Kemisk Grundvandskortlægning Den kommende Geo-vejledning Lærke Thorling GEUS, GRUK

Hvad er en Geo-Vejledning ? Har ikke Juridisk status- men Skal tjene som fagligt grundlag for kortlægningsopgaver i Miljøcentre Udarbejdes af GEUS i samarbejde med Miljøcentrene Forfattes af GEUS, MC og evt. eksterne parter Denne Geovejledning forfattes af GEUS: Birgitte Hansen, Lærke Thorling, Vibeke Ernstsen, Margrethe Kristensen Miljøcentre: Jeppe B. Jørgensen (MC-Ålborg) Århus Kommune: Lone Mossin Alectia: Loren Ramsay En følgegruppe består af intressenter fra Miljøcentre, GEUS, Rådgivere og Kommuner. Rapporten er i Høring hos følgegruppen fra 10. marts Møde i følgegruppen 19. marts, hvorefter rapporten gøres færdig.

Formål med Geo-Vejledningen Højne kvaliteten af den kemiske grundvandskortlægning Sikre ensartet og systematisk tilgang til kemisk kortlægning i alle MC Danne grundlag for fagligt velfunderede tolkninger af kemiske problemstillinger. Kvalificere den efterfølgende sårbarhedsvurdering, for at sikre fagligt grundlag for planlægning og beskyttelse af grundvandsressourcen Øge fokus på kemisk grundvandskortlægning i sig selv. Vejledningen skal fungere som retningslinje i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdet, dataanalyse og rapportering af data. Geo-vejledingen er målrettet MC og rådgivere i den nationale grundvandskortlægning Forslag til paradigmaer for rapporteringen af de enkelte trin i arbejdsgangen.

Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 2. Indledning 3. Arbejdsgangen ved kemisk grundvandskortlægning 4. Datahåndtering 5. Vandvinding 6. Indsamling af nye data 7. Præsentationer 8. Tolkning af kemiske resultater 9. Sammentolkning 10. Input til sårbarhed 11. Referencer Bilag A1: Paradigma til rapportering af den kemiske kortlægning under trin 1 Bilag A2: Paradigma til rapportering af den kemiske kortlægning under trin 2a Bilag A3: Paradigma til rapportering af den kemiske kortlægning under trin 2b Bilag B: Paradigma for vandværksbeskrivelse Bilag C: Liste over geokemiske software programmer og deres anvendelsesmuligheder Bilag D Litteratur

Arbejdsgangen Kemisk grundvandskortlægning Figur 3.1. Flowdiagram, som viser arbejdsgangen i en kemisk grundvandskortlægning Trin 1 Den kemiske model på eksisterende data Trin 2A Nye kemiske kortlæg-nings-resultater Trin 2B Den hydro-geo-kemiske model Trin 0 Projektfor-beredelse

Arbejdsgangen er ikke kun lineær, men iterativ og koordineret øvrige kortlægning Samspil med geologiske kortlægning Opstilling af ”Den kemiske model på eksisterende data” Opstilling af ”Den geologiske forståelsesmodel” Opstilling af ”Den hydro-geokemiske model” Opstilling af ”Den hydrostategrafiske model”

Datahåndtering Særlig, overvejelser knytter sig til gamle data, der ikke foreligger elektronisk.

Fokusområde: Kvalificering af tildeling af vandtype til vandprøver I endelig version tilpasset zoneringsvejledningen

Geografiske forskelle Nitrat og Sulfat Geografiske forskelle Datagrundlag: Kun GRUMO-prøver Maskinel sortering > 1 mg/l O2 > 1 mg/l NO3 Dvs. prøver med ”Blandingsvand” er med

Vandværksbeskrivelser 1 Vandværkerne omdrejningspunktet for hele indsatsen Vandværksbeskrivelserne central i del 1 for at identificere områdets vandforsyningsproblemer, før og nu. Udgangspunkt i eksisterende vandforsyning Områdets vandforsyningsstruktur Vandkvalitet på vandværker og i oplandene Tidslig udvikling stort set kun data fra vandværker Vandforsyningens påvirkning af hydrologien Indvindingens størrelse og fordeling input til modeller Indvindingens påvirkning af vandkvaliteten vurderes Lukkede vandværker afslører ellers ”usynlige” problemer

