Problemer i kortlægningen, og hvad gør vi fremover

Præsentationer af emnet: "Problemer i kortlægningen, og hvad gør vi fremover"— Præsentationens transcript:

1 Problemer i kortlægningen, og hvad gør vi fremover
Problemer i kortlægningen, og hvad gør vi fremover? Jens Østerby Hansen Geolog

2 Indhold af oplægget Eksempler på problemer i kortlægningen.
Ønsker fra kommuner – udspil fra Envina- møde. 3. Fremtidige samarbejdsfora. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen - 2

3 Grundvandsdannelse i kortlægningsområdet.
Randers Kommune - Problemer i kortlægningen - 3

4 Grundvandsdannelsen er størst mod nordøst og omkring Harridslev, se figur Dette hænger sammen med de områder, hvor det overliggende ler er forholdsvis tyndt. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

5 Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

6 Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

7 Grundvandsdannelse Østrup Skov Vandværk
Randers Kommune - Problemer i kortlægningen - 7

8 Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

9 - 1,58 m.u.t. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

10 Boring 69.185 - fakta Indvinder fra kalk
Kalken er overlejret af 39 meter paleocænt ler Potentiale i kote ca. + 6 Vandtype D Randers Kommune - Problemer i kortlægningen - 10

11 Figurer fra redegørelse og modelrapport
Her mangler en forklaring på hvorledes vandet kommer ned på trods af det meget store overtryk, der er i magasinet. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

12 Geologi Lindbjerg Vandværk
Randers Kommune - Problemer i kortlægningen - 12

13 Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

14 Kommentarer vedr. Lindbjerg Vandværk
Der er ikke fundet boringer i området, hvor der er beskrevet tertiært ler. Svar fra rådgiver: Leret er tolket i den geologiske model. Det er i øvrigt ligegyldigt for vurdering af nitratsårbarheden om der er tale om PL el. ML. D.v.s. at tolket lithologi ”overruler” observeret! Jf. tabel 5.1 i zoneringsvejledningen (og almindelig sund fornuft) er det ikke ligegyldigt for vurdering af nitratsårbarheden om der er tale om PL el. ML. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen - 14

15 …. og her er det så, at der er behov for en alternativ geologisk model, som Geo-vejledningen anbefaler Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

16 Krydsende oplande, hvor kortlægninger overlapper
Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

17 Krydsende oplande Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

18 Randers Kommune - Problemer i kortlægningen 18

19 ENVINA-møde og hvad deraf fulgte
Der ønskes en generel standard for kortlægningerne. Landsdækkende gennemgang af kortlægning m.h.p. eventuel revidering. Kvalitet af kortlægning skal defineres mere præcist end i Geo-vejledning 2. Strengere krav er ønskelige. Datagrundlaget for udarbejdelse af geologiske og især hydrologiske modeller skal være bedre. Det færdige produkt af kortlægningerne skal i højere grad tilpasses slutbrugerne. Det er nødvendigt, at der er ensartethed i de anvendte metoder, især i modelopstillinger. Væsentlige fejl og mangler, som påpeges overfor Naturstyrelsen, skal rettes. Nogle steder vurderes at være behov for yderligere kortlægning udenfor OSD Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

20 Der ønskes en generel standard for kortlægningerne
på kommuneniveau. De hidtil modtagne kortlægninger udviser markante variationer i kvalitet og omfang, og varierer flere steder markant hen over kommunegrænser. 2. Der bør foretages en landsdækkende gennemgang af kvaliteten af den hidtidige kortlægning til brug for en udvælgelse af områder, hvor kortlægningen skal revideres for at kunne danne et rimeligt udgangspunkt for indsats- planlægningen. Den landsdækkende gennemgang bør foretages af kortlægninger helt tilbage til kortlægningens start. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

