Peter Henrik Raae, IFPR, SDU1 Professionelle elever.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Når lærere samarbejder med forældre
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Undervisningsplanlægning
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Forældremøde X årgang.
Fremtidens skole Gruppe 5.
- fortsat midt i en flekstid?
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Hvad der er vigtigt for børns læring
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Klasseledelse og cooperativ learning
Ledelse og menneskesyn
Kvalitet Latin ”Qualitas” betyder beskaffenhed, art eller egenskab. At noget har den egenskab, der passer til de opgaver, det skal bruges til. I mødet.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Peter Hasle Hvordan kan man internt arbejde med at udvikle arbejdsmiljøledelsessystemet og overkomme begrænsningerne.
Uddannelsesparathed - hvad er det
Teo.pæd. og den afsluttende opgave
Anerkendelse af kompetencer - motivation til kompetenceudvikling
- Hvad kan I forvente som forældre?
Pædagogisk brug af test – Et systematisk review
Lærermiddelkultur(er)?
At gøre evaluering til videns- og erfaringsopsamling
Deltager- og problemorientering i Kriminalforsorgen Workshop periode 2.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Rosborg Sciencegymnasium Danske Sciencegymnasier 10. marts 2006.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Sociale kompetencer Og Undervisning i fag
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
4.lektion: Hypoteser og evaluering 4 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Danmark i verden” baseret på kapitel 2 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Planlægning, proces og evaluering
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Efteruddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse før reformen Eksterne faglige kurser Kurser for hele faggrupper Skolebaserede kurser Pædagogiske.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Ka´du klare det? Dialogredskab - Krav i arbejdet HR Arbejdsmiljø, O&P 2015.
Skolelederforeningens årsmøde 24. oktober 2013 v/adjungeret professor, tidl.kommunaldirektør Jens Christian Birch Hvor går ledelsen hen? fri agent Jens.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven Vi forebygger stress sammen.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 6 – Kontaktpersonsfunktionen Undervisere:
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Stxstudentereksamen.
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Evaluering af valgfag I NOrd
TEMA 6 Præsentation: Sælg idéen
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Selvevaluering i lokale U91 27/3-2009
Fra komfortzone til læringszone
Lederlivsundersøgelse 2015
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Faglige forudsætninger – 8. klasse
Præsentationens transcript:

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU1 Professionelle elever

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU2 1.Hvor kommer kompetencebegrebet egentlig fra? 2.Hvad gør kompetenceorienteringen ved relationen mellem undervisningens aktører? 3.Professionalisering på godt og ondt!

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU3 1. Hvor kommer kompetence- begrebet egentlig fra?

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU4 Fra kvalifikation til kompetence Industriproduktion og vidensproduktion Kvalifikation og kompetence

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU5 En kompetencedefinition: Kompetence er kapaciteten til at sammenføre kvalifikationer fra forskellige kvalifikationsområder med henblik på at løse relevante problemer i deres givne sammenhæng Med udgangspunkt i Finansministeriets personaleuddannelsesskrifter

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU6 2. Hvad gør kompetenceorienteringen ved relationen mellem undervisningens aktører?

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU7 Kompetence kan man ikke undervise i. Kompetencer udvikles sideløbende med undervisningen under indflydelse af den måde, hvorpå undervisningen tilrettelægges En ny relation mellem lærere og elev

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU8 Ændrede elevroller Eleven som Pog eller discipel Elev Kompetent studerende ”Lær det!” ”Lær det – men kritisk!” ”Lær det – og lær, hvordan du lærer det!"

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU9 Ændrede lærerroller: Læreren som kateket og skolen som ubestridelig autoritet Læreren som diskussionsparter og skolen i en dobbeltrolle Læreren som facilitator og skolen som kritiserbart faciliteringsrum

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU10 Den vanskelige, vanskelige autoritetsrelation!

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU11 Nye og traditionelle unge Udfordrings- orienterede Trygheds- søgende Identifikaton Projektion De stille piger m/k Mønstereleven BrokkerneProfessionelle?

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU12 Reformens implicitte elev – den professionelle? ”Eleverne skal […] udvikle […]evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.” Bktg § 1 Fokus på ’selvbesluttende arbejdsformer’ (problemorientering) lange arbejdsrytmer (projektorganisering) evaluering frem for vurdering

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU13 3. Professionalisering på godt og ondt

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU14 Vores undersøgelse: Forskellige unge Provinsgymnasiet: ”Fri os fra al den medbestemmelse – sig hellere til os, hvad vi skal!!” Det kreative storbygymnasium i mellemlagsområdet: ”Tænk at vi har så mange muligheder – men det er så stressende!!” Storbygymnasiet i flergenerations- akademikerområdet: ”Det manglede da bare!!”

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU15 Vores undersøgelse 800 elever i 2.g i elever i 2.g i 2007 er stillet samme spørsmål

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU16 Vores undersøgelse Spørgsmålene: a. Jeg er god til at planlægge mit arbejde b. Det er let for mig at overskue mine arbejdsopgaver c. Jeg vil helst arbejde alene d. Jeg har vanskeligt ved at nå det hele e. Jeg prioriterer mit arbejde, så jeg når det vigtigste først. f. Jeg har fundet nogle i klassen, som det er godt at arbejde sammen med g. Jeg laver altid mine ting i sidste øjeblik. h. Jeg er god til at lade som om jeg har læst. i. Jeg er tilfreds med min arbejdsindsats

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU17 Vores undersøgelse Tallene peger på, at eleverne ikke er bedre til at planlægge det er vanskeligere for dem at overskue deres arbejde de har mere travlt de er en smule bedre til at prioritere. flere laver tingene i sidste øjeblik, flere er de gode til at bluffe lidt flere er tilfredse med deres arbejdsindsats. lidt flere foretrækker at arbejde alene, kun få har fundet nogle, det er godt at arbejde sammen med

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU18 Tre tolkningsmuligheder: Dur reformen ikke? Er kravene blot blevet større – og eleverne derfor scorer lavere? Er det os, der ikke har forstået, hvad den professionelle elev er for en fisk?

Peter Henrik Raae, IFPR, SDU19 Sennett om den gode medarbejder kendetegnet ved ’bærbare sociale færdigheder’ og en taktisk forholden sig til sine neværk – evnen til at involvere sig kun tilstrækkeligte: ”Den gode medarbejder er også kendetegnet ved distance. Man skal have evnen til at træde tilbage fra etablerede forhold og dømme om, hvordan de kan ændres.” (Sennett 1999:122) Richard Sennett (1999): Det fleksible menneske. Eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning