R OBUSTE VOKSNE – ROBUSTE BØRN Ledere og AMR Faglige tilgang med fokus på pædagogiske mål og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø lovgivning og ansvar Vision og.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Advertisements

29. april 2014, Albertslund Kommune
EVALUERING AF LÆREPLANER SNULLERNE Krop og bevægelse.
Kulturforandringer i Børn og Unge Kulturforandring i hele Børn og Unge Hvad går det ud på? Kulturforandring i Område Skanderborgvej og Viby lokaldistrikt.
Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
Den pædagogiske assistentuddannelse En uddannelse til fremtiden Oplæg v. Vibeke Nielsen Den 23. juni 2009.
Arbejdsmiljø Lovgrundlag: Lov om arbejdsmiljø i Grønland Lovbekendtgørelse nr 1048 af 26 oktober 2005 og Lov nr 1382 af 23. december 2012 Samt tilhørende.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Socialtilsyn Midt SL februar Socialtilsyn Midt – hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer, at der.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten, Alkoholkoordinator Alkoholbehandlingen, Kolding Kommunes Misbrugscenter, Elvej 2a, 6000 Kolding
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Eva Thune Jacobsen, strategisk sundhedskonsulent Lasse Rye Rasmussen, idrætskonsulent Borgermødet på Tibberupskolen 16. marts 2011 Børn, bevægelse og læring.
Kommunalstyrelsesvedtægt og økonomisk styring. KANUKOKA Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat Stiftet 24. juli 1972 ” Foreningens formål er at varetage.
Fysisk nedslidning - et arbejdsmiljøproblem Temamøde 23. oktober 2007 i anledning af EU arbejdsmiljøuge 2007 v. Vibeke Andersen Specialkonsulent.
EVALUERING AF LÆREPLANER SKRUPSAKKERNE Barnets alsidige personlige udvikling.
Forældremøde om motorik og sprog. PROGRAM Velkommen Sammenhængen mellem motorik og sprog Cafésamtaler Fælles afrunding.
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
A RBEJDSMILJØ OG BØRNS SELVHJULPETHED GÅR HÅND I HÅND Læring for børnene i Stjernestunderne Opmærksomhed på eget arbejdsmiljø De fysiske rammer og brug.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Løfte – og bæreteknik ved ukurante produkter og emner
AULA.
Præsentation af resultaterne fra
AMiR 3 – 2016 Torsdag d. 22. september 2016
Online arbejdsmiljøuddannelse
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
ARBEJDSMILJØ.
Integration af arbejdsmiljøfaglige elementer i transportuddannelserne
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Voksenansvar overfor anbragte børn og unge Afværgehjælp
Voksenansvar for anbragte børn og unge Registrering og indberetning
Antal besvarelser: 52.
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Børnebakkens Indsatser
Arbejdsmiljørundering /tjeklister
Voksenansvar for anbragte børn og unge Alarm- og pejlesystemer
Søfartslovgivning og skibsadministration
Sundhed på 1. Hovedforløb 2013
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt

Jobrettede samtaler På rådgiverniveau
Inklusion i Folkeskolen
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Rygsmerter Information og øvelser
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat Overraskelse (kl )
Tendenser i forældresamarbejdet
God start – godt arbejdsmiljø EU’s arbejdsmiljø-uge i Uge 43
Perspektivskifte Arbejdsmiljøloven Op
Ledelsesevaluering.
Rolle og arbejdsområder
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
arbejdspladsvurdering (apv) februar – 13. marts 2019
MENSTRUATION OG TRÆNING
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Undervisningsplanlægning
Velkommen til halvårsmøder i MED maj 2019
Sundhed i Aabenraa Kommune
Præsentationens transcript:

R OBUSTE VOKSNE – ROBUSTE BØRN Ledere og AMR Faglige tilgang med fokus på pædagogiske mål og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø lovgivning og ansvar Vision og pædagogiske tilsyn Samarbejde, kommunikation, formidling og motivation af kolleger/medarb ejdere Forældresa marbejde og barnets stemme Redskaber til organisering

A RBEJDSMILJØLOV OG BEKENDTGØRELSER Arbejdsmiljøorganisationen i kommunen har det overordnede ansvar for, at arbejdet bliver udført sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt Medarbejderne skal oplyses om ”farer” ved det daglige arbejde. Kultur og normer Indretning og rammer Organiseringen af arbejdet

A RBEJDSMILJØORGANISATIONEN HAR ANSVARET FOR STRATEGISKE OG OPERATIONELLE OPGAVER : Årlig arbejdsmiljødrøftelse § 9. Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne 1.tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, 2.fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller, 3.vurderer, om det foregående års mål er nået og 4.fastlægger mål for det kommende års samarbejde. (AT-vejledning)

A RBEJDSMILJØORGANISATIONENS STRATEGISKE, DVS. OVERORDNEDE OPGAVER Stk. 2. Opgaverne består i at: 1.Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 2.Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. § 9. 3.Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom. 4.Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 5.Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, jf. § Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. 7.Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden. 8.Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici. 9.Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne. 10.Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf. § Sørge for udarbejdelse af en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen. 12.Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted.

A RBEJDSMILJØORGANISATIONENS OPERATIONELLE, DVS. DAGLIGE OPGAVER § 18. De operationelle, dvs. daglige opgaver udføres af arbejdsmiljøgruppen inden for den del af virksomheden, som arbejdsmiljøgruppen dækker, jf. dog § 11. Stk. 2. Opgaverne består i at: 1.Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 2.Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 3.Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 4.Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov. 5.Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 6.Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. 7.Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. 8.Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget. (Arbejdsmiljøviden.dk)

Er jeg bevidst om min egen interesse i og rolle på området og hvordan det påvirker indsatsen ?

VISION PÅ D AGTILBUDSOMRÅDET Visionen for Hjørring Kommune er at præsentere et Dagtilbudsområde, der er robust, udviklende og med høj faglighed, og som kan skabe en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig opvækst Faglighed ift børns læring og udvikling og medarbejderes refleksion over dette Sikre børns trivsel, læring, udvikling og sundhed Støtte selvtillid, selvværd og livsglæde sund og aktiv livsstil med udfordringer og kropslige aktiviteter

Arbejdsmiljø og børns selvhjulpenhed går hånd i hånd Hvorfor gør vi som vi gør? Hvad er det pædagogiske mål?

U D FRA ”.. EN TRYG, GOD OG INDHOLDSRIG OPVÆKST..” H VILKEN BETYDNING HAR DET FOR ET BARN AT VÆRE SELVHJULPEN ?

ERGONOMIPYRAMIