SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv

Præsentationer af emnet: "SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Af Kasper Bjering Jensen, Medlem af SF’s Hovedbestyrelse

2 IDEOLOGISK GRUNDLAG SFU’s formål er at virke i ungdommen, på parlamentariske såvel som udenomsparlamentariske måder, for indførelsen af et socialistisk samfund baseret på demokrati, solidaritet og bæredygtighed. SFU arbejder på et idégrundlag, inspireret af marxismen og i forlængelse heraf feminismen. SFU arbejder på såvel dansk, europæisk som globalt plan. Idégrundlag inspireret af marxismen Mål om indførelse af et socialistisk samfund Metoden er at virke på parlamentariske såvel som udenomsparlamentariske måder.

3 MARXISMEN Samfundet må forstås som en helhed
Materialisme: Samfundet er en faktisk eksisterende ting, som former menneskene i det. Dialektik: Samfundet udvikler sig på baggrund af modsætninger. Mennesker kan påvirke udvikling Samfundets økonomiske basis må analyseres Hvordan frembringer samfundet sine værdier Hvilke modsætninger findes i frembringelsen af disse. Hvad er magtforholdene mellem disse Grundformen på vores samfunds er kapitalisme

4 KAPITALISMEN Værdiproduktion organiseret i private virksomheder
Virksomheden ejes af en privat ”kapital” En kapital er en mængde værdi (penge), hvis eksistensformål er at blive til mere værdi. Værdi opstår kun gennem arbejde, så kapitalen må nødvendigvis udvinde sin merværdi af arbejde. Arbejdet må udføres af mennesker med menneskers behov.

5 KAPITALISMEN Set oppefra: Markedsøkonomi Set nedefra: Købekraft
Behov må opfyldes gennem markedet Set oppefra organiseres produktionen, så den dækker alle de forskellige behov. Staten griber ind i markedet, for at opfylde bestemte behov. Set nedefra: Købekraft Individets behov opfyldes gennem købekraft Købekraft opnås ved at være kapitalist, selvstændig eller lønarbejder. Staten griber ind med skatter, ydelser, tjenester, mv.

6 KAPITALISMEN Modsætninger i produktionen
Lønarbejderen overfor kapitalistens købekraft Modsætningerne leder til faglig kamp om fordelingen af de skabte værdier. Modsætningerne leder til politisk kamp om statens indgriben. Samlet taler vi om klassekamp.

7 KAPITALISMEN Klassernes magt En ulige kamp
Kapitalen: Har den formelle juridiske magt over sin virksomhed og som kollektiv over samfundets fundament. Lønarbejderne: Kan alene forhandle på et arbejdsmarked – ofte med enorm konkurrence. Selvstændige: Styrer sit eget liv. Mellemlagene: Besidder i kraft af uddannelse, organisatoriske positioner, mv. stor indflydelse En ulige kamp Staten styres også af interesser.

8 SOCIALISMEN En bevægelse for bedre vilkår for lønarbejdere
Faglig kamp: Overenskomster svækker konkurrence. Strejkevåbenet truer til aftaler. Sammenhold styrker bevidstheden Politisk kamp: Indførelsen af demokrati, med lige valgret og frihed Indførelsen af et velfærdssamfund, som skaber tryghed uafhængigt af den enkeltes købekraft Indførelse af regulering, som sikrer indflydelse på økonomien

9 SOCIALISMEN En revolutionær kamp Et samfund uden klassekamp
Et samfund uden privat ejendomsret til produktionen Et samfund hvor der planlægges efter menneskers reelle behov, frem for at tilfredsstille

10 Hvordan forandring? Parlamentariske metoder
Erobre indflydelse i Folketinget, for gennem aktiv politik at opnå konkrete forbedringer. Ved at arbejde med at bearbejde politiske beslutningstagere i konkurrence med kapitalens lobby. Ved at deltage aktivt i civilsamfundet

11 Hvordan forandring? Udenomsparlamentariske metoder
Er nødvendige fordi magten ikke er lige fordelt Handler om at organisere mennesker i slagkraftige bevægelser => især med udgangspunkt i deres liv Handler om at rejse de rigtige krav fra neden.

12 Hvilke forandringer? Tre store socialistiske spørgsmål i vores tid:
Hvordan sikrer vi velfærdssamfundet Hvordan undgår vi en global klimakatastrofe Hvordan øger vi den demokratiske indflydelse på den økonomiske udvikling Tre krav i SFU’s skolestartskampagne: Bedre og billigere offentlig transport Investeringer i det offentlige sundhedsvæsen Loft over klassekvotienterne

13 Diskussion Hvordan hænger kampagnen sammen med det ideologiske?
Det vil sige: Udfordrer de tre krav kapitalismen? Peger de frem mod et andet samfund eller bare en ”bedre kapitalisme”? Er de tre krav gode klassekampsemner? Repræsenterer de konflikterne i samfundet eller er de sådan en slags ”fælles interesser”? Hvilke andre tilsvarende krav kan rejses? Kan I i det daglige politiske arbejde formulere tilsvarende konkrete krav, som udfordrer kapitalismen med klasskamp?