Hospitalsenheden Vest Det sygeplejefaglige Råd

Præsentationer af emnet: "Hospitalsenheden Vest Det sygeplejefaglige Råd"— Præsentationens transcript:

1 Hospitalsenheden Vest Det sygeplejefaglige Råd 01.06.12
Praksisrettede og udfordrende efter – og videreuddannelser i VIA Kirsten Roelsgaard, Områdechef Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, Social – og sundhedsområdet

2 Formål med mødet Hvordan skabes et tættere samarbejde mellem hospitalsenheden Vest og VIA med henblik på at tilgodese hospitalets forventninger, ønsker og behov på videreuddannelsesfeltet? Mulighedsrummet i diplomuddannelserne Rotationsprojekter - status

3 Sundhedsområdet i VOK Siden UC’ernes tilblivelse har området varetaget videreuddannelse og kompetenceudvikling for en mangfoldighed af fagligheder, professioner og aftagermiljøer Der er tale om mindst 10 forskellige sundhedsprofessioner (ergo – og fysioterapeuter, sygeplejersker, diætister, human ernæring, bioanalytiker, jordemødre, radiografer, farmakonomer, tandplejere ) Området er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau med relativt få fastansatte knyttet til sundhedsområdet 11 personer - 3 i Holstebro, 8 i Århus hvoraf en er knyttet til sundhedsplejerskeuddannelsen Aktivitetsniveau: Førende national udbyder af de sundhedsfaglige diplomuddannelser Aktivitetsniveau Uddannelser Antal studerende i 2011 1610 studerende fordelt på 109 moduler. Incl. moduler for ledige Sundhedsplejerske udd. Antal studerende 52 studerende (1½ år) Kurser, konference, iv: Antal deltagere i 2011 1264 deltagere fordelt på 77 aktiviteter

4 Hvordan arbejde med kvalitet og en klinisk rettethed?
Følgegrupper fra klinisk praksis ved moduler, hvor der er en klinisk rettethed og øgede specialist kompetencer Efteruddannelsesdidaktik med fokus på voksne og transfer Undervisere med højt fagligt niveau og didaktisk kompetence eks. transfer, blended forløb, innovativ didaktik. Opbygning, der tilgodeser metode og indhold

5 Efter- og videreuddannelse
Hvordan udvikle moduler med en praksis rettethed Professions feltet Grunduddannelse Efter- og videreuddannelse VIA Følgegruppe - udvikling - planlægning - undervisning - vejledning

6 Eksempler på samarbejder
Vi har igennem mange år udviklet klinisk rettede diplommoduler og øget specialisering i samarbejde med ledere, faglige selskaber, kliniske specialister og phd’er. Inkontinens Ortopædkirurgiske lidelser Palliativ indsats - 3 moduler Kræftområdet - brystkræft Hjertelidelser Neurolidelser Øjenlidelser Nefrologi Syge børn Geriatriske felt Operationssygeplejersker Udannelsesforløb for genetiske assistenter

7 Sundhedsfaglige videreuddannelse
Eksempler på samarbejder: Operationssygeplejersker Basiskursus for operations-sygeplejersker Indhold: Infektionsprofylakse Peropertivt profylakse Accelereret patientforløb Diplommodul "Udvikling i klinisk praksis - identificering af udviklingsbehov" Identificering af udviklingsområder Litteratursøgning i forhold til udviklingsområder i operationsfeltet Patienforløb udvikling af pædagogisk praksis Præsentation af ny viden i relation til de identificerede udviklingsområder Fagligt aktuelle emner Efteruddannelse for erfarne operationssygeplerjsker Kvalitetsudvikling - Akkreditering Juridiske aspekter Ny teknologi Diplommodul "Udvikling i klinisk praksis - dokumentation og implementering" tværfaglighed i relation til elektive, akutte og kritiske operationer Udvikling og implementerin af dokumentionsredskaber i operationssygeplejen

8 Midtvejs i forløbet udtaler de studerende følgende
Overrasket over at de udfordres og lærer nyt Flere af de studerende har tidligere været på Regionens operationssygeplejekursus, som de har rost meget. De var bange for at de ikke ville få så meget nyt med fra diplommodulerne, men de siger nuværende, at de to elementer ikke kan sammenlignes, og at det er nogle helt andre ting de får med herfra De peger særligt på, at de har fået noget at argumentere med i deres travle højeffektive hverdag. Det tyder på at Regionen og VIA på den måde bidrager med et seriøst samlet tilbud af høj faglig relevans og kvalitet.

9 Evaluering af moduler i sundhedsfaglig Diplomuddannelse
”Jeg oplever, at uddannelsen er udfordrende, og at jeg bruger andre sider af mig selv”. ”Jeg nyder muligheden for at fordybe mig i et stofområde, men oplever også at det sætter mig bedre i stand til at hæve mig op over min praksishverdag og se den i et nyt og større perspektiv”. ”Jeg er blevet mere optaget af udvikling og kvalitetssikring i dagligdagen, og jeg involverer mig mere i denne type opgaver”. ”Jeg oplever, at jeg bliver mere analytisk og mere kritisk i forhold til den praksis, der udøves, men på den gode måde”. ”Det giver en saltvandsindsprøjtning og masse af fornyet energi, som man kan tage med sig tilbage på arbejdet”. ”Det er nemt at relatere teorien til praksis. Undervisningen er i høj grad bygget op om at drage praksis ind og underviserne er gode til sætter teorien i relation til deltagernes praksiseksempler”. ”Diplomuddannelsen har givet mig en større viden om og forståelse for hvilke faktorer, der er i spil, når forandring og nye tiltag skal lykkes i praksis. Her i blandt også metoder til kvalitetsudvikling og implementering”

10 eksempler på samarbejder og rotationsprojekter
I samarbejde med Dansk Selskab for Medicinsk Genetik – i gang med at udvikle en hel diplomuddannelse med specifikke og generelle moduler målrettet genetiske assistenter. I samarbejde med Farmakon i Hillerød udviklet modul rettet imod farmakonomer. Til Vestegnens kommuner er der udviklet fagspecifikke kurser Udviklet kurser i samarbejde med Aarhus Kommune til understøttelse af deres masterplan for alle lokalcentre Der er udbudt moduler rettet imod kronikerområdet sundhedsfremme og forebyggelse i relation til mennesker med kroniske sygdomme, konsultationssygepleje med fokus på kroniske patienter i almen praksis Udviklet specifikke diplommoduler til rotationsprojekt i Randers hvor 120 sygeplejersker får videreuddannelse - afsluttes forår 2012 Udviklet specifikke diplommoduler til rotationsprojekt i Viborg Kommune hvor 60 sygeplejersker får videreuddannelse - afsluttes forår 2012 Rotationsprojekt mellem Århus kommune og Århus Universitetshospital for i alt 80 sundhedspersonale der skal have 20 ECTS point.

11

12

13 Rotationsprojekter – mulighed for efteruddannelse af ansatte
Den primære interesse i jobrotation er typisk at få efter – og videreuddannet ansatte samt fastholdelsesperspektiv for især nyledige Det er vigtigt sammen med jobcenter og VIA at afdække Hvilken efter – eller videreuddannelse skal iværksættes? Hvilke muligheder er der ifølge gældende lovgivning? Hvordan kan efter – videreuddannelsen bedst finansieres?

14 Rotationsprojekter – mulighed for efteruddannelse af ansatte
I Jobrotation anvendes typisk to finansieringsmuligheder. Virksomheden sender ansatte på uddannelse og modtager jobrotationsydelse svarende til 160 % af højeste dagpengesats. Virksomheden betaler løn til de ansatte og betaler uddannelsesafgiften. Virksomheden ansætter en ledig som vikar (jobrotationsydelse kan ikke kombineres med løntilskud) Virksomheden sender ansatte på uddannelse og modtager SVU. Virksomheden betaler løn til den ansatte og betaler uddannelsesafgiften. Virksomheden ansætter en ledig som vikar med løntilskud (eventuelt efterfulgt af ordinær ansættelse)

15 Rotationsprojekter – mulighed for efteruddannelse af ansatte
Der er fire typiske finansieringsmodeller som retter sig mod forskellige grupper af ansatte med forskelligt uddannelsesniveau Jobrotationsydelse. Ansatte der ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover. Inden for given pulje kan KVU’ere og MVU’ere også modtage jobrotationsydelse. Puljen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og fordeles efter først-til-mølle princippet. 160% af max dagpengesatsen i 2011 ca. 166 kr. pr. time. Der skal ansættes vikar SVU. Ansatte over 25 år. 80 % af max dagpengesatsen ca kr. pr. uge for fuldtidsansatte. Ansatte skal opfylde betingelserne for at kunne modtage SVU (f.eks beskæftigelse 26 uger før ansøgning) VEU – godtgørelser. Ansatte der ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover Voksenlærlingetilskud . Ansatte over 25 år der ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derudover

16 Rotationsprojekt Rotationsprojekt Regionshospital Viborg og Regionshospital Herning-Holstebro Antal sygeplejersker i rotation 20-24 fra hvert hospital = sgpl Antal ECTS-point 20 ECTS-point (5+5+10) Antal hold 2 med stud fra hvert hospital Tider 14 uger 1.hold: –  Trainee forløb starter 7 uger før – 4 ugers virksomhedspraktik og 3 ugers trainee kursus 2.hold: –  Vikarer  Trainee forløb på 7 uger

17 Rotationsprojekt Tanker / ønsker fra oversygeplejerskegruppen på de to hospitaler: Forslag til moduler Patientforløb – tværgående – patient-brugerperspektivet – sammenhængende Team-funktionen Patentinddragelse Rs18: Sammenhæng i patient-og brugerforløb i sundhedsvæsnet 5 ECTS-point – dette modul opleves væsentligt for alle parter Generelle kompetencer – viden om sundhedsfremme – begreber Motiverende samtale Empowerment – self-efficacy Kommunikation – ”ny adfærd” som sygeplejersken præsenterer i pt-sgpl samarbejdet Rs 35: Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til udvalgt målgruppe 5 ECTS-point Eller Rs 34: Rehabilitering i forhold til udvalgt gruppe 5 ECTS-point

