Klasseledelse PIE 18/3-2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Klasseledelses- og relationskompetence
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
SÆT MEDBORGERUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET!
Når medier ændrer normer og adfærd - Undervisningens medialisering Konference om IT og medier i undervisningen Zahle Seminarium, 22. april 2009 Stig Hjarvard.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Learn2improve Dansk Junior Golf Akademi
Lærerprofessionen.
Medborgerskab – på sporet
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Udfordringen med at skabe læringsrum, og retning i de unges liv
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
TERM modellen Introduktion til øvelse
Hvad der er vigtigt for børns læring
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
TJEK PÅ TEAMET.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Empowerment og sundhed
Idrætseksamen 2006 Indledning Valg af emne, problemformulering..
Mads Hermansen Professor, dr. pæd. CBS & NHV
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
CoM – Matchningsværktøj Opdelt i mindre grupper Ansatte i daglig kontakt med nogle bestemte kollegaer Stabil markedssituation Samme produkter/ydelser.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Refleksioner og opsamling ift. i går
Leder-seminar d november 2014 Hornstrup Kursuscenter.
Lærerprofessionen.
Hva er god klasseledelse ?
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder.
Hvad er det gode skolelederliv? - Et selvevalueringsforløb.
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Usability – øvelse 1: Kortsortering
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder i grupper og teams.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 4.1 – Forventninger og motivation Anders.
Vision mission værdier handleplaner
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Velkommen til fagligt samspil
Præsentationens transcript:

Klasseledelse PIE 18/3-2010

Mål At blive bevidst om forskellige opfattelser af begrebet klasseledelse/classroom management At operationalisere begrebet, så det kan sættes i teoretisk og praktisk kontekst. At overveje egen lederstil

Indhold 8.15-9.45 Introduktion til begrebet classroom mangement (inklusiv øvelse) 9.45-10.00 Pause 10.00-10.45 Christer Stensmos operationalisering af klasseledelsesbegrebet (PJ) 10.45-11.15 Øvelse – egen ledelsesstil

Klasseledelse ”Egelund og Hansens (1997) landsdækkende undersøgelse omfattende et repræsentativt udsnit på 20% af de danske folkeskoleelever, har vist, at ca. 10% af eleverne mere eller mindre konstant forstyrrer undervisningen for sig selv og andre. Knapt 2% forstyrrer så godt som konstant, og knap 1% er så forstyrrende, at lærerne ønsker dem væk fra den almindelige undervisning.” (Egelund 2006. Klasseledelse: læreren og de urolige elever – hvad stiller man op?)

Classroom management ”I virkeligheden er der dog tale om et langt bredere repertoire, der overordnet kan betegnes som systematisk ledelse. Indholdet i Classroom management drejer sig om regler og procedurer, om principper for grupperinger af elever, om tidsrum afsat til forskellige aktiviteter, om brugen af de fysiske faciliteter og om evaluering og feedback.” (Egelund 2006. Klasseledelse: læreren og de urolige elever – hvad stiller man op?)

Classroom management - klasseledelse Inspiration fra USA http://www.kewego.dk/video/iLyROoafJPc1.html Skepsis fra nogle sider i det pædagogiske felt – hvorfor?

Øvelse Benyt google og youtube til at danne dig et førstehåndsindtryk af Classroom mangement og klasseledelse Saml relevante links på den fælles wiki. Hvert link skal rumme en kort beskrivelse og begrundelse for relevans. Se efter: Metodiske tilgangsvinkler Operationaliseringer af begrebet Teoretiske referencer http://29-5.wikispaces.com/ http://29-6.wikispaces.com/

Stensmos grundspørgsmål Læreren i kontrol?  Eleven i kontrol? Kontinuum?

Hvad skal læreren kunne? Stensmo: Faglig kompetence, didaktisk kompetence, leder kompetence (Stensmo) Dansk Clearinghouse: Faglig kompetence, relations kompetence, leder kompetence Forskellen?

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver Kontrol Motivation Grupperinger Individualisering Regler og rutiner Motivation Ydre og indre styring. Ejerskab Grupperinger Køn, alder, niveau, tilfældige, stabile, dynamiske Individualisering Indhold, proces, tid Planlægning Undervisning, det sociale liv

Kontekst Staten/kommunen – eks. formåls § (jura, politik, økonomi) Lokalmiljø - eks. Demografi Skolen – eks. Skolekultur (ethos) Fysiske rammer

To forskellige lederstile Opgaveorienteret Struktur, transfer af viden. ’Selv-sikker’ disciplin Dominans strategi Elevorienteret Frihed, konstruktioner af viden. Aktivt lærerskab Coopteringsstragtegi

Perspektiver Adfærdsperspektiv Dynamisk perspektiv Det humanistiske perspektiv

Adfærdsperspektiv Man kan kontrollere elevers adfærd i klassen via positiv og negativ forstærkning (tegnøkonomi) Selv-sikker disciplin (Assertive discipline). Læreren tager styring på en positiv og håndfast måde. Fokus på ’ontask’ tidsforbrug

Dynamisk perspektiv Motivation i centrum With-it-ness hos læreren Elevernes ønske om at være en del af det sociale fællesskab er en motivationsfaktor for deltagelse

Humanistisk perspektiv Den enkelte har ansvar for egne handlinger og deres konsekvenser Udgangspunkt i elevens grundlæggende behov: at overleve, at elske, at have magt, at være fri, at have det sjovt Ægthed, accept empati

Min lederstil – refleksioner 1 Lærerkarakteristika – styrker/svagheder Entusiasme, behov for struktur, introversion/ekstroversion, demokratiske/autoritære træk, lærercentrering/elevcentrering, højrøstet/lavmælt Elevkarakteristika – hvilke elever? Evnen til at tage ansvar, autoritetstro, tendenser til at gå i opposition

Min lederstil - refleksioner 2 Lærer-elev-interaktion Rollefordeling, graden er personlig involvering, fælles fodslag Skole og samfund Forventninger udefra Forventet udfald Mål

Øvelse Find din egen lederstil

Øvelse 2 Lav enkeltvis en prioriteret liste ud af foregående oversigt Ordet rundt i grupper af 4 – hvorfor har du prioriteret som du har gjort?