Praksisrettet og udfordrende efter – og videreuddannelse i VIA

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet
Advertisements

Forskning i og med praksis
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Hospitalsenheden Vest Det sygeplejefaglige Råd
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
KEA KOMPETENCE.
Udvikling af sygeplejeprofessionen
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Historier fra et demonstrationsprojekt
Sygeplejeruddannelsen
Tillid Temadag for AMIR
Visioner for uddannelse og opkvalificering af social- og sundhedspersonale Karen Stæhr 29. August 2013.
Sygeplejerskeuddannelsen
Vejledningsforløb med læringskontrakt
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
CUPP konference Roskilde 9. november 2010 Sundhedsuddannelserne Campus Næstved.
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Pitch af sygeplejerskeuddannelsen af Lykke og Trine
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Højskolen for Efter-og Videreuddannelse Interprofessionel Læring og Samarbejde 10. november 2013Chefkonsulent Kirsten Willemoes Knudsen 1.
Kort videreuddannelse (KVU)
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Koordinator Jette Bangshaab Åbningsseminar marts 2013 ”Teknologier i Borgernær Sundhed” University College Nordjylland.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. VELKOMMEN TEMADAG DEN 20 FEBRUAR. GOD KVALITET.

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Digitale læringsmuligheder – Velfærdsteknologi, E-Læring og simulationsrum Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Seminar for AMU udbydere 15. august 2014.
Fleksibel Master i Friluftsliv Arbejder du med sundhed, rekreation, idræt, friluftsliv eller turisme? Kunne du tænke dig at få en dybtgående viden om,
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Uddannelsespolitik set i et kommunalt perspektiv
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
6. sem. valgkursus Informationsvidenskabens teorier og metoder v./ Martin Thellefsen.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
Velkommen til topmøde for ledere og mellemledere i Ældreområdet 18. og 19. Marts 2015 Ved ældrechef Lilian Jørgensen.
Læreruddannelse på Ilinniarfissuaq Nuuk. Ilinniarfissuaq Ilinniarfissuaq står for traditioner og fornyelse –Uddannelse af lærere i 160 år –Opstart af.
HK Stat Fagfestival HK København og HK Sjælland 20. maj 2014 Sølvi Rask, og Eva Maria Mogensen,
Præsentation af Akademiuddannelsen i Løn- og personaleadministration
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
Diplomuddannelse for dagplejepædagoger Rikke Sværke Madsen Videncenter for Institutionsforskning Professionshøjskolen UCC
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU VELKOMMEN TIL SCIENCE AND TECHNOLOGY.
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
Fra ufaglært til faglært
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Kvalitet i uddannelsen
Bydækkende netværk for kliniske vejledere
Hvordan skaber vi rammen for kvalitet?
Bekendtgørelse 2016 Studieordning 2019.
Præsentationens transcript:

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter – og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse og kompetenceudvikling Social – og sundhedsområdet

Disposition praksisrettet og udfordrende Efter- og videreuddannelse Udfordringer i det borgernære sundhedsvæsen Formål med indsatserne Krav til fremtidens sundhedsprofessionelle Formål diplomuddannelser det sundhedsfaglige område Hvad kan man så dygtiggøre eller specialisere sig indenfor? Form - Indhold - Arbejdsformer Eks. på relevante aktuelle moduler Struktur Adgangskrav Hvordan vurderer de studerende diplomuddannelserne ? Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?

Udfordringer I det borgernære sundhedsvæsen praksisrettet og udfordrende Efter- og videreuddannelse Demografiske udvikling - Hvor der i dag er 4 personer i arbejdsstyrken for hver ældre, vil der om 30 år kun være 2 (Brug teknologien! – muligheder på det sociale område” Socialministeriet og KL.) Fremtidens accelererede forløb Behov for større gennemsigtighed/ hvem gør hvad Behov for nytænkning Behov for forandring, Behov for at handle ud fra fremtiden frem for at reagere på fortiden ?

Udfordringer I det borgernære sundhedsvæsen praksisrettet og udfordrende Efter- og videreuddannelse Formål med indsatsen Ældre/handicappede/borgere blive længst muligt i eget liv Borgeren i centrum

Krav til fremtidens sundhedsprofessionelle Tilegne sig ny viden Deltage aktivt i udvikling og implementering af velfærdsteknologier, der kan give borgerne større frihed, forbedre arbejdsmiljøet og frigøre tid for den enkelte medarbejder Faglig dømmekraft Kunne arbejde kreativt og innovativt , skabe forandring Gribe det nye, de uforudsigelige udfordringer Opgaveoverdragelse, hverdags rehabilitering, ….. Læring og aflæring? Teknisk indsigt – IT færdigheder Turde – ‘prøve-fejle’

Formålet for det sundhedsfaglige område Rammebekendtgørelsens tekst: Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige og ernæringsfaglige praksis samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v http://www.diplomguiden.dk/sundhed.html

Hvad kan man så dygtiggøre eller specialisere sig indenfor? Sundhedsfaglige diplomuddannelser Professionspraksis: for dig der vil skærpe din faglige profil eller supplere din faglige ballast med andre perspektiver. Ud over det faglige indhold arbejdes der med analyser og perspektiveringer af din faglighed. Indholdet på de enkelte moduler spænder lige fra inkontinens over palliativ indsats til kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse: for dig, der ønsker at fordybe dig i profylaksen og arbejdet med at støtte borgere og brugere til at forholde sig til og arbejde konstruktivt med egen sundhed. Sundhedsformidling og klinisk uddannelse: for dig, der er optaget af at formilde din faglige viden til andre; vejlede borgere, patienter eller studerende, og formidling er det, der karakteriserer dine interesser.

