kommunikationskompetence Sprog og kommunikation i naturfagene

Indhold Kommunikationskompetencen FFM Sprogets rolle i naturfag og naturvidenskabens særlige sprog Den faglige dialog i et undersøgelsesbaseret klasserum - forskellige didaktiske modeller Derewiankas snegl Forskerføtter og leserøtter Paula Rogovin

Hvorfor er det sproglige så vigtigt? ”At udvikle talt og skreven literacy indenfor et bestemt fag er ikke kun en nøgle til at klare sig godt i test inden for bestemte emner, men det er også (…) nøglen til effektivt at kunne tilegne sig viden” ( Pauline Gibbons, 2009)

Historisk udvikling af naturfag

Kommunikationskompetencen i natur/teknologi

Kommunikationskompetencen i fysik/kemi, biologi og geografi

Ikke alle typer ord er lige svære Niveau 1 navneord eksempler 1.1 Fagspecifikke ord Atmosfærisk luft, petriskål, burette, frøhvide, kimplante reagensglas   klassifikationssystemer Solsystem, frøplante, korsblomstfamilien, stjerner, magmabjergarter Niveau 2 procesord Temperaturstigning, fordampning, smeltning, iltes, Temperaturstigning, fordampning, smeltning, spiring Kan ikke defineres ved direkte iagttagelse Lysprocesser, fusion Niveau 3 begreber Med forskellig betydning i hverdag og naturvidenskab Energi, kraft, salt, fotosyntese, klorofyl, respiration, Celle Niveau 4 Matematiske ord og symboler  a, å, p

Sprogets rolle i undervisningen i naturvidenskab Sprog som mål: Læring af naturvidenskab er at lære naturvidenskabens særlige sprog, ord, talemåder, genrer og registre Sprog som middel Til læring: elevernes meningsskabelse sker i sproget Kommunikations-middel i undervisningen

Naturvidenskabens forkærlighed for nominalisering Nominalisering = at omdanne en ”handlende agent” + verbum til navneord/en kompakt nominalgruppe F.eks. Lyset falder ind… -> lysindfaldet… Prøv evt. at omskrive til en mere elevvenlig form uden brug af nominalisering ”Energiomdannelsen er forbundet med en temperaturstigning af kølevandet og intensiveret fordampning. Vanddampens energiindhold i form af termisk energi transformeres efterfølgende via turbinesystemet.”

Samtale-mønstret Inkvisition/IRE (fx Rowe, 1974, Lemke 1992) Initiering Strukturering (læreren) Ofte spørgsmål fra læreren) ….(wait-time 1) 2. Respons (elev) …(wait-time 2) 3. Evaluering (læreren) Wait-times typisk 1 sek – eller mindre!

Ventetid der virker (Mary Budd Rowe, 1974) Længere elevsvar (fra 3 til 28 ord i gennemsnit) Færre elever svarer forkert Svarende bliver kvalitativt bedre, mere spekulative og mere argumenterede ud fra evidens Eleverne begynder at lytte til hinanden (fremfor blot til læreren) Eleverne stiller flere spørgsmål og kommer med mere produktive forslag (fx til forsøg) Læreren stiller færre spørgsmål Læreren stiller mere varierede og ofte mere åbne spørgsmål Lærernes forventninger til tidligere stille og langsomme elever blev mere positive

Naturvidenskabelig undervisning med fokus på sprog som læringsredskab Giv tid/rum/anledning til, at eleverne kan tale, skrive, diskutere, hypotetisere m.m.om faglige ideer Brug af spørgsmål til eleverne: Spørgsmål: åbne, autentiske spørgsmål. Rettet mod forklaring, argumentation… Giv tid – til omtanke, nabo-drøftelse m.m. (Rowe’s studier af Wait-time) Undgå triadisk (I-R-E) dialog Bevidst brug af flere repræsentationsformer (Dolin)/multimodalitet (Kress) Skrivning som et særligt kraftfuldt individuelt tænkeredskab (Emig, Britton) Kobling mellem hverdagssprog og videnskabssprog (Solomon) Eksplicitér kriterier for god forklaring, argumentation, rapporter…(Gilbert, Osborne, Sutton)

Planlægningsmodel Derewiankas snegl Beverly Derewianka udviklede Sneglen for bl.a. at kunne svare på disse to spørgsmål: ”How to get language out of ’the language block’ and into the curriculum? How to promote purposeful interaction between speaking, listening, reading and writing?” (Derewianka 2004:81)

