VUE - årsmøde Vejledning i Fællesskaber v. Rie Thomsen, Ph.d. i karrierevejledning Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse DPU, Århus Universitet Riet@dpu.dk Kl. 9.15 – 10.30

Indhold Forskningsspørgsmål og baggrund Udvalgte konklusioner To empiriske og analytiske eksempler Afklaring gennem deltagelse og gennem samtale Flere temaer forskningen rejser Afslutning og diskussion

Forskningsspørgsmål Hvordan kan betydninger af vejledning set fra et deltagerperspektiv forstås på grundlag af en undersøgelse af to forskellige institutionelle arrangementer for vejledning? Hvilke deltagelsesmuligheder afføder vejledernes tilrettelæggelse af vejledningen? Hvordan ændres mulighederne for deltagelse efterhånden, som praksis udvikles i samspil med deltagerne?

Udvælgelsen af undersøgelsesstederne Vejledning som institutionelt arrangement Vejledning er et svar – hvad var spørgsmålet? Forskellige livssituationer forskellige problematikker. Samme svar – nemlig vejledning Forskellene skærper blikket for vejledningens forbindelse til samfundsmæssige problemstillinger

Teori og metode Kritisk psykologi Betingelse, betydning og begrundelse Praksisforskning 15 deltagere fordelt på en højskolen og en virksomhed blev fulgt gennem deltagende observation i hver 2 dage. Efterfulgt af semi-struktureret interview. Interview med højskolelever, medarbejdere, lærere, vejledere, HR-konsulent.

Udvalgte konklusioner Flere og andre positioner gøres tilgængelige, når vejledning foregår i fællesskaber – der skabes flere deltagelsesmuligheder, og flere deltager i vejledningen. Når fællesskabet tillægges betydning – giver det nye muligheder for vejledning.   Det har betydning for tilrettelæggelsen af vejledningen om der fokuseres på afklaring som en indre proces, der knytter sig til refleksion eller afklaring som noget, der finder sted gennem deltagelse i konkrete aktiviteter.

Empirisk eksempel 1 Det tomme kontor Det virker ikke - fleksibilitet Fra vejledningshjørne i en anden bygning til vejledningsvæg i frokoststuen Ulla flytter og vejledningen flytter sig At sparke dæk/jobannoncer Vejledning i fællesskabet

Empirisk eksempel 2 Højskolens vejledningsrum Vejledning foregår mange steder ”De gode snakke” Højskolen som vejledningsrum Hvad er vejledning? Vejlederen skaber et vejledningsmiljø blandt kolleger og højskolelever Er vejledning defineret ved metode eller ved mål

Stedet hvor vejledning sker Arkitekturens betydning for vejledning De lange gange og turene til og fra spisesal, undervisning mv. gjorde lærerne tilgængelige for små spørgsmål og gav lærerne mulighed for at følge op.

Stedet hvor vejledning sker Arkitekturens betydning skal forstås i samspil med tilrettelæggelsen af vejledning – ingen spørgsmål er for små Organiseringen af hverdagen på stedet og vejledningens samspil deri har betydning, også i forhold til muligheden for at få ”de gode snakke”. Og for at lytte til andres overvejelser

Deltagelsesmuligheder i fællesskabet 1 at lytte at høre og se, hvad andre får svar på at få ideer til spørgsmål andre kan byde ind med konkrete løsninger eller problemstillinger i forhold til de spørgsmål, der stilles

Deltagelsesmuligheder i fællesskabet 2 andre kan perspektivere opfattelsen af situationen med deres oplevelser man kan referere til hinanden fra de spørgsmål og samtaler, som man har hørt man kan drøfte tidligere spørgsmål og samtaler med andre, som også har hørt, hvad der er blevet sagt man kan opnå ny forståelse af problemet og mulighederne i forhold til det

Fra individ til fællesskab til personlig Vejledningen bevæges derhen, hvor deltagerne kan se en mening med at deltage. Vejledningspraksis kan ikke udfoldes som det samme på forskellige steder. Undersøgelsen af tilrettelæggelsen og stedets betydning kan udpege udviklingsmuligheder.

Perspektivskifte Eleverne tillægger deltagelse i konkrete aktiviteter stor betydning for deres afklaringsproces Bevægelse fra afklaring som ’indre’ refleksion til afklaring gennem konkret deltagelse. Samspillet mellem forskellige muligheder for afklaring.

Tilrettelæggelsens betydning Den konkrete tilrettelæggelse og forståelse af hvad der er vejledning har betydning for deltagelsesmulighederne Individuelt – grupper – fællesskaber Vejlederrollen

Vejledning med flere deltagere Vejlederen giver informationer deltagerne kommenterer hinandens overvejelser Vejlederen giver informationer Vejlederen skaber mulighed for deltagelse i fællesskaber udenfor vejledningen. Vejlederen giver informationer gruppemedlemmer responderer til vejlederen

Refleksion – konkret deltagelse Fælles for stederne var at deltagerne næsten ikke gjorde brug af tilbuddet om individuel vejledning – hvorfor det?

Refleksion – konkret deltagelse Opgør med individualisering/opgør med psykologisering Højskoleeleverne fremhæver besøg på uddannelsesinstitutioner, møder med studerende som betydningsfulde Meget få opsøger individuel vejledning Brobygning fremhæves i andre undersøgelser

Diskussion Hvad er jeres erfaringer med samspillet mellem afklaring gennem refleksion og afklaring gennem deltagelse?

Refleksion i samspil med konkret deltagelse Skift i fokus til samspillet giver anledning til nye overvejelser over: Vejlederens opgaver Vejledningens opgaver Eksempel: Sådan bruges af fællesskabet i relation til den konkrete deltagelse i højskolen

Fællesskabets betydning Fællesskabet værdsættes og bruges Af eleverne (ok at være i tvivl, usuccesfuld, usikker, fejlslagne forsøg er adgang til vigtig viden) Af lærerne (skaber forbindelser og relationer på tværs) Elev – elev Elev – tidl. elev Elev – anden vejleder Elev – anden lærer Vejleder/lærer som ”forbinder”, kobler m.m. Lørdagspraktik på sygehuset

The Connector Den nye vejlederrolle Vejlederen søger at vejlede ind i allerede eksisterende fællesskaber Vejlederen skaber netværk mellem mennesker i forskellige fællesskaber Vejlederen skaber muligheder for deltagelse og afklaring i andre fællesskaber

The Connector i billeder

Vejledning i fællesskaber Metodeudvikling pågår Identificer, lokaliser, analyser de fællesskaber vejledning vil tage del i. Vælg aktiviteter Udfør aktiviteter Forbind til kontekst Evaluering og videre handling

Vejledning i grupper/fællesskaber Ikke det første valg for mange De fleste vejledere er uddannede til at arbejde med de vejledte en-til-en Gruppevejledning kalder på andre/nye kompetencer

Opsamling Indblik i forskningen bag Vejledning i fællesskaber Andre deltagelsesmuligheder Udvikling af vejledningsaktiviteter Samspillet ml. forskellige tilrettelæggelsesformer (modes of delivery) Overvejelser over barriere

Flere kundskabsbidrag Betydning af forståelsen af etik og fortrolighed i vejledning Reformulering af vejledningens formål. Vejledning skal virke som ramme for udforskning og skabelse af muligheder for deltagelse Vejledernes viden om strukturelle udfordringer er væsentlig for at løse de problemstillinger, vejledning ses som svar på.

Diskussion Hvordan kan vejlederne bidrage med viden om behov for strukturelle ændringer i forhold til de problemstillinger, vejledning skal bidrage til at løse?