1. Fællesmøde om bacheloropgaven Jesper Boding jebo@phmetropol.dk (send spørgsmål til næste møde..)

Velkommen til 1. fællesmøde  Tirsdag d. 14/8-12 kl. 09.30-12.00 (auditoriet) ·         Metodebegrebet, videnskabelighed, opgavens røde tråd, afgrænsning af undersøgelsesfelt mv.) ·         Peter om empiri, Morten om kildekritik, Ebbe om Matchpol og Mia om Scribo Samme dag kl. 12.30-14.30: Workshop om Scribo i auditoriet (mulighed for vejledning uge 33+34)   Mandag d. 17/9 -12 kl. 09.00-10.30 (auditoriet) ·         Drøftelser over tilsendte spørgsmål (hvad ønsker I at drøfte?) ·         Bilagsafklaring (omfang og type – hvad med lydfiler, videooptagelser?) ·         Oplæg om både overordnede( fx hvor meget analysen bør fylde) og mere lokale forhold i opgaven (fx skal citater på engelsk oversættes?), Forholdet mellem teori og empiri – hvornår er noget en ”analyse”?  (mulighed for vejledning uge 38+39)  Frist for emneangivelse d. 28/9-12 kl. 12.00  Mandag d. 17/12-12 kl. 09.00-10.30 (auditoriet) ·         10 gode råd om eksamen ·         Forholdet mellem opgaven og eksamens mundtlige del ·         Eksamenssamtalens struktur  (mulighed for vejledning uge 48+49) Aflevering d. 4/1-13!

Tirsdag d. 14/8-12 kl. 09.30-12.00 (auditoriet) Intro (Jesper) 09.30-10.15 (45 min):         Metodebegrebet, videnskabelighed, opgavens røde tråd, afgrænsning af undersøgelsesfelt mv.) Undersøgelsens transparens og afgrænsning af undersøgelsesfelt ) Pause: 10.15-10.30 Peter om empiri, (40 min fra 10.30-11.10) Pause (11.10-11.25) Morten om kildekritik (10 min fra 11.25-11.35) Mia og Olga om Scribo (10 min fra 11.35-11.45         Ebbe om Matchpol (10 min fra 11.45-11.55) Afrunding og spørgsmål (11.55-12.00, Jesper) Frokost 11.45-12.30 12.30-14.30: Workshop om Scribo i auditoriet (Mia og Olga)

Mål med mødet At I får konkretiseret indsigt i bacheloropgavens særlige karakter, som foregående studieaktiviteter har anlagt At I får inspiration til at indlede arbejdet med jeres undersøgelsesdesign

Oplæg, JEBO Hvad er videnskab? Hvad betyder ”metode”-ordet? Den gode og dårlige problemformulering Hvad er ”opgavens røde tråd”? Forberedelse til 1. vejledning

Hvad er videnskab? ”Videnskab forbindes med at søge efter og fremstille kundskab på systematisk og organiseret måde. Videnskab er systematiseret indsigt. Den videnskabelige forståelse er metodisk frembragt, og den er præsenteret på en måde, så andre kan efterprøve gyldigheden af det, der siges. Gyldigheden af det, man siger, må kunne efterprøves af andre.” (Dale:222)

Hvad er videnskab? ”Videnskab betyder skabelse af ny viden, hvorved der forstås udvidelse af erkendelsen. Det, der karakteriserer videnskabeligt arbejde, er, at det udføres så omhyggeligt, at der er gode grunde til at godkende resultaterne som dokumentation for, at en hypotese er sand eller falsk.” (Kruuse:24)

Hvad er videnskab? ”Der eksisterer dog nogle vedtagne kernebegreber i vor kultur om, hvad videnskab vil sige. Det gøres gældende, at videnskaben skal producere viden, og at denne viden skal være ny, systematisk og opnået metodologisk. En bredere definition af videnskab, som jeg vil bruge her, er derfor: metodologisk produktion af ny, systematisk viden.” (Kvale:69)

Hvad betyder ”metode”-ordet? 3 bud, som tilsammen forvirrer:

Opgavens metode Hvad betyder ”metode”-ordet? Læsevejledningen: Opgavens metode ”Metode” handler her om, hvordan man har opbygget opgaven, og dette afsnit kommer ofte lige efter problemformuleringen. Dvs. at man tager læseren i hånden og vandrer en tur gennem opgaven med den røde tråd som vejviser. Konkret er der tale om en læsevejledning som sikrer, at læseren forstår, hvordan opgaven er bygget op og skal forstås.

