Faglige begreber – faglige redskaber, fra hverdagssprog til fagsprog

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Advertisements

Program – 10.00: opsamling på cases og innovationsdage - hvor er vi med vores cases? - hvad mangler vi for at komme videre? – 11.00: Innovation.
Faglig læsning Dagsorden
Struktur: ”Quiz og byt”
Taskbaseret sprogundervisning
1. HF Introduktionsforløb Langkær Gymnasium og HF
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
©Jenny Bohr – Til underviserne Denne kursusgang er planlagt som den første. Den skal bruges til introduktion og præsentation. Det er meningen.
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
Fremtidens skole Gruppe 5.
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
De store underviser de små ved hjælp af it.
Grammatik hvorfor og hvordan?
Faglig læsning 2.
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Skriftlighed og læring
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Kaptajn Karlsens skib Synlig læring med it Agerbæk Skole og
Karl Henrik Flyums model
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Værkstedsundervisning
AT 3.2 Igangsættelse af tankeprocesser – at udvælge endelig sag og formulere problemformulering.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Skriv titel Skriv årgang, fag og initaler Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Læsning.
Matematik i 6 klasse.
Læreruddannelsen i Vordingborg Fysik/kemi
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Sprogbaseret læring i naturfag
Sprogbaseret læring i naturfag Kursus i Greve Anette Vestergaard Nielsen.
læse- skrivevanskeligheder
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
 Siden sidst – gennemgang af planer og ideer  Oplæg: modellering / observation  Opgave: afprøvning af spørgsmålstyper ud fra et oplevet dilemma, problem,
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
WORKSHOP 2A, DLF-kursus, Krogerup Højskole, 20. oktober 2015.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Aktionslæring Sprogbaseret læring Greve Anette Vestergaard Nielsen NTS-centeret.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
0. Kl 2016/2017.  I bh.kl skal undervisningen tilrettelægges og udføres således at eleven får kompetencer inden for:  1)Sprog  2)Matematisk opmærksomhed.
Stress Billedkilde: stress/?lang=da.
Robusthed 5 Slib saven!. Program Siden sidst En rystende isbjørn Værktøjskassen – teori og mest øvelser. Pausetræning Afslutning – evaluering og kursusbevis.
Fra hverdagssprog til fagsprog
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Et undervisningsforløb med afsæt i genrepædagogik
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Efter Karl Henrik Flyums modeller
WORKSHOP 2, Gribskov Kommune, 2017
”Teknologi forandrer praksis – og praksis forandrer teknologi”
Naturfag.
v. Heidi Funder, Lars Henriksen og Lasse Taagaard Jensen
Eksempel på tekst 1 som skal bearbejdes
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Velkommen til fagligt samspil
Føj gerne andre emner til, hvis de synes mere relevante for dig.
Test er en del af livet - hvilke krav kan vi stille?
Præsentationens transcript:

Faglige begreber – faglige redskaber, fra hverdagssprog til fagsprog Hvordan kan vi undervise, så eleverne udvikler deres hverdagssprog til fagsprog? Med udgangspunkt i: Grubletegninger, 3 kolonne notat, klassifikation og foldebøger arbejder vi med elevernes sproglige udvikling. Maria Wandahl & Michael Stender Lotte Ellegaard Fryndesholm Skole Anette Petersen Hørup Centralskole Bo Johannsen Sønderskov-Skolen Malene Meier Anne T. Novrup Katrine Ardal Anette O. Jäger Gråsten Skole Laila Hellesøe Ahlmann Skolen Susanne M Hansen

Når eleverne begynder i skole, bliver de flersprogede Når eleverne begynder i skole, bliver de flersprogede. Hverdagssprog og fagsprog. ”At bruge sproget i skolens fag er fundamentalt forskelligt fra at bruge sproget i relationer hjemme og i fritiden” – Ruth Mulvad, sprogpædagog. ” Der er ingen, der vokser op med fagsprog som modersmål” – Helle Tobiasen, lærer Lillebælt-Skolen ”Fagsprog er fremmedsprog, som eleven udvikler fra deres hverdagssprog” – Mette Mellerup, Sølyst-Skolen

Eleverne skal opnå sproglig bevidsthed vha. lærerens sproglige opmærksomhed Sproglig opmærksomhed er en forudsætning for faglig læsning – skrivning Faglig læsning – skrivning er alle læreres ansvar, så eleverne bliver kompetente sprogligt, føler sig dygtige i fagene og kan lide at lære

Det er faglærerens opgave at kende de sproglige træk, der er kendetegnende for faget, for at kunne støtte eleverne i at tilegne sig fagets sprog og tekster. faglæreren skal være inde i: fagets kernestof fagets sprog, ordforråd og begreber teksttyper, der optræder i faget læseforståelsesstrategier og notatteknikker, der er relevante og understøtter en sproglig udvikling i fagene Faglæreren skal kunne. hjælpe eleverne med at udvikle et mundtligt og skriftligt fagligt ordforråd. være en støtte i elevernes sprogtilegnelse. hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål. tydeliggøre for elever, hvilke ord og begreber der er centrale og hvordan de skal forstås i den konkrete faglige sammenhæng

Pyh 1

4 fra Lærerens fagsproglige værktøjskasse Før-faglige ord og Fagbegreber Klassifikationer Sprogbrugstavler Nominaliseringer FØR – UNDER – EFTER – (kopiark)

1. Før-faglige ord og faglige begreber Eks.: ”Enzymer spalter og nedbryder maden” Snak lige: Hvad er hvad i fht. klassetrin?

”Enzymer spalter og nedbryder maden” ”Spalter og nedbryder maden” er førfaglige ord. Enzym er et fagord. Førfaglige ord er ikke en ordgruppe, men et ordforråd, som eleven skal kende betydningen af for at kunne arbejde tilfredsstillende med fagordene og fagterminologien. Førfaglige ord er ikke fagbundne. Hvis læreren antager, at eleverne kender de førfaglige ord, og de ikke gør det, vil det gå ud over elevernes læring. De vil ikke forstå undervisningen.

Fagbegreber - Faglærerens domæne  Eks. Aktantmodel, Trigonometri, Energiomsætning, biotop, fotosyntese, Kovalent binding, Intertropiske konvergenszone, Tallinje, spejlning, chance, hypotese, brøk, ligning, Antonym, tillægsord, adjektiv, eventyr, sprogligt virkemiddel, personkarakteristik.... Elev Strib Skole – FFF-prøven - Michael Stender: ”Den Intertropiske Konvergenszone, som også kaldes ITK, ITCZ eller Kalmebæltet, dannes i området omkring ækvator, hvor Nordøstpassaten fra den nordlige halvkugle møder Sydøstpassaten fra den sydlige halvkugle. I dette område vil det være udbredt med regn- og tordenbyger pga. den kraftige opvarmning”.

Eks. på Redskaber i fht. før-faglige ord og Fagbegreber To-kolonne og 3 kolonne notater Viklekort Ordkendskabskort, FagOrd-bøger Eva-krydsord Concept cartoon – grubletegning Mindmap og begrebskort Foldebøger

Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber To-kolonne og 3-kolonne notater

Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Viklekort http://www.gratisskole.dk/?mod=dokument&id=2530#

Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Ordkendskabskort, FagOrd-bøger Øvelse Ordkendskabskort https://fessorsforum.dk/hent- materiale-ordkendskabskort/ Ordbog https://fessorsforum.dk/hent-materiale-matematik-ordbog/

Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Eva-krydsord

Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Concept cartoon – grubletegning Forklaring og eksempler: http://www.houseofscience.dk/opslag/grubletegninger-concept-cartoons/

Udleveres

Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Mindmap og begrebskort https://www.youtube.com/watch?v=SuTjjoL63BA

