Progression sprogbaseret undervisning

Præsentationer af emnet: "Progression sprogbaseret undervisning"— Præsentationens transcript:

1 Progression sprogbaseret undervisning
0. – 6. klasse Et udviklingsarbejde – startet i Køge

2 Ønske Alle elever ved slutningen af 6. klasse (i dansk) har viden om og kan anvende de teoretiske tekstaktiviteters sproglige mønstre og strukturer Men Hvad skal indholdet være? hvordan skal progressionen være?

3 Tekstaktiviteter og genrer
anmeldelser – interview – breve – nyhedsreportager – artikler – hjemmesider – rejseguider – logbøger – analyser – fortolkninger – fysikrapporter – kommentarer – undervisningsmaterialer – rapporter

4 Tekstaktivitetens formål
At berette At gengive et handlingsforløb i den rækkefølge, det er sket (kronologisk) At instruere At få andre til at rekonstruere en begivenhedsrække som resulterer i et bestemt produkt At beskrive og informere At beskrive et fænomen i forhold til et system og at ordne det efter en bestemt logik, en taksonomi At forklare At forklare et fænomen: dets udvikling og årsagerne til det At argumentere At overbevise nogen om et standpunkt gennem uddybning af en tese at gøre rede for et synspunkter og overbevise andre om at det er et godt synspunkt At fortælle (narrativ) At underholde ved at fremstille et problem som skal løses

5

6 Et eksempel Fortælle om en fælles oplevelse. Personlig beretning
0. klasse Fag: emnerne – oplevelser som er tæt på eleven fx en tur i zoo med klassen Sprogligt mål: eleven kan mundtligt rammesætte (orientering) en historie ved at inddrage – hvem, hvad og hvornår. I starten med hjælp fra lærere eleven kan lave kronologien i en historie/oplevelse gennem billeder

7 Tekst viden Tekst sammenhæng Tekst struktur Personlig beretning Mundtlig beretning om egne oplevelser og hørte fortællinger Grammatik og ordkendskab Tekst og afsnit Sætningsåbnere Omstændigheder tid I går Forbindere Så, da, bagefter Sætningsåbnere(thema) Emne: navne, personlige deltagere, stedord, Omstændigheder: omstændigheder Titel Orientering Hvem, hvad og hvornår Begivenheder Personlig kommentar Lydfil indsættes Sætningsstruktur: Enkle sætninger der kan indeholde omstændigheder Processer: Materielle: Mentale: Relationelle Datid Omstændigheder: Tid Sted Årsag Nominalgruppe:

8 Stilladseret læring Eleverne lærer at beretninger anvendes til at dele personlige oplevelser med hinanden. Beretninger fortæller, hvad personer gjorde og hvad de synes om det. Eleverne identificerer ord som viser hvem, hvornår, hvor, hvad og hvorfor – sætter scenen/rammen i forskellige bøger og historier, En tilgang/oversigt med piktogrammer kan anvendes som støtte til genfortælling. HVORNÅR Elevernes billeder af begivenheder opstilles i kronologisk rækkefølge og eleverne kan skrive små undertekster som passer til billederne/eller sætte udarbejdede sætninger under billederne. Elevernes får en skabelon som de kan sætte billederne ind i. De begrunder deres valg ved samtale om, hvilke tidsord og forbindere som passer bedst som sætningsbegyndere. De kan skrive enkle sætninger om tid og sted.

9 Forløb i min uddannelse

10 Udarbejde undervisningsforløb
Undervisningsforløbene skal være sprogbaserede Det betyder, at undervisningskonteksten skal inddrages

11 Hvilke tekstaktiviteter (genrer) er typiske for dit fag?
Viden om tekster Hvilke tekstaktiviteter (genrer) er typiske for dit fag? Hvordan og hvornår vil du lære eleverne disse teksters struktur? Hvordan forbindes tekstens elementer? Hvordan er tekstens emne bundet sammen og struktureret? Viden om sproglige mønstre Hvilke sætningsstrukturer skal eleverne kende og kunne bruge? Kan eleverne genkende og anvendelse, fx: Forskellige forbindere Sprog der gør deres tekster beskrivende eller spændende. Forstå tekster Viden om tekstaktiviteter Viden om sproglige mønstre Viden om ord og begreber Viden om visuelle design Literacy Viden om visuelle design Hvilke visuelle elementer i tekster støtte eleverne i at skabe den bedste mening? (f.eks diagrammer, tabeller)? Hvilket sprog og færdigheder skal eleverne have for at fortolke og anvende disse visuelle elementer til at bygge deres ideer? Viden om ord og begreber Hvilket fagspecifikt ordforråd har eleverne brug for at udtrykke abstrakte begreber og ideer præcist? Hvordan kan eleverne støttes i at forstå og vælge passende ord? Skrive tekster ©Ruth Mulvad Grethe Kjær Jacobsen Efter South Australian Curriculum 2013

12 Tekst i kontekst Kontekst Tekst ©Ruth Mulvad rm@imquam.dk
Grethe Kjær Jacobsen

13 Principper for sprogbaseret læring
Organisere aktiviteterne ud fra teksten: struktur og indhold Brobygning mellem elevsprog og fagsprog Progressionen i aktiviteterne: kæde af sprogbrugssituationer fra elevsprog til fagsprog Stilladsering af elevers sproglige udvikling Den viden som opbygges skal være synlig Elevernes aktive og fælles opbygning af  viden  Positioner eleverne primært i initiativrolle

14 Brobygning er… Winnie Østergaard
©Ruth Mulvad Grethe Kjær Jacobsen

15 ...at komme over kløften Winnie Østergaard
©Ruth Mulvad Grethe Kjær Jacobsen

16 Sprogbrugssituationer
Sprog som               Sprog som                                Sprog som                            Sprog som  ledsagelse til           kommentar                               rekonstruktion                  konstruktion handling                                                                                                                       og refleksion  ©Ruth Mulvad Grethe Kjær Jacobsen Winnie Østergaard

17 2. princip: Sprogbaseret undervisning er stilladseret sproglig udvikling
INGEN BLIVER SPURGT OM NOGET SOM DE IKKE HAR ADGANG TIL AT VIDE ©Ruth Mulvad Grethe Kjær Jacobsen

18 - en kæde af sprogbrugssituationer
Winnie Østergaard ©Ruth Mulvad Grethe Kjær Jacobsen

19 International Conference on Education, Diversity and Excellence
Mål: lære at læse en informerende fagtekst Kommunikationsmåde Læse Tale Rammesætte situationen Trin i undervisningssituationen Klassesamtale om oplevelse med emnet Tale om teksten Læse teksten Genfortælle oplevelsen – lave mindmap Lave ordlister Undersøge  oplevelsen med emnet Samtale om tekststruktur Fælles læsning af teksten Repetition af hvordan man danner rækkefølge Selvstændig læsning af teksten Udvise kontrol John Polias’ model ©Ruth Mulvad Grethe Kjær Jacobsen Efter John Polias john Polias:

20 Men tekstaktiviteter og kontekst er ikke nok
Sprogmodellen skal inddrages Genre og tekstaktiviteter anvender forskellige sproglige ressourcer Når undervisnings forløbene er udarbejdet, skal de tjekkes i forhold til sproglige ressourcer – har vi haft fat i alle ?

21 Appraisal