Præsentation af et undervisningsforløb med fysik og samfundsfag i emnet ”energipolitik og energi kilder” ved Bjarne Jeppesen og Jørgen Lassen og gruppe.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Portfolioeksamen Studieområde 2
Advertisements

Det senmoderne samfundsfag i Dk.
Undervisningsevaluering i matematik
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Progression i samfundsfag
Metode i AT Religion.
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Grundlæggende IT, niveau G
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Almen studieforberedelse
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
Religion og Oldtidskundskab
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
PSS-Promoting Social Skills
Faglig læsning i samfundsfag
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
Eksamen og eksamensbilag :
Fra innovation til projektudvikling
Spansk Hvad skal eleverne lære? Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå et tydeligt talt spansk – tale et klart og nogenlunde flydende spansk,
Matematik. Matematik er et grundfag på 75 lektioner. Det er bestemt af de faglige udvalg indenfor de enkelte håndværksfag hvilke grundfag eleverne skal.
Almen sTudieforberedelse - AT
IT i undervisningen.
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Synopsis VIP3/2012.
CAS i matematikundervisningen Middelfart
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
Notat I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: – en problemstilling og baggrunden herfor – forskellige løsningsforslag – en gennemført faglig.
AT eksamen 2014 Hvordan kan opgaven løses med de humanistiske fag? HS
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Hvad er samfundsfag Hvad er samfundsfag Sociologi, politik og økonomi
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou.
Innovation Fredericia Gymnasium. De to spor:  Innovation i AT frem mod årsprøve i maj  Muligheder for innovation i studieretninger og afdækning.
Fællesfagligt emne: Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver.
SKABELON.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 4: Diskussion.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Den populærvidenskabelige artikel
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Topskattelettelser
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
Skriveperiode (synopsis)
Udkast til justering af KS
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Faggruppemøde Naturfag, fysik og kemi Bodil Tange.
Naturfag.
Velkommen til fagligt samspil
Præsentationens transcript:

Præsentation af et undervisningsforløb med fysik og samfundsfag i emnet ”energipolitik og energi kilder” ved Bjarne Jeppesen og Jørgen Lassen og gruppe 1 fra 2k

Forløb om den danske energiforsyning Tværfaglig forløb i fysik og samfundsfag

Den faglige begrundelse i samfundsfag De faglige mål i samfundsfag på A-niveau er bl.a. undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller (B-niveau) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

2.3. Supplerende stof (lærerplanen for A-niveau i samfundsfag) Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og teorier anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier. Eksempler på samfundsvidenskabelige publikationer indgår i det supplerende stof til at eksemplificere brug af præcis faglig terminologi, metodisk fremgangsmåde og akademisk dokumentation. Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter skal være en del af det supplerende stof.

Mål Målet med forløbet er at eleverne opnår en bevidsthed og forståelse af kompleksiteten i problemstillingerne som den politiske beslutningstager er stillet overfor i forbindelse med planlægningen af samfundets energiforsyning. Denne indsigt kan lede eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af beslutningsprocesser med betydning for samfundets langsigtede udvikling.

Hvorfor energiforsyningen? Der er gode samarbejdsmuligheder med fysik hvor energi er en del af kernestoffet. Samfundsfagligt indeholder energiområdet flere frugtbare politiske, økonomiske og globale problemstillinger. Samfundsplanlægning og de politiske beslutningsprocesser National suverænitet contra afhængighed af udlandet Klimadebatten Økonomisk bæredygtighed

Forløbet Undervisningshandling 1: Samf: Energiforligets og dets tilblivelseshistorie. Målet er at klargøre de forskellige vilkår der er for at træffe beslutninger i den politiske sfære og den erhvervsmæssige sfære og de forskellige interesse desangående, belyst ved energiforligt historie. Fysik: Arbejde med DK´s energiforsyning, (Kraft/kraftvarmeværk, el-distribution, ) Undervisningshandling 2: Samf: Koblingen mellem samfundsudvikling og miljøudvikling. Tim Jaksons tese om nødvendigheden af en ”Afkobling” i mellem sammenhængen hvor miljøpåvirkningen er bestemt ved Befolkningens størrelse, velstanden i samfundet og teknologiformen. Målet er at påvise at den samfundsmæssige udvikling og miljøets udvikling er forbundne kar. Fysik: Varmeenergi og -tab ved ledning (forsøg med varmeledning gennem uisoleret træhus og isoleret træhus) Undervisningshandling 3: Samf: Statisk vedr. energiforbruget i Danmark fordelt på ”Brancher” og ”husholdninger” v.h.a ”Statistikbanken” på Danmarks statistisk hjemmeside” Fysik: Avisartikel om Klimakommissionen vedr. energirenovering af boligmassen. Databehandling af varmeledningseksperimenter

Forløbet (forsat) Undervisningshandling 4: Samf: "Hvad skal ind?". Debatindlæg om sol, vind, biomasse. Med udgangspunkt i en problematiserende reference til sociologen A. Giddens tese om to karakteristika i det senmoderne samfund ”Tvivl og tillid” samt fænomenet han kalder ”Ekspertsystemer” skal delægge op til en analyse og diskussionen omkring "Hvilken energikilde er relevant for samfundet når det skal vælge vedvarende energiform?" Hvad skal ”eksperterne” anbefale ”beslutningstagerne” og hvad skal ”beslutningstagerne” vide for at træffe den rigtige beslutning? Valget står mellem Sol, vind, biomasse evt i kombination? Hvad er det vi bliver i tvivl om og hvordan kan vi skaffe viden om det vi står tvivlende overfor. Opnår vi ”afkoplingen” gennem den vedvarende energi? Fysik: Ressource-materialer vedrørende solceller og solcelleanlæg. Modelberegninger vedrørende energieffektivisering af fjernvarmenettet. Undervisningshandling 5: Samf: Emne er lokal energiforsyning illustreret ved Odense kommune og Energi Fyn. Eleverne undersøger v.h.a. Odense kommunes hjemmeside kommunens energiforhold herunder også den strategiske energiforsynings plan Fysik: Modelberegninger på energi fra tiltænkte solcelleanlæg i en bydel (overskudsproduktionen lagres i lokale tanke) Undervisningshandling 6: Erfaringer med VE-projekter: (eksempel samsø) og Danmark og det nordeuropæiske el-marked. Undervisningshandling 7. Omlagt skriftligt arbejde vedr. notat-genren ”notat til ministeren vedr. støtte til et Vedvarende energiprojekt i Odense Undervisningshandling 8. fremlæggelser

Evalueringen Udarbejdelse af et ”Notat” til energiministeren Mundtlig afrapportering fra grupperne i plenum.

Udarbejdelse af et ”Notat” til energiministeren . Problemstilling: En ”beslutningsudfordret politiker” skal træffe en afgørende omkring et lokalt energiprojekt i Odense. Klassen agerer en gruppe eksperter, der skal rådgive ministeren om mulighederne for at støtte et forsøg med lokal energi produktion baseret på solceller. De skal skrive et notat til ministeren om hvorvidt der skal åbnes op for at man i lokale odenseanske parcelhuskvarterer skal kunne etablerer energiopbevaringsfaciliteter baseret på overproduktion af el fra solceller. Det er ikke givet på forhånd hvorvidt det er en god ide. Der er mange argumenter for og også en del imod lokal energiproduktion. Hoved diskussionen kommer til udtryk i prioritering af forsyning via transnationale netværk, udfordringen fra konventionel energi mv.