Kilde: Clio.online Program til at lave mindmap/begrebskort digitale: Skoletube, mindmeister https://www.mindmeister.com/769427905?t=7vWlV0Fffp

Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Foldebøger

https://www.facebook.com/foldebog/ https://www.facebook.com/foldebog/videos/1944554995661654/?t=29 https://www.facebook.com/foldebog/videos/1944554995661654/ https://dansk0-2.gyldendal.dk/laerer/laereren_overblik/understoettende_undervisning/uu_idebank/foldeboeger

Øvelse Husbogen m. klassifikation

2. Klassifikationer Elev 5. kl. – Mette Mellerup: ”Er hvor man har et overordnet ord i den øverste kasse. som for eksempel kunne være muskler og så skriver man i de nederste kasser, hvad ordet kan opdeles i. Under de nederste kasser kan man skrive flere stikord til ordet i kassen”. Elev 7. kl. – Mette Mellerup: ”Den nemmeste måde at få overblik over sin viden”. Program til at lave klassifikation: Skoletube, mindmeister: https://www.mindmeister.com/769427905?t=7vWlV0Fffp

hierarkisk gruppering af ikke faglige ord og fagbegreber (baseret på fælles træk). Skaber overblik og gør notatmængde mindre. Eksempel: Natur & teknologi – dyr, planter Matematik – geometriske Figurer Dansk - ordklasser

Øvelse: Foldebog – Husbogen m. klassifikation

PYH 2

3. sprogbrugstavler Eleverne skal med faglærerens hjælp flytte sig fra hverdagssproget til fagsproget. Faglæreren skal strække elevernes sprog - både det mundtlige og skriftlige sprog

Elev, 4. klasse - Mette Mellerup: ”Se der kommer underafkølet nedbør ned fra skyerne. I hverdagssprog kalder vi det regn”.

Tilrettelæggelse af dialoger i klasserummet faglæreren skal give mulighed for at ”strække” elevernes sprog i klasserumsdialoger HVORDAN ? Sæt tempoet ned- så den enkelte elev får tid til at tænke LYT til det, eleven siger, tag tråden op og omformuler, så sproget trækkes i en mere faglig retning Hæng sprogbrugstavler op i klassen – med hverdagssprog og fagsprog

Øvelse: UV-idé – fra hverdagssprog til fagsprog Prøv i dit næste emne-forløb at hænge en ”sprogtavle” op i faglokalet. Præsenter forløbet/emnet og lad eleverne skrive ord, de forbinder med emnet på kort. Præsenter igen med et par eksemplariske hverdags- og fagord. Sæt dem på tavlen. Lad eleverne placere deres ord på tavlen. (deres sproglige førfaglige billede). Undervisning (sproglig opmærksomhed undervejs) Senere i forløbet og/eller til sidst – skal eleverne forholde sig ordene på tavlen. Er de placeret rigtigt? Kan man blive enige om at flytte nogen? (Deres nu faglige billede). Denne sproglige evaluering kan laves som en kombination af CL-strukturen ”quiz og byt” og en klassegennemgang. danne grundlaget for at eleverne laver et skriftligt produkt.

4. Nominaliseringer ”Nominaliseringer er verber, som skifter ordklasse til substantiver eller adjektiver, ofte ved tilføjelse af endelserne –ing,-ion eller –else, som fx udvandring, affolkning, forstørrelse, elektrificering eller befolkningstilvækst. Man kan sige, at nominaliseringer er ord, som indeholder ”en hel sætning”, i et enkelt ord, som en ”ting” eller et begreb. Samtidig sker der det, at begrebet bliver abstrakt og den/de konkrete aktør(er) bliver ”usynlig” (hvem har fx gjort hvad, og hvilke processer gemmer sig i:”afvanding af vådområder”?)”.

Pyh 3 Ovenstående indgår i arbejdet med faglig læsning og skrivning Kontakt for at få et oplæg på skolen