Kvalitet i uddannelsen

Præsentationer af emnet: "Kvalitet i uddannelsen"— Præsentationens transcript:

1 Kvalitet i uddannelsen

2 Struktur i VIA i forhold til kvalitetssikring
Via bestyrelsen Uddannelses udvalg Klinisk dialogforum samarbejdsforum

3 Hvordan arbejder vi med praktikkens kvalitet i uddannelsesudvalg ?
Hvert møde i uddannelsesudvalget har vi et overordnet tema eksempler vi har drøftet er Drøftet kvalitet i uddannelsen som DSR har udarbejdet. Fordeling af praktikpladser i kommunerne og RM Dimittend- og aftagerundersøgelse Drøftet i forhold til optag på uddannelsen. Placering af praktikken Drøftelse af nye tiltag på uddannelse f.eks. E-learning. Projekter o.lign. EU´s anerkendelsesdirektiv, Brug af færdighedslab. ( forskning) Semesterbeskrivelser Rigsrevisionsrapport

4 Model for kvalitetssikring i praktikken ( DSR model)
Vi har som organisation sammen med professionsskolerne og aftagerne sat os sammen for at se på hvordan man kunne kvalitetets sikre Sundhedsvæsenet er i en stor udvikling, og der er lige udarbejdet nye bekendtgørelser og studieordninger , derudover øget kompleksitet i arbejdsopgaver og sygdomsmøsntre, øget krav til viden, teknologiske udvikling, kortere indlæggelses tider, krav og øget patientinddragelse og større tværproffessionelt og tværsektorielt samarbejde. Der er derfor grund til at arbejde med, at rammerne omkring de studerendes muligheder for læring forbedres. Modellen er supplement til institutionsakkreditering. Hensigten med modellen er at : Fremme et læringsmiljø, der løbende udvikler den kliniske sygeplejepraksis, og som er inkluderende over for de studerende. Skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring kvaliteten af den kliniske uddannelse og sikre indflydelse herpå fra de centrale aktører. Udvikle pædagogoiske metoder, der anvendes i klinisk uddannelse Lægge op til anvendelse af nye teknologier i læringsøjemed. Sikre sammenhæng mellem uddannelse på uddannelsesinstitutionen og i den kliniske uddannelse.

5 Fokus på resultater Læringsudbytte for den nyuddannede.
Læringsudbyttet kan være vanskeligt i sig selv at gøre målbart, men indikatorer på gode resultater kan fås igennem. Aftagerundersøgelser Dimittendundersøgelser Evalueringer fra de studerende Gode eksamensresultater Højere gennemførelsesprocenter Forsknings- og udviklingsarbejde Og indirekte gennem kliniske mål for patientsikkerhed, patienttilfredshed, statistikker for overlevelse, afsluttede succesfulde behandlinger, arbejdsmiljøundersøgelser.

6 Revision af den nye uddannelse
En styregruppe En koordinationsgruppe Klinisk Dialogforum og Samarbejdsforum Tværfaglige udviklingsgrupper med curriculært og ekstracurriculært fokus Uddannelsesspecifikke udviklingsgrupper ledet af uddannelsesledere og med lokal forankring. Den fælles målsætning i samarbejdet er at tilbyde de bedste læringsmuligheder for den studerende samt kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. I samarbejdet er der fokus på samfundsmæssige udfordringer, centrale tendenser i erhverv og professioner samt krav til professionsudøvere, professionernes udvikling og forskning og betydningen for udvikling af professionsuddannelserne. I samarbejdet indgår dialoger om indhold i uddannelsen, sammenhænge mellem teori og praktik og vilkår for de studerendes læring. Samarbejdet på alle niveauer understøtter kvalitet, relevans og udvikling og giver et klart pejlemærke for det professionelle arbejde med uddannelserne. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og praktikinstitutioner (kliniske uddannelsessteder) er formaliseret på følgende niveauer:  Det strategiske niveau o Mellem øverste ledelse af uddannelsesinstitutionen og øverste ledelse af de organisationer, der stiller praktikpladser til rådighed.  Det taktiske niveau o Mellem ledelse af udbudssteder samt ledelse på praktikinstitutioner (kliniske uddannelsessteder).  Det operationelle niveau o Mellem undervisere fra udbudsstederne og praktikvejledere (kliniske vejledere). o Mellem den konkrete studerende, underviser fra udbudssted og praktikvejleder (klinisk vejleder). 

7 VIA bestyrelse Arbejdet i bestyrelsen i forhold til kvalitet
VIA strategi Aftryk VIA nye læringsformer Øget fokus på det private erhvervsliv Et stærkt samfundsengagement En mere smidig organisation. Møde med uddannelsesudvalgene en gang årligt eks. Drøftelse strategisk arbejdskraftudvikling og arbejdet i uddannelsesudvalget. (succeshistorier) Institutionsakkreditering Temadrøftelse efter- og videreuddannelse Optag, og frafald Godkendelse af studieordninger Succeshistorie f.eks. På den sundhedsfaglige del mødes alle formænd med direktøren og taler om udvikling og hvordan vi kan udveksle gode erfaringer med hinanden.

8 Fokus område 1 Organisation, rammer og vilkår
Pejlemærke for god kvalitet Uddannelse af de studerende er organiseret på en sådan måde, at det til enhver tid understøtter den enkeltes studerendes muligheder for at anvende og udvikle deres kvalifikationer. Der er mulighed for social interaktion med færdiguddannede og med andre studerende. De kliniske vejlederes jobprofil er tydelig, og opgaven er tidsmæssig prioriteret.

9 Fokus område 2 Faglighed – Viden, færdigheder, kompetencer
Pejlemærker for god kvalitet : Arbejdsstedets sygeplejefaglige grundlag er strukturerende for fagligheden. Der arbejdes for at danne en faglig professionel identitet, og at den studerende indgår som en naturlig del af praksisfællesskabet og oplever sig som en troværdig sundhedsprofessionel i patientsituationer. Der er en balance mellem at arbejde ud fra en ensartet ramme og samtidig have fokus på den enkeltes faglige og personlige udvikling.

10 Fokusområde 3 ledelse af læring i den kliniske uddannelse
Pejlemærker for god kvalitet : Uddannelsesopgaven er en lige så væsentlig opgave i sundhedsvæsenet som andre drifts og udviklingsopgaver. Det afspejles i, at uddannelsesopgaven er forankret på alle ledelsesniveauer. Ledelse af læring og ansvar for de studerendes læringsudbyttet er samtidig et ansvar for alle sygeplejersker, der er i berøring med de studerende, uanset om man er klinisk vejleder, leder eller basissygeplejerske.

11 Fokusområde 4 Udvikling af læring i klinikken
Pejlemærker for god kvalitet : Læringsmiljøerne i den kliniske praksis er kendetegnet ved at være innovative og udviklende. Sygeplejersker på arbejdsstedet arbejder kontinuerligt med at udvikle deres praksis, og de studerende inddrages i denne udvikling. Det er naturligt for alle sygeplejersker at tage et ansvar for egen læring såvel som uddannelse af kommende kolleger.