Vandværksbeskrivelser 2 Opgaven skal forberedes tidligt i processen for at ikke elektroniske data kan inddrages. Opgaven bør udføres i samarbejde med kommunen. Vandforsyningsplanerne væsentlige for fremtidige ændringer, lukning af kildepladser, nye vandværker osv, der får betydning for indsatsplanernes imlementering. Vandforsyningsplanerne kan indeholde vandværksbeskrivelser der direkte kan anvendes Der er udarbejdet et detaljeret paradigma til støtte for rapportering med angivelse af hvilke kort og parametre der bør beskrives

Indsamling af nye data Nye data indsamles på vandkemi og sedimentkemi. Eksisterende og særlige undersøgelsesboringer anvendes. Borearbejdet skal planlægges ud fra identificerede databehov, og ofte kan der med fordel anvendes flere forskellige boremetoder Indsamling af data fra boringer skal koordineres med anden dataindsamling, for at optimere økonomien. Geo-vejledningen indeholder en række praktiske råd i forhold til feltarbejdet Prøvetagningsteknik og strategi for prøver Valg af analysepakke, og analysetekniske forhold Kvalitetssikring af data

Præsentationer Præsentation af data handler om at trække information ud af data. Kemiske data udfolder sig i 4 dimensioner og tre faser (x, y, z, t) og (s, aq, g) Vandkemiske parametre tilhører fordelinger, der afhænger af den lokale geokemi (jf. sulfat/nitrat ovenfor) Vigtige valg skal træffes for ikke at få for svage konklusioner Analyser: seneste/middelværdi/median/maks Kort: valg af filter, kun et kan vises fra hver boring Drikkevandsanalyser kan hjælpe men også ”støje”.

Eksempel på præsentationer fordele og ulemper diskuteres for hver Dybdeplot Definition: Et dybdeplot er et plot, der typisk viser den seneste målte koncentration af et parameter i hvert indtag afbildet mod filterdybde. Eksemplet viser et område, hvor der kun findes nitratværdier over 2 mg/l terrænnært i et sandmagasin. Her afbildes dybde til filtertop. Fordele: Giver et hurtige overblik over fordelingen af et stof med dybde. Ulemper: Plottet tager ikke højde for filtre med indstrømning andre steder end toppen af filtret. Plottet tager heller ikke højde for en kuperet terrænet, der kan jo medføre, at et kort filter er sat i et dybere magasin end et dybt filter. Opstillingstips: Koncentrationen sættes på x-aksen og dybden i meter under terræn (ikke kote) på y-aksen, hvor stigende dybde afbildes nedefter. For dybden anvendes normalt filtrets top, når der er tale om forurening fra overfladen og filterbund, hvis der er tale om fx chlorid fra dybtliggende residual saltvand. Plot med koncentration mod dybden til grundvandsspejlet kan være relevant i område med stor og varierende tykkelse af den umættede zone.

Tolkning af kemiske resultater

Tolkning af kemiske processer

Samtolkning med øvrige data 1 Samtolkning til tre datatyper: Areal data Geologiske data Hydrologiske data

Samtolkning med øvrige data (2) Den Geologiske forståelsesramme Typeområder med Vægt på Dæklag Heterogenitet Sårbarhed ifht nitrat (Fra NPO-redegørelsen)

Samtolkning med øvrige data (3) Tolkning ind i den geologiske forståelsesmodel

Samtolkning med øvrige data (4) Den Hydrostratigrafiske model (trin 2b)

Eksempel på visualiseret samtolkning

Sårbarhedsvurdering Der er ved at blive udarbejdet en Geo-vejledning om nitratsårbarhed. Formål: harmonisering af anvendelsen af Zoneringsvejledningen på tværs af MC Se foredrag efter pausen....