18 Både i forhold til patienten og mellem personlige indbyrdes.
Sundhedsteknologi – etiske og udfordringer – udvikle nyt mindset – det at anvende teknologi i et omsorgsfag. Sårcenter er langt med telekommunikation. Ligeså apo-teamet- På forskelligt niveau i de to hospitaler og de forskellige afdelinger. Både i forhold til patienten og mellem personlige indbyrdes. Rs20: Teknologi i sundhedsvæsnet 5 ECTS-point

19 Rotationsprojekt Vejledning af studerende i hverdagen – alle andre end kliniske vejledere. Formidlingskompetence Relationskompetence Forandrings- og innovationskompetencer Implementeringskompetence Innovativ kompetence Rs37 Forandrings- og læreprocesser 10 ECTS-point Kvalitetsudvikling Kliniske retningslinier Certificering Ob2 Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis 5 ECTS-point

20 rotationsprojekt Overvejelser om tilrettelæggelse og output:
Handling herpå Vigtigt, at der tages udgangspunkt i praksis og at den valgte teori opleves meningsfuld og kan omsættes til refleksion over praksis. Der skal være en rimelig vægtning mellem undervisning og selvstudie. Temaer, der behandles i selvstudier og studiegrupper skal inddrages i undervisningen. Teori og øve færdigheder - exvis i kommunikation Kan der bygges praktik ind – udveksling mellem kommune og region – både teori og praksis. Efterspørger kreativitet i valg af prøvetyper – en forventet god balance af moduler vil være

21 Rotationsprojekt De tre sundhedsfaglige valgmoduler der blev valgt er:
Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til udvalgt målgruppe 5 ECTS-point Forandrings- og læreprocesser 10 ECTS-point Sammenhæng i patient- og brugerforløb 5 ECTS-point

22 Eksempler på studieøvelser
Netværksanalyse Formål: At den studerende får et overblik over samarbejdspartnere og deres indbyrdes netværk i relation til egen eller en fremtidig arbejdsplads Indhold: Et netværksdiagram svarer populær sagt til et røntgenbillede af organisationen, så man opnår indsigt til at forstå, hvordan samarbejdet og kommunikationen i organisationen ser ud. Diagrammet laves i et valgfrit tegneprogram – brug fx figur og/eller WordArt i Microsoft Word.

23 Studieøvelse Patientforløbsbeskrivelse Formål:
At den studerende bliver i stand til at lave en systematisk beskrivelse af en afgrænset patientgruppes bevægelse gennem hele eller dele af sundhedssystemet. At den studerende øver sig i at vurdere den organisatoriske kvalitet af en forløbsbeskrivelse  Indhold: Fastlæg patientgruppen Definer patientforløbet: hele patientforløbet eller en afgrænset del heraf Lav en beskrivelse af det nuværende patientforløb (nu-forløbet) som indbefatter dels alle involverede parter herunder involverede afsnit/enheder og personalegrupper dels en beskrivelse af hvilke overordnede opgaver de enkelte enheder er ansvarlige for. Angiv hvor i forløbet der findes skriftligt materiale i form af fx patientinformation, kliniske retningslinjer, instrukser eller samarbejdsaftaler. Hvis det er relevant beskrives kriterier for stratificering af patienter Vurder hvilke stærke og svage elementer der findes i nu-forløbet med henblik på opnåelse af et sammenhængende forløb.

24 Rotationsprojekt udfordringer - samarbejde
Kontraktunderskrivelsen er afgørende. I øjeblikket forbehold grundet usikkerhed på finansiering vikarpulje medarbejderinteresse Succesfuldt rotationsprojekt Faglig forankring Ledelsesopbakning – vil vi det her Medarbejderinteresse og dermed deltagelse Informative møder/pjecer

25 Samarbejde hvorfor ? VIA kan tilbyde Uddannelser med kvalitet
Tæt samarbejde og et fælles ejerskab om udviklingsprocesserne således at det er praksisudvikling, der er i fokus Formelt godkendte efteruddannelsesløsninger, som også er gældende udenfor regionen Fordelagtig driftsøkonomi - SVU og taxametertilskud

26 VIA arbejder for et tæt samarbejde og et fælles ejerskab om udviklingsprocesserne, således at det er praksisudvikling, der er i fokus.

27 Hvor kan jeg finde oplysninger?
Diplomuddannelser: vælg videreuddannelse => sundhed Kurser: vælg videreuddannelse =>sundhed => kurser Du er endvidere velkommen til at kontakte studievejleder Milter Fly på mail eller tlf Nyhedsbrev: vælg videreuddannelse => nyhedsbrev (nederst på siden) eller Kirsten Willemoes Knudsen: tlf Inge Møller Madsen; tlf Kirsten Roelsgaard; tlf