Hvordan ser dagtilbuddet ud i et drengeperspektiv

Præsentationer af emnet: "Hvordan ser dagtilbuddet ud i et drengeperspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan ser dagtilbuddet ud i et drengeperspektiv
Udviklingsprojekt i Børnehuset Nattergalen Støttet af BUPLs udviklingsfond

2 Hvorfor Jeg har været sammen med Theodor og Johannes i julen de er 3 og 5 år, for det første skulle vi købe julegaver til dem, det var noget af en kunst, halvdelen af legetøjet kendte jeg ikke, men det fik mig også til at reflektere over, hvordan ser Nattegalen ud i et drengeperspektiv, har vi overhovedet et indblik i hvad der interesserer drengene?

3 Baggrund Drenge der ikke trives i dagtilbud.
Overrepræsentation af indstillinger til ppr 13 ud af 14 børn i vores specialtilbud er drenge. Drenge bliver ofte mødt at en irettesættende tone og vælger pædagogernes fællesskab fra

4 Formål Vi vil styrke drengenes muligheder for at udvikle og gøre brug af deres kompetencer mest muligt gennem tilkobling og deltagelse i fællesskaber i daginstitutionen Produktmål (kommer senere)

5 Arbejdsmetoder Indhente og formidle viden
Udarbejdelse af læringsguides Workshops hvor man får lov til at bruge kroppen og være med

6 Børneperspektiv Vi har lavet et nedslag på drengene for bedre at finde balancen i huset, og for at udvikle vores arbejde med inklusion i forhold til drengene Drengeperspektiv + Pigeperspektiv = Børneperspektiv

7 Drenge støjer En gentagelse, som går igennem meget af det vi har læst. Charlotte Paludan har lavet nogle felt studier hvor hun beskriver at for at opnå en god dialog med pædagogerne skal drengene have en respektabel krop, dvs. ”Den respektable krop er en krop, som er beskæftiget i et roligt tempo med et afdæmpet lydniveau.” Især når man arbejder med tosprogede børn, er der en fare for, at man møder børnene og især drengene i en såkaldt undervisningstone jvf ( Charlotte Paludan), i stedet for en reel dialog så man på kroppen mærker at man er en der bliver lyttet til og har noget at byde ind med i fællesskabet..

8 Dialog og forståelse af et drengeperspektiv
Den norske forsker Liv Gjems spørger; Hvor tit gennemfører vi samtaler, der får børnene til at reflektere over og formulere deres svar. Drenge har nogle livlige fantasier og Spiderman kan lige pludselig komme op på ryggen af den ko man så på bondegården

9 Viden og kompetence Vi har samlet kendt viden og arbejdet med at udvikle det i praksis. Dvs. vi har arbejdet med at udvikle vores kompetence Et af nøgleordene i projektet har været børnenes deltagerbetingelser (forudsætninger)

10 Produktmål Udarbejde konkret pædagogisk materiale og pædagogiske guider om drengeperspektivet i arbejdet med at forberede drenges sociale og sproglige kompetencer i dagtilbud Udarbejde pædagogiske guider for praksis og indretning, der kan fremmes inklusion af især drengene i specialgrupper i fællesskaberne i daginstitutionen (sekundær og tertiær forebyggelse) Udvikle og beskrive en team- og netværksmodel, der kan sikre udviklingsorienteret videndelingspraksis på tværs af stuegrupper og institutioner. Etablere en netbaseret formidling af praksisfortællinger, viden og dialog for både målgruppen og andre interesserede, der kan bidrage til at facilitere tværgående samarbejde

11 Læringsguides 7 læringsguides

12 Udvikling af brugen af iPad’s mm
Digitalisering er er ikke et tilvalg men en samfundsmæssig forudsætning. Vi har i løbet af forløbet været heldige at få 10 ipads En sammensmeltning af dette projekt og det andet projekt vi har deltaget vida+, har vi udviklet personalets brug af i hjælpemidler.

13 Organisation Alt fast personale på mail
Vi øver os i at kommunikere gennem mail Vi har udviklet vores teams Den daglige relation er vigtig ”Hands On” Vi har ændret vores mødestrukturer men det skal stadig udvikles

14 Umiddelbar effekt Først og fremmest handler det om at bruge drengeprojektet til at tænke drengeperspektivet ind i alle de strategier, vi arbejder med i dagtilbuddet: inklusionsarbejdet, skolestart, sprog osv. For drenges hjerner udvikler sig på væsentlige felter lidt anderledes end pigernes, og det skal vi huske og kunne indarbejde f.eks. i sprogarbejdet.

15 Man kan ikke outsource drengene
Det ansvar for alle i dagtilbuddet og ikke kun tre tilfældige mænd der er ansat. Og vi skal sikre at vores specialbørn kan spejle sig med børn fra resten af huset.

16 Ligestilling og læreplaner
Får både drenge og piger mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab eller afgrænses deltagelsesformer ud fra forestillinger knyttet til køn? Inddrages og opmuntres drenge og piger i lige høj grad til at være aktive og deltage i fællesskabet på varierende måder eller sætter kønnet normer for måderne, hvorpå henholdsvis drenge og piger kan deltage? Hvordan udfordrer, opfordrer, støtter og anerkender vi både drenge og piger til at udvise sproglig kreativitet? Giver vi både drenge og piger gode muligheder for at opleve glæde ved at bevæge sig? Hvad laver vi, når vi er i naturen? Udfordrer vi både pigernes og drengenes nysgerrighed og videbegær? Med hvilke kulturelle tilbud kan vi give både drenge og piger et nuanceret billede af, hvem de selv er og kan være, uden at kønnet sætter begrænsninger og henviser dem til dualistisk ordnede positioneringer?

17 Tak til BUPL Følgegruppen
Personalet i Nattergalen, herunder både koordinationsgruppen og det øvrige personale Og tak til alle dem der deltager i workshops med mv. Idrætsinstitutionen i Køge Lise Steffensen, Mette Steiner Axel Nielsen fra Sejlerhuset Vores projekt konsulent Henrik Haubroe Biblioteket

18 Rapport udkommer Til august