Fagets metode ”Metode” er her det ord man bruger indenfor de forskellige fag i forhold til at afklare en bestemt strategi med et bestemt mål for øje. Inden for danskfaget arbejder man for eksempel med sekventiel overfor holistisk læseindlæringsstrategi, hvor ”metode” derved er en måde at tilrettelægge et læringsforløb på. Fagets metode handler samlet set om ”...funktions- og færdighedssiden, altså de fremgangsmåder og teknikker, der knytter sig til det specifikke fag” (Broström og Hansen i Held og Olsen 2008:397).

Den viden-skabende metode ”Metode” handler om regler for at indsamle viden (empiri) om verden Man skal altså iagttage verden ud fra nogle afklarede procedureregler. Herved vil læseren også anerkende resultaterne, fordi man klart og tydeligt har beskrevet, hvordan man har fundet sine data og hvordan man behandler dem. Derved kan der ske reel videndeling og ikke blot deling af meninger og holdninger.

Undersøgelsesdesign: Hvad søger jeg at finde svar på? (formuleret i problemformuleringen) Hvordan finder jeg disse svar? (hvordan finder jeg viden/data og hvordan tolker/analyserer jeg disse) Hvorfor finder jeg svaret på netop denne måde? (argumentation for designet)

Designmæssige hovedspørgsmål (fortsat): Hvad er fordelene og ulemperne ved den valgte metode? (vurdering af gyldighed og pålidelighed) Hvordan minimerer jeg ulemperne? (kvalificering af metoden)

Den dårlige problemformulering Kun er refererende Er for bred Er helt ukontroversiel Har mange delemner der ikke hænger snævert sammen Ikke er dækkende i forhold til tekstens tyngdepunkt Er sprogligt upræcis

Den gode problemformulering Er interessant for skriveren Er fagligt relevant (professionsrettet) Bygger på - noget der ikke stemmer; den gængse opfattelse er… men i virkeligheden… - ny viden der skaber debat - iagttagelsen der vækker undren Angiver det centrale indhold i teksten/konteksten; den udstråler viden! Giver mulighed for argumentation Er til at konkludere på

Den gode problemformulering? Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål Har i hovedreglen åbne spørgsmål Spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’, ikke blot med ’hvad’ ( Har et handleperspektiv Er sproglig præcis Er klart fremhævet i selve opgaven – identificerbar Er kort, helst under 10 linjer (inkl. problemstillinger/hypoteser)

Hvad er ”opgavens røde tråd”? Det tema, som præsenteres i indledningen, præciseres i problemformuleringen forfølges i analysedelene samles op på i konklusionen det som man kan læne sig op ad i vurderingen af om dette eller hint nu er vigtigt at få med det, som hele opgaven er sat sammen for at behandle (jf. problemformuleringen)

Forberedelse til 1. vejledning (I) Hvad er det for et fagligt-pædagogisk problem jeg har fået øje på i skolen? (Jeg har observeret at...., hvordan kan det være? Jeg har læst at …., og det undrer mig ….) Hvorfor er det interessant? Hvad ved jeg helt sikkert om dette område eller problem? Hvilke spørgsmål dukker op i mit hoved, som jeg gerne vil kunne svare på?

Forberedelse til 1. vejledning (II) Hvilken teori kan bruges med henblik på at behandle mit emne? Har jeg brug for selv at producere empiri? og i givet fald, hvilken slags? (fx interviews, spørgeskemaer, elevtekster, klasserumsobservationer ...) Hvad tror jeg, at jeg vil komme til at svare på mine spørgsmål? – (i retning af hvad?)

God fornøjelse!