Den inderste ring – felt (field/indhold), handler om skiftet fra hverdagsviden til skoleviden: Fra hverdags viden (common sense) om et eller andet fx sten i naturen eller ”tekstens særlige hvad” à mere akademisk viden à mere teknisk og generaliseret viden og endelig til à abstrakt og metaforisk viden om ”sagen” Den mellemste ring – relation (tenor), handler om elevernes, elevens og lærerens roller: Eleven starter som opdager, observatør og rapportør af feltets ”hvad” (CL) à Lærling à Samarbejdspartner (CL) à Uafhængig forfatter/informeret kritiker. Læreren modellerer og støtter - skifter rolle fra guide à medudforsker à koordinator à demonstrerende ekspert à konsulent. Dvs. mere og mere ansvar overlades efterhånden til eleven. Den yderste ring – måde (mode), handler om sproget: Fra usystematisk hverdagssprog der følger konkret handling til læring om hvordan viden om ”sagen” præsenteres i mundtlig form og skriftligt i feltnoter, referat eller måske mindmaps - stilladseret læsning og skrivning ->Klassificeringsaktiviteter -> fremlæggelser og diskussioner ->analyser -> øget kontrol med det skriftlige udtryk så eleven til sidst mestrer at skrive fagligt i den ønskede teksttype og ikke mindst kan reflektere over proces og produktion samt fremtidigt brug af tilsvarende fremstillingsform.

Oplevelse Handling Faglig skrivning konstruktion Faglig læsning dekonstruktion Fastholdelse rekonstruktion Undersøge transformation

Forskerføttermodellen

Paula Rogovin  https://urskola.se/Produkter/164727-Jakten-pa-det-demokratiska-klassrummet-Manhattan-New-School Hun omsætter John Deweys ´learning by doing´ - teorier om erfaringsdannelse og tænkning - til konkret skolepraksis og er meget optaget af, hvordan man kan danne og uddanne børn til demokrati og gøre dem til kritisk tænkende og socialt bevidste samfundsborgere. Rogovins undervisning baserer sig på og tilrettelægges med afsæt i børnenes spørgsmål. Hun relaterer til de faglige mål og inddrager fagfaglige elementer undervejs i børnenes udforskningsproces, således at fagenes mål og planer tilgodeses.

Arbejdsformer og metoder Viden kan søges fra mange forskellige informationskilder såsom fagbøger, ordbøger, skønlitteratur, poesi, aviser, musik, kunst, mad/fødevarer, emballage, personer, internettet, teaterstykker, plakater etc. Denne viden kan have varierede udtryksformer (Rogovin, 2001).

”Sprogtræning, dansk som 2 ”Sprogtræning, dansk som 2.sprog og naturfaglig forståelse” - Elever fra Herstedlund skoles overbygning: 8.Y og 8.X. Gode råd: Fra lærer og pædagog til lærer og pædagog: ”Sproglig opmærksomhed er væsentlig, især i naturfagene, hvor der traditionelt ikke har været arbejdet så meget med dette emne. Man opnår de bedste resultater, når der arbejdes med mindre grupper.” Fra pæd. udviklingskonsulent til lærere og pædagoger: ”Det er mødet mellem de 2 professioners kompetencer, der gør samarbejdet ligeværdigt. Lærere og pædagoger skal være sammen i et team evt. årgangsteam om at planlægge og evaluere undervisningen. Logistikken kan være svær men er nødvendig. Ydermere er det vigtigt at koordinere og definere den enkeltes rolle i samarbejdet”.

Litteratur og links Derewianka, B. (2004): Rocks in the Head - Children and the Language of Geology Genrepædagogik –og andre nye veje i læse-og skriveundervisningen. Hans Reitzel 2016 : ”Vilde med sten: Indskolingsbørn på opdagerfærd i geologiens sprog” (oversættelse af Derewiankas originale artikel ”Rocks in the head”. VIA-Systime/Hans Reitzel 2016 Rowe, M.B. (1986): Wait time – When Slowing Down May be a Way of Speeding Up! Journal of Teacher Education, 37, s. 19-25. Shool Science and Mathematics Association Wellington, J., Osborne, J. (2001): Language and Literacy in Science Education. Open University Press, Buckingham Undersøkende naturfag ute og inne – Forskerføtter og leserøtter. Udgivet af Naturfagsenteret, 1/2010 http://www.naturfagsenteret.no/binfil/download.php?did=6470 Links http://www.avestergaard.com/didaktisk-design.html Mette-Maria Rydén:Tillæg til oversættelse og kapitler i bogen Genrepædagogik –og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. En skematisk udgave af ”Sneglehusmodellen” http://www.mettemariaryden.dk/upl/website/sneglehusmodellen/TillgTOMTskematilplanlgningafegneforlb1.pdf Samlet didaktisk skema over undervisningsforløbet ”Rocks in the head”/dansk oversættelse: ”Indskolingsbørn på opdagerfærd i geologiens sprog”. Skemaet er en gengivelse af sneglehusmodellen sat på skema http://www.mettemariaryden.dk/upl/website/sneglehusmodellen/Tillgtilkap.3og4Didaktiskskemaoversneglehusforlbet.pdf Forskerføtter og leserøtter http://www.naturfagsenteret.no/prosjekt/vis.html?tid=2075868 Manhattan New School, Paula Rogovin. Produktionsår:2011 Längd:28:03 Tillgängligt till:30 juni 2017 https://urskola.se/Produkter/164727-Jakten-pa-det-demokratiska-klassrummet-Manhattan-New-School