Anerkendende pædagogik

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Advertisements

EVALUERING AF LÆREPLANER SNULLERNE Krop og bevægelse.
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Inklusion Helhedssyn på børn Anerkendelse, ressourcesyn og arbejdsfællesskaber Psykolog Jakob Freil,
Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN.
Skole- og praktiksamarbejdets betydning for elevens læring - i skolen og i praktikken SUSANNE KAJBERG – TEAMLEDER SOSU FYN REILA FROST – UDDANNELSESKOORDINATOR.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Folkeskolereformen en god skole skal gøres endnu bedre Velkommen til et nyt spændende skoleår på Vibenshus Skole Forældreinformation om FSR – lærernes.
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
Kandidatspeciale Klinisk Biomekanik Institut for Idræt & Biomekanik.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Karrierelæring på egen krop
Fordybelse i et projekt
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Instruktion til mødeledere
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Præsentation Flakkebjerg Efterskole. Hvad er det for et sted?
INTENSIV GRUPPEVEJLEDNING - et kursus på 8 dage
Oplæg om metoder Vejle 14. Januar 2010.
Det gode skolelederliv - vilkår for god skoleledelse
45. Konflikthåndtering Indhold: Man får redskaber til at tackle konflikter med forældre på kanten, i en anerkende og nedtrappende facon. Du vil lære,
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Team 1a Thyra, Charlotte, Poul
Skriv ansøgning 10 gode råd.
Dannelse og ledelse Formidlingschef Berit Anne Larsen, SMK
Professionsidentitet og teori/praksis
FÆLLES målstyring i matematik
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
- Fælles forståelse af kerneopgaven
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Kommunikation - trykstil
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat Overraskelse (kl )
Personlighed og Kompetencer
SUMO - analyse.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Tendenser i forældresamarbejdet
og frivillige/ufrivillige
Kulturmetropolen Festival & Events 2.0.
Teopæd og den afsluttende opgave
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
Dialogmøde d.9.april Samarbejde om læring – folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen.
Demokrati og medborgerskab
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
«Livets Ord» Februar 2019.
Naturen i Viborg Kommune - det Grønne Råds temaaften om Viborg Kommunes natur Onsdag den 30. januar 2019 kl i Viborg Musiksal, Gravene.
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Introduktion af CV og ansøgnings kurset
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
Lektion 1-2 i Blok 8 Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin
Introduktion til Jobsøgning & Kommunikation kurset
Overvej spørgsmålet. Interview en makker.
Præsentationens transcript:

Anerkendende pædagogik 1.bx 2014-2015

Hvad er det? At anerkende kan både betyde at påskønne og at acceptere. Det har været en udfordring at finde en præcis definition, men et sammenkog giver: At anerkende kan både betyde at påskønne og at acceptere. At påskønne positive ting At acceptere udfordringer Anerkendende pædagogik kan bidrage til at skabe et miljø, hvor der arbejdes med - og bygges videre på forskelle, frem for at benægte at forskellene har betydning. Ærlighed i den personlige kommunikation 16.3.2015 Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen

Kendetegn Kendetegn ved en anerkendende kultur: mangfoldighed kreativitet og innovation kort vej fra idé til handling gå-på-mod rum for udvikling prioritering af de menneskelige processer Ærlighed 16.3.2015 Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen

Fra mangeltænkning til ressourcetænkning: http://www. lederweb Fra mangeltænkning til ressourcetænkning: http://www.lederweb.dk/ Strategi/Organisationskultur/Artikel/94647/9-grundprincipper-i-anerkendende-ledelse 16.3.2015 Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen

Hvorfor? - At øge fokus på muligheder og styrker, frem for at fokusere på mangler og fejl. - en præcisering af hvordan man styrker relationen mellem kursist og lærer i den nye lærerrolle. - Vores kursister er reelt meget forskellige, og det kunne være spændende bevidst at arbejde med at gøre det til en fordel - Anerkendende kommunikation kunne måske også bruges i det fælles klasserum, og på den måde kunne nogle af gevinsterne ved de individuelle samtaler måske trækkes med ind i klassen? Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen 16.3.2015

Hvordan arbejder vi med anerkendende pædagogik? - ved kaffemøde med klassen lagde vi specifikt vægt på, hvad vi/klassen kan gøre i fællesskab, fremfor hvilke regler kan vi nedlægge (f.eks. i forhold til, hvor meget og hvordan man kommer for sent). - to runder individuelle samtaler, med udgangspunkt i alt det, som fungerer og derudfra talt om områder for udvikling. - Grundet teamets forskellige andre udfordringer har vi ikke fået arbejdet med anerkendende pædagogik i det omfang vi havde håbet på. Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen 16.3.2015

Hvad har vi opnået? Det er jo altid svært at svare på, idet man ikke har mulighed for at prøve den samme klasse med de samme mennesker endnu en gang med en anden tilgang. Vi mener selv at have øvet os på at sige tingene som de er. At tage udgangspunkt i den konkrete situation der er, og se på hvordan den reelt kan forbedres. Tonen er god kursisterne i mellem i 1.bx. Om det skyldes arbejde med anerkendende kommunikation fra lærernes side er et åbent spørgsmål . Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen 16.3.2015

Hvad har vi ikke opnået? Vi har reelt ikke arbejdet super-systematisk med anerkendende kommunikation. Men vi har været enige om, at det var et interessant område, og noget vi havde lyst til at arbejde med. 16.3.2015 Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen

Refleksioner Anerkendende kommunikation er ikke tydeligere/klarere end de redskaber, vi allerede havde. Det er stadig luftigt og flyvsk, hvad det egentlig vil sige i praksis – men det understreger dog respekten for den enkelte som vigtig. Vi kan se i litteraturen, at anerkende ikke (kun) betyder at være positiv, men også at være autentisk, ærlig og troværdig med respekt for den man taler med og dennes autonomi.  Vi har diskuteret, hvordan man kan sætte grænser, markere normer o.lign, på en anerkendende måde – det er ikke udfordrende at være anerkendende, der hvor det hele fungerer, men at finde en anerkendende måde at gå til situationen på, når det ikke fungerer er vanskeligere.    Hvad er det nye? Kunne man spørge Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen 16.3.2015

Muligt videre arbejde Man kunne evt. tilrettelægge et fagligt forløb, som bevidst trak på kursisternes forskellige kompetencer, så alle fik mulighed for at opleve, at de bidrager til fællesskabet.   Man kunne skrive gode spørgsmål og indgangsvinkler ned til, hvordan man kan tage den svære samtale med en kursist på en anerkendende måde. 16.3.2015 Teamet for 1.bx: Christina Johansen, Anne Værnholt Olesen, Bente Dalsgaard/Lone Bentzen