Hvad kan man så dygtiggøre eller specialisere sig indenfor? Eksempler på en række specialiseringer indenfor følgende områder: Ernæring Psykiatri Ældrepleje Demens Tværgående moduler f.eks Etik kommunikation med fokus på supervision og vejledning med træning Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis

Form og indhold Arbejdsformer Modul opbygget af 5 ,10 og 15 ECTS moduler Afvikles som hel- eller deltids studie Udbud eller rekvirerede forløb Studieordning: Formål, læringsmål, indhold og bedømmelse Moduler kan tones indenfor studieordningens rammer Arbejdsformer: undervisning, selvstudie, studieopgaver/-øvelser, vejledning og bedømmelse Tilkoblet studienet – en integreret del på alle mobiler Åben uddannelse Der kan søges SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) ved heltids studie Kompetencegivende uddannelse 5 ECTS: 3 uger og 2 dage på heltid 10 ECTS: 6 uger og 3 dage på heltid Deltid: kan være op 5 – 6 måneder Typisk: 22/40 lektioner Obs på at studieordningen er rammen vi skal leve op til Mulighed for at tone modulerne: dvs. udvalgt brugergruppe: ældre, kronikere Identificere udviklingsbehov => fokusere på/afgrænse ift. kommunalområde, … Studienet: En integreret del af diplomudd.: de skalselv hente indformationer, studieplaner, litteratur osv, og selv lægge opgaver ind, deltage i drøftelser/indlæg Erfaring at det stiller krav til deltagerne, er en sidegevindst – en del lærer bliver faktisk IT kyndige – opnår IT færdigheder ‘NØD LÆRER NØGEN KVINDE AT SPINDE’ I rotation Randers => oplevet enkelte, der ikke selv har PC’er => at nogen har investeret i egen PC’er Fået færdigheder i IT som arbejdsredskab, Internet som et mulighedsrum  søge viden Studieøvelser: tage fat i egen praksis – fordybelse i en relevant praksisproblemstilling, evt. afklaret med leder, at det område vil jeg fordybe mig i ift. de givne muligheder på studiet. Implementering: vigtigt at leder er bekendt med diplomudd., kan støtte før og undervejs, samt følge op mhp. implementering af ny viden, nye metoder og evt. ændringer Transfer:

Eksempler på relevante aktuelle moduler Teknologi i sundhedsvæsenet Rehabilitering i forhold til en udvalgt gruppe Udvikling i klinisk praksis – identificering af udviklingsbehov Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet Tværfagligt samarbejde og organisering i sundhedsvæsenet Kvalitetsstyring og innovation Metoder i klinisk kvalitetsudvikling

Adgangskrav Kort eller mellemlang videregående uddannelse, som fx sygeplejerske To års dokumenteret relevant erhvervserfaring efter afslutning af ovenstående uddannelse

Hvordan vurderer de studerende diplomuddannelserne ”Jeg oplever, at uddannelsen er udfordrende, og at jeg bruger andre sider af mig selv”. ”Jeg nyder muligheden for at fordybe mig i et stofområde, men oplever også at det sætter mig bedre i stand til at hæve mig op over min praksishverdag og se den i et nyt og større perspektiv”. ”Jeg er blevet mere optaget af udvikling og kvalitetssikring i dagligdagen, og jeg involverer mig mere i denne type opgaver”. ”Jeg oplever, at jeg bliver mere analytisk og mere kritisk i forhold til den praksis, der udøves, men på den gode måde”. ”Det giver en saltvandsindsprøjtning og masse af fornyet energi, som man kan tage med sig tilbage på arbejdet”. ”Det er nemt at relatere teorien til praksis. Undervisningen er i høj grad bygget op om at drage praksis ind og underviserne er gode til sætter teorien i relation til deltagernes praksiseksempler”. ”Diplomuddannelsen har givet mig en større viden om og forståelse for hvilke faktorer, der er i spil, når forandring og nye tiltag skal lykkes i praksis. Her i blandt også metoder til kvalitetsudvikling og implementering”

Hvor kan jeg finde oplysninger? Diplomuddannelser: www.viauc.dk, vælg videreuddannelse => sundhed Kurser: www.viauc.dk, vælg videreuddannelse =>sundhed => kurser Du er endvidere velkommen til at kontakte studievejleder Milter Fly på mail mgfl@viauc.dk eller tlf. 87551868 Nyhedsbrev: www.viauc.dk vælg videreuddannelse => nyhedsbrev (nederst på siden) eller Inge Møller Madsen; Imm@viauc.dk tlf. 87551958 Kirsten Roelsgaard; Kr@viauc.dk tlf. 87551867