Skridtet ud af biologien: Når dansk ikke slår til

Præsentationer af emnet: "Skridtet ud af biologien: Når dansk ikke slår til"— Præsentationens transcript:

1 Skridtet ud af biologien: Når dansk ikke slår til
Sex Gender Oversættes til ’biologisk køn’; her tænkt som de materielle ’genstande’ ved køn: formeringsorganer Oversættes til køn som socialt fænomen: genstandende er her de objekter eller markører, der er orienteringspoler i et kønnet landskab: kjoler, håndtasker, slips, fodbold, løse håndled, den lesbiske butch, hårvækst, kabinepersonel i en flyver etc.

2 Fra køn til genus Den svenske forsker Yvonne Hirdman introducerer i 1980’erne det latinske begreb ’Genus’ som en parallel til det anglofone ’Gender’. På svensk findes således en distinktion mellem kön og geuns

3 Fra køn til genus: kritik
Adskillelsen af genus fra køn, ligger op til en endelig adskillelse af det sociale og det biologiske Lykke (2008:51) anfører, at (…) ’krop, kultur og samfund er sammenvævede i kønnet snarere end at udgøre adskilte parceller i det’,.

4 Derfor… hvorfor den danske betegnelse ’køn’ i højere grad indfanger sammenfiltringen af kategorier, og i højere grad gør ’køn’ til et møde mellem modsatrettede diskurser, dagsordner og derfor det kønnede subjekt som en magtrelateret frembringelse

5 Introduktion: teoriforankring
Socialkonstruktionisme: alle fænomener forstås som konstruerede: alder, køn, handicap, naturfag etc. Hvordan konstrueres køn og kønnede positioner i lyset af naturfagene og med hvilke konsekvenser?

6 Bytte Jæger Matematik Undertrykt Brede hofter
Kønskonstruktioner Rationalitet Følelse Lilla Sexturist Bytte Jæger Matematik Lærer Sort-hvid Seksuelt udfarende Undertrykt Brede hofter Kropsbehåring Håndværkersex Femme fatale Homme fatale Pædagog Biceps Citroën Berlingo

7 Hvorfor skal vi diskutere køn i folkeskolen? Fordi!
Hvad kan vi opnå ved at spørge til kønnets konstruktion/konstitution i stedet for at spørge til dets ’essens’? Hvad skal vi bruge disse ’usynlige sandheder’ til?

8 Fordi! Thornberg (2008) taler om implicit værdipædagogik, og kommer herunder ind på kønsstereotyper: ’Når læreren bruger undervisningsmaterialer, hvor mænd og kvinder systematisk fremstilles på en kønsstereotyp måde’… ’Hvis læreren ikke problematiserer dette for eleverne, men bare lader det passere, formidles der gennem hans eller hendes undervisning kønsstereotype normer om og forventninger til, hvordan man skal være som henholdsvis mand og kvinde’ (ibid.:83).

9 Fordi! Fordi man som lærer er co-kreatør af de normativiteter, der er ’ude at gå’ i klasserummet: Det betyder, at man direkte eller indirekte udstikker rammer for, hvordan man hhv. ’gør’ figuren ’rigtig’ dreng og ’rigtig’ pige.

10 Fordi! Fordi man som lærer er positioneret i sit eget ’køn’ – hvilket måske ustikker rammer for, hvordan man bliver opfattet af børnene. Har man et kropstegn der indbyder til fodbold med de ’rigtige’ drenge eller til dukkeleg med de ’rigtige’ piger? Er man kva sit kropstegn rollemodel for børnene, grupper af børn, børn med et tilsvarende kropstegn?

11 Grupperne arbejder 2. Hvilke særlige opmærksomhedsfelter mener du er relevante i undersøgelsen af kønsperspektivet i SMIL(E), fx ting som du har undret dig over i din egen praksis?