faglige mål som undervisning i krd. på hf-e bl.a. skal bidrage til: Kursisterne skal kunne: a) analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt c) gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne d) redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden f) redegøre for centrale religiøse fænomener g) sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning h) demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur

Fællesfaglige mål som undervisningen i kristendom i ks skal bidrage til opfyldelsen af: Kursisterne skal kunne: redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning

Kernestof i hf og hf-e Kernestoffet for hf Kernestoffet for hf-e kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente. Kernestoffet for hf-e kristendommen, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster, enkelte tekster fra kristendommens historie samt tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente.

Overvejelser i forhold til kursistgruppen: Aldersfordeling Erfaringsbagagen: kan nogen bidrage med indefra-vinkler eller egne erfaringer i øvrigt Kontakter til relevante ekskursionsmål Samarbejdsevner: valg af arb. former mm. Særlige interesser: hvad tænder denne gruppe på? Vanskeligheder ift. faglig læsning

Kristendomsforløb stx

Den gode start QUIZ! Aktiverer deres forhåndsviden Giver mig et vist indtryk af forhåndsviden Får dem til at tro, det bliver sjovt! Og så kan de lige klare trosbekendelsen og skabelsesberetningen…

LEKTION 2

Billedeksempler

Billedeksempler

Billedeksempler