Læreres professionalisme i specialpædagogisk praksis Om viden og vidensformer

To empiriske undersøgelser Ph.d. studium: Læreres konstruktion af pædagogiske og didaktiske rum for elever med diagnosen Autisme Spektrum Forstyrrelse (Lotte Hedegaard-Sørensen) SPV-undersøgelse: Pædagogiske vilkår…..for elever i komplicerede læringssituationer (Egelund & Tetler (red.), 2009)

Studiets budskab og interesse Komplekse problemstillinger i specialpædagogisk praksis kan ikke udelukkende håndteres med viden fra teorier, programmer og modeller Teori, model og program (via manualer) foreskriver ikke specialpædagogens praksis Praksis er i meget ringe omfang genereret fra teori, model og program

Situeret professionalisme At være lærer i specialpædagogisk praksis involverer et samspil med en gruppe elever og kollegaer om en pædagogisk og didaktisk opgave Hver situation er unik og mangesidig og kalder på spontanitet, menneskelig dømmekraft samt improvisation Læreres praksisviden (studiet af læreres praksis) kan med fordel udgøre fundamentet for en indkredsning af, hvad en professionel (specialpædagogisk) faglighed rummer

SPV-undersøgelsen I analysen af empiri fra 24 læringsmiljøer (special- og almenpædagogiske miljøer) fremgår det, at lærere efterspørger viden og uddannelse Lærere efterspørger specifik viden om diagnoser og kompenserende pædagogik Aktuelt en oplevelse af, at: ’vi famler os i blinde’ og ’vi prøver os frem’

Afsæt for Ph.d. studium Autismeområdet træder frem som et praksisområde, hvor uddannelsesniveauet er relativt højt. Lærere inden for autismeområdet tilbydes specifik viden via kurser og konsulentbistand Ph.d. afhandlingen problematiserer den form for viden, der stilles til rådighed for lærere i autismeområdet

Autismefeltet Det psykomedicinske perspektiv udgør en hegemoni i den viden, som lærere tilbydes som forståelsesramme for deres praksis Lorna Wings triade beskriver eleverne Teacch beskriver og foreskriver den pædagogiske tilrettelæggelse og praktiske problemforståelse Teacch (program) foreskriver praksis, som en kompensation for det læringsproblem, som diagnosen involverer

Professionalisme Implicit i dominansen af det psykomedicinske perspektiv formidles en forståelse af, hvad det er at være professionel, som kun delvist adresserer de praktiske udfordringer, som det pædagogiske og didaktiske arbejde indebærer

Techne – teori og model for praksis Den professionelle: ”is asked to adhere to scripted sequences of techniques or laid-out programmes that have been experimentally demonstrated to accomplich a specifik goal.” (Polkinghorne, 2004, s. 3)

Pronesis – situeret viden ”Effective practices of care require that practitioner actions are decided by their situated and timely judgements.” (Polkinghorne, 2004, s. 1)

Redskab eller professionelt subjekt Den professionelle (læreren) applicerer modellen eller programmet og det er programmet og modellen, som behandler Den professionelles skøn, vurderinger og improviseringer sættes i centrum for udførelsen af det pædagogiske og didaktiske arbejde

Læreres udsagn ”Jeg kan godt lide kurser, der ikke så meget handler om pædagogiske løsninger, men mere sådan, hvordan det er, de fungerer, ikke. Jeg har være på kurser, hvor man snakkede om, hvad man skulle gøre og hvad man kunne gøre. Det synes jeg er fint, men jeg synes det andet er nemmere at føre over selv.”

Læreres udsagn ”Jeg oplever det sådan, at man med de her børn skal være sådan lidt impulsive, man skal være spontan, man skal være der, hvor de er. Jeg tror ikke altid, man kan sige, at den viden bruger mig derhen i dag, hvis jeg gør sådan.”

Læreres både-og På den ene side udtrykkes behov for viden; også specialistviden i betydningen ’viden om diagnosen’. Men på den anden side tages der afstand fra ’techne’ og dermed forestillingen om, at teori, plan, program og model kan overføres til praksis (Bourdieu, 1990, Schön, 2001 m.fl.)

Specialpædagogisk faglighed i praksis Analyse af praksis – af læreres faglige selvforståelse, af handlinger i praksis og begrundelser for handlinger i praksis Analysen viser, at flere teorier og faglige traditioner indgår i læreres faglige selvforståelse Lærere trækker på et større betydningsfællesskab af teorier og positioner, men kombinerer og prioriterer i relation til konkrete situationer i praksis Hver kontekst (fire klasserum) fremstår som en unik lokal faglig kultur (men som står i relation til et større betydningsfællesskab) Denne er genererende for de beslutninger, som træffes i konkrete situationers nu og i refleksive tilbageblik på situationer

1. Budskab fra analyser Lærere bliver ikke støttet (via teori og efteruddannelse) i at håndtere og forstå den professionelle udlevede praksis Den dominerende antagelse i autismefeltet om behov for viden og om professionalisme svarer ikke til det, som lærere er situeret i, i den daglige praksis

2. Budskab fra analyser Viden, supervision, vejledning og støtte, som lærere tilbydes, særligt af PPR, er frakoblet praksis og antages at kunne overføres til praksis Den konsultative bistand kunne med fordel tage afsæt i en forståelse af de praktiske udfordringer, som praksis rummer

3. Budskab fra analyser Lærere trækker i den udlevede praksis på en almenpædagogisk og didaktisk kompetence Lærere må løbende foretage hurtige skøn på baggrund af en praktisk refleksion (Schön, 2001, Archer, 2007) i situationer, hvor samspillet mellem elever og lærere kalder på handling her og nu

Procesdidaktik og pronesis Undervisning er et forehavende, som finder sted i situationer og kalder på ’in - situ – planlægning’, ’evaluering’ og ’justering’ Det at agere professionelt implicerer et møde mellem individer og i den menneskelige interaktion opstår uforudsigelige processer

En problematisering Det kan undre, hvorfor diskussioner fra en almenpædagogisk og didaktisk sammenhæng kun i ringe udstrækning indgår i den specialpædagogiske diskussion Spørgsmålet er, om der er endnu mere brug for i det specialpædagogiske arbejde at operere med en kompetence til at kunne indgå i et samspil på en professionel måde. Et samspil, hvor planer og mål udfordres og må justeres.

Inklusion Et fokus på samspil mellem elever og omgivelser (Det relationelle perspektiv) Ikke om elever eller om omverden, men om relationer (Det kliniske og kontekstuelle perspektiv) Inklusion, procesdidaktik og pronesis lægger hovedvægten på at diskutere samspillet mellem, de rum, der skabes for elever og elevernes respons