- hvorfor og hvordan? Af Cecilie Nørgaard & Bonnie Vittrup Køn på skemaet - hvorfor og hvordan? Af Cecilie Nørgaard & Bonnie Vittrup

Disposition: Køn og ligestillingsperspektiver i de nordiske skolelove Hvorfor arbejde med et kønsblik på/i skolen? Vores erfaringer og reaktioner fra lærere og elever Hvordan implementeres et nuanceret kønsperspektiv i folkeskolen?

Den svenske læreplan (1994): Skolan skall aktivt och medvetet främja kvinnors och mäns lika rätt och möjligheter. Det sätt på vilket flickor och pojkar bemöts och bedöms i skolan, och de krav och förväntningar som ställs på dem, bidrar till att forma deras uppfattningar om vad som är kvinnligt och manligt. Skolan har ett ansvar för att motverka traditionella könsmönster. Den skall därför ge utrymme för eleverna att pröva och utveckla sin förmåga och sina intressen oberoende av könstillhörighet.

Den norske mønsterplan (1997): ”Formålet med opplæringa i grunnskolen og den vidaregående opplæringa skal fremje menneskeleg likeverd og likestilling, åndsfridom og toleranse, økologisk forståing og internasjonalt medansvar.” Policy notat (2002-2004): Angiver, at et vigtigt uddannelsespolitisk- og forskningsmæssigt mål er, at oplæring og uddannelse skal praktisere og virkeliggøre ligestilling og fællesskab mellem kønnene.

Folkeskolens formål (1993/2007): § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

2. Hvorfor arbejde med et kønsblik på skolen? Motivation Essentialistisk kønsdiskurs og konsekvenser Antiessentialistisk kønsdiskurs og muligheder

Motivation: 1. Den blinde kønsvinkel på lovgivningen 2. De uløste kønsproblematikker i samfundet 3. Måden hvorpå skolen håndterer disse køn og ligestillingsproblematikker

Essentialistisk kønsdiskurs Køn er noget vi er eller har Drenge og piger er essentielt forskellige

“Kvindelige værdier i børnehaven undertrykker drenges naturlige aggression og gør dem socialt handicappede...” “Måske får de ligefrem problemer med medfølelsen for andre mennesker, fordi den kommer til at bestå af tillærte pædagogiske paroler frem for reelle menneskelige erfaringer...” (Politiken/navlestreng.dk, august 2008)

Konsekvenser ift. undervisningen (essentialistisk kønsdiskurs): - Kønsbaserede strategier - Kønsadskilt undervisning - Kønsstereotypt indhold Mangel på kritisk stillingtagen Dvs. kulturelle kønsforskelle og traditionelle stereotyper reproduceres i folkeskolen

- Hvad hvis de kønsforskelle, vi observerer i skolen ikke vidner om biologiske kønsforskelle, men om andre forskelle som fx ulige betingelser? Hvis nu betingelserne udstikker og skaber de væremåder, vi ser som kønnede?

Essentialistisk diskurs: Kønsforskelle (drenge er anderledes end piger) producerer kønsulighed (og kan derfor ikke behandles og undervises lige) b) Antiessentialistisk diskurs: Kønsulighed (piger og drenge behandles og undervises ikke lige) producerer kønsforskelle (drenge bliver forskellig fra piger)

Antiessentialistisk kønsdiskurs Køn er noget vi gør eller skaber og afhænger af kontekst “De hjernemæsssige forskelle indenfor de to gængse kategorier er større end forskellen mellem de gennemsnitlige kønnede hjerner” (Staunæs, 2005).

3. Vores erfaringer og reaktioner fra lærere og elever Lærererfaringer Skolens bog om køn og ligestilling Revurdering af tiltag

Lærererfaringer: ”Køn er et afgørende socialt og organiserende princip i skolen, der stadig strukturerer efter traditionelle kønsforestillinger.” (Køn, ligestilling og skole 1990-2004, rapport for Nordisk Ministerråd 2005)

Lærererfaringer: Køn (mis)bruges som årsagsforklaring gennem en essentialistisk (biologisk) kønsforståelse. Børn har en udviklet - men ikke bevidstgjort - forforståelse om køn. Elever har en umiddelbar (naturlig) tilgang til et kritisk kønsperspektiv. Kritisk kønsperspektiv er fremmed i folkeskolen.

Formålet er at bevidstgøre og nuancere kønsopfattelser, således at lærere og elever får viden og kompetencer til at kritisk og reflekteret at analysere, problematisere og agere i forhold til traditionelle fordomme og forventninger.

Lærerne: ”Ugen skal handle om ... hvordan er piger, og hvordan er drenge?” ”Er det en drengeting ... eller en pigeting?” Eleverne: -”Vi skulle lave et pigeværelse, mærkeligt ... Der er jo ikke noget, der hedder et pigeværelse!” -”Der er ikke noget, der hedder drengefarver og pigefarver!” (som svar på lærerens spørgsmål ang. drenge- og pigefarver).

4. Hvordan implementere et nuanceret køns-perspektiv i skolen? Princip for modvirkning af (køns)ulighed (Køns)mainstreaming

Mainstreaming Strategien mainstreaming har siden 2000 været en del af ligestillingsloven §4, dvs. al offentlig forvaltning skal indarbejde strategier for ligestilling.

Princip for modvirkning af (køns)ulighed Skal sikre at lærere og elever igennem skolearbejdet (via et kritisk (køns)perspektiv på indhold, form, materialer) opnår lige muligheder for at handle kompetent i en given situation.