21 af GEUS (afd. for grundvand- og kvartærgeologisk kortlægning)
Kortlægningen udført i perioden bør evalueres af GEUS (afd. for grundvand- og kvartærgeologisk kortlægning) og afstedkomme en rapport, som fremhæver de åbenlyse fejl og mangler, som er sket i ovenstående periode. Evalueringsrapporten skal tydeliggøre, hvor der er behov for en opdatering af div. Geo-Vejledninger (nr. 1 til 8). 3. Det bør defineres, hvad kvaliteten af kortlægningen mindst skal være. Geovejledning 2 vurderes ikke at være vidtrækkende nok m.h.t. kvalitet, da den, selv om den anbefaler modelberegnede oplande, eksempelsvis ”tillader” simple analytiske oplande. Der blev endvidere stillet spørgsmålstegn ved om Geovejledningen 7 beskriver opstilling af numeriske modeller godt nok, eller om problemet snarere er, at forskrifterne i Geovejledningen ikke altid overholdes? Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

22 4. Datagrundlaget for udarbejdelse af geologiske og hydrologiske
modeller skal være bedre. Ingen model vil kunne opveje manglende inputdata fra grundvandspejling og konkrete geologiske undersøgelser. 5. Det færdige produkt af kortlægningerne skal i højere grad tilpasses slutbrugerne, dvs. kommunerne. NST har ensidigt fastlagt en kortlægningsstandard, som ikke er målrettet de enheder, som skal udarbejde indsatsplaner på baggrund af kortlægningsmaterialet. Vi opfordrer til, at kommunerne fremover tages meget mere med på råd i kortlægningsprocessen. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

23 skal rettes. Det er uholdbart såvel i forhold til beskyttelseseffekten
Det er bydende nødvendigt, at der er ensartethed i de anvendte metoder, især i modelopstillinger. Det er uholdbart, når resultaterne tydeligvis er afhængige af, hvilken rådgiver, der har udført arbejdet. Der er i det hele taget behov for en større grad af kvalitetssikring af rådgiveres og NST´s arbejde, så åbenlyse fejl og mangler erkendes og rettes, før resultaterne fremsendes til de enkelte kommuner. Væsentlige fejl og mangler, som påpeges overfor Naturstyrelsen, skal rettes. Det er uholdbart såvel i forhold til beskyttelseseffekten som til interessenterne (vandforsyninger, forbrugere og lodsejere), at kortlægninger, foretaget af forskellige konsulenter, f.eks. viser krydsende oplande i samme magasin. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

24 fortsætter efter 2015, hvor områder uden for OSD kort-
Der er behov for at kortlægningen i større udstrækning fortsætter efter 2015, hvor områder uden for OSD kort- lægges. Flere steder i landet er der stort pres på grundvands- ressourcen bl.a. pga. by- og erhvervsudvikling. De nye kommunegrænser efter kommunalreformen i 2007 har givet kommunerne nye udfordringer med f. eks. nye planrammer. Manglende viden om fremtidige grundvands- ressourcers beliggenhed uden for OSD er problematisk. Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

25 ENVINA-møde og hvad deraf fulgte
Der ønskes en generel standard for kortlægningerne. Landsdækkende gennemgang af kortlægning m.h.p. eventuel revidering. Kvalitet af kortlægning skal defineres mere præcist end i Geo-vejledning 2. Strengere krav er ønskelige. Datagrundlaget for udarbejdelse af geologiske og især hydrologiske modeller skal være bedre. Det færdige produkt af kortlægningerne skal i højere grad tilpasses slutbrugerne. Det er nødvendigt, at der er ensartethed i de anvendte metoder, især i modelopstillinger. Væsentlige fejl og mangler, som påpeges overfor Naturstyrelsen, skal rettes. Nogle steder vurderes at være behov for yderligere kortlægning udenfor OSD Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

26 Fremtidigt samarbejde om kortlægning
Fra Miljøministerens fremsættelsestale om lovforslag til fremadrettet kortlægning: ”Som en del af den fremadrettede grundvandskortlægning vil Miljøministeriet nedsætte en koordinationsgruppe bestående af KL, Danske Regioner, DANVA, FVD og GEUS, som vil blive inddraget i forbindelse med prioritering af grundvandskortlægningen”. Ønskeligt, at kommunerne bliver direkte involveret! Randers Kommune - Problemer i kortlægningen

27 Spørgsmål ?? Randers Kommune - Problemer i kortlægningen