Faglig læsning på internettet Lektor Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet

Surferens faglighed Eks. Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så langt som fra Afrika til Danmark Jeg vil gerne vide mere om trækfugle. Jeg kigger på www.fugle-net.dk og www.fugleognatur.dk

Fugle-net.dk

Fugleognatur.dk

Forberedelse og navigation Vide noget for at få noget at vide Kunne navigere fra abstrakt til konkret Analysere hvordan en side er bygget op Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

Struktur

Fra abstrakt til konkret – og omvendt Jeg har et konkret spørgsmål – hvilke kategorier er det en del af? Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkrete spørgsmål en del af det? Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål… Og det er skolens altomfattende opgave!

Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Et sitemap er producentens konception af sitets emne Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og bygge dem.

Navigation Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

Navigation – i undervisningen Hvem finder først…? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

At læse – og at lade være! Navigation er: At vurdere hvad der er bag et link At kunne fravælge tekster – så hurtigt som muligt! At danne sig et hurtigt overblik over en side Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? At vurdere informationen Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Hvordan kommer jeg videre?

At læse (indtil videre…) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål – så jeg skal kun læse det jeg skal bruge – og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

Metoder til at læse og lade være VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært Forberedelse Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale Mindmap og trædiagram Skriv ned hvad du vil vide Hvad skal du bruge det til? Hvor tror du, du kan finde det?

Undervejs Proces Skriv ned hvor du har været (af gode steder) og hvilke typer tekster der var tale om Leksikon Fagtekst Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?) Spørgsmål/svar Diskussion Personlig oplevelse/tilgang Reklame/omtale af vare Hvad du har lært Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)

Forstår du hvad jeg siger? Forståelse Er der ord du ikke forstår? Er der sætninger du ikke forstår? Lad være med at læse noget du ikke forstår! Spørg dine kammerater – og din lærer! Lav en ordbank Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser Forklar en kammerat hvad du har læst/lært Learning by teaching Opdager huller i forståelsen

Referencer Hvor kommer din viden fra? Kernespørgsmål At kopiere/plagiere er at stjæle At referere er at give – også til dig selv Kan du stole på dine kilder? Kernespørgsmål ”Hvad ville du sige til hvis nogen skrev af fra dig uden at sige hvor de havde det fra?” ”Hvor stolt er du hvis nogen refererer det du har skrevet?”

Hvordan læser vi en hjemmeside?

Læsning Tidligere: Lineær læsning Informationssøgning fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og Informationssøgning fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

Hvordan læser man en hjemmeside? Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker. 19

www.tv2.dk 20

Hvad så I? 21

www.dr.dk/skum 22

Hvad så I? 23

24

Hvad så I? 25

Hvordan orienterer vi os? Hvad husker vi? Hvor kigger vi først? 26

www.tv2.dk 27

VISUEL GRAMMATIK Skærmen er det dominerende sted for skrift Skærmen er en visuel enhed – vi ser skærmen som et billede Den skriftlige tekst skal nu se godt ud Den skriftlige tekst skal organiseres som et billede Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledes end den skriftlige tekst på bog ;-) Stadig flere tekster ledsages af billeder. Gunther Kress 28

VISUEL GRAMMATIK Grammatik Betydende elementer Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og –størrelse osv. 29

Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ofte ’gøre noget’ med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra Osv. 30

Orienteringslæsestrategier Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre 31

Læseaspekter, surfing At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et ”rum bag et link” dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig 32

Indholdslæsestrategier Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. 33

Og helt almindelig faglig læsning

En vej til faglig læsning Faglig skrivning En vej til faglig læsning

Skrivning i kommunikative sammenhænge Breve til og fra bedsteforældre 2. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.

Peter har fat i den lange ende For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

Forfra: 2. a arbejder med samfundskendskab. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

Skrivning med mål Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres emailbokse og går i gang med at læse. Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og mad, sælger, holder styr på ting og mennesker, passer på og underviser. Ved hver kategori tegner hun en figur (en landmand, en købmand, en person ved et skrivebord, en lærer/pædagog/sygeplejerske/politimand).

Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information

Hvorfor er det smart? Skrivning med mål Læsning med mål Fokus i læsningen Funktionel skrivning og læsning Autentiske situationer Autentisk kommunikationssituation betyder: Klar kontekst at skrive inden for. Genren, indholdet og tiltaleformen giver næsten sig selv. Det er motiverende at kommunikere på grund af de sociale relationer og de klare mål. Når email-ene kommer tilbage er det til at forstå hvorfor man skal læse. Og det giver sig selv hvordan man skal læse. Masser af skrivning Masser af læsning med et formål – betyder at eleverne kan øve sig i at udtrække relevant information fra en tekst. 41

Hjemmeside i det små Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. Hun lægger oversigten på hjemmesiden. Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

Kommunikationen fortsætter Tredje dag sender eleverne endnu en email til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

Hvorfor er det smart? Skrive til interesserede modtagere Genren gives af den autentiske situation Jeg skriver for at kommunikere – ikke for at blive rettet. Forældre (og bedsteforældre) får et indblik i skolens hverdag og en lejlighed til at tale med deres børn om hvad de laver i skolen. Eleverne oplever skrivning og læsning som meningsfyldt. 44

Anden simpel brug af hjemmesiden Skrive små bøger www.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinosauer

Eller integreret i projektarbejde Projektarbejde i 2. klasse. Rammer: Hvad er et projektarbejde Ældre elever om projektarbejde Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder Et meget vigtigt mål for et projektarbejde, er at eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning. Hvis skolen har en læsevejleder, er det oplagt at bruge hendes kompetencer her. Alternativt kan læreren selv lave et kort oplæg med tilhørende opgaver. Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg: Bed evt. bibliotekaren om at lave en lille inspirationsudstilling med fagbøger, som eleverne kan bruge til at orientere sig i, efter oplægget om faglig læsning. Overemnet præsenteres, brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering Søgning på nettet og i faglitteratur Kilde: Rikke Bundsgaard: Inspirationspapir: ”Tværfagligt forløb: Projektopgave”

Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om. www.bundsgaard.net/2ab. Fremlæggelse Elevernes bøger vises på smartboard og eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst kan alle elever få mulighed for at sidde ved en computer og gå på opdagelse i fagbøgerne.

Differentiering og fordybelse Eleverne synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre, Lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever Dygtige elever kan udforme undermenuer og udarbejde flere tekster Svage læsere kan få læst tekster højt på computeren

Dybere forståelse af internettet Egen produktion af hjemmesider giver en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret menuopbygningens grenstruktur, de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitet osv. Oplevelse af at hjemmesider kan være produceret af børn

At komponere en hjemmeside At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der. Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres således at modtageren kan overskue indholdet, navigere på hjemmesiden og bruge den i sine egne projekter. Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition.

Modtagerbevidsthed Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge: Hvad skal de bruge min tekst til? Hvad vil de gøre når de kommer til den? Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)?

Komposition En hjemmeside kan betragtes som et mindmap, kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen. Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier.

Et forløb om Grønland 6. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland. Praktiske og teoretiske værksteder hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside. Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen. Opgaven at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter) at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om. Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen tekst om emnet. Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland: www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland

KILDEKRITIK KOMMUNIKATIONSKRITISK KOMPETENCE 54

Anna/Anne Franks dagbog Anna Frank skrev dagbog mens hun gemte sig på et loft med sin familie. Dagbogen blev fundet og udgivet af hendes far i 1947. Vi vil gerne vide mere om den…

Er det troværdige sider?

ISLAM OG TØRKLÆDER Et emne om ligestilling. Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder. Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står: ”Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.” 57

HVEM SIGER DET? Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a. 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet. Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag. Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side. 58

RESUME Eleverne skriver i deres opgave: ”Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.” 59

Danskkultur og islaminfo 60

EN METODE Metafor Deixis Modalitet 61

OG EN BILLEDANALYSE… 62

LÆS MERE… Bøger Danskfagets it-didaktik Kompetencer i dansk. (S.m. Lisbet Kühn). København: Gyldendal. 2007. Kompetencer i dansk. (S.m. flere) Gyldendal. In press. Bidrag til danskfagets it-didaktik Odense, Forlaget Ark. www.did2.bundsgaard.net. 2005. Artikler ”Søgning er læsning” Viden om læsning 3. www.videnomlaesning.dk2008. ”Kommunikationskritisk kompetence” I Kompetencer i dansk. Gyldendal. In press. ”Forestillinger om kommunikationssituationer” I Rapport fra Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 9). www.jeppe.bundsgaard.net/artikler/artikler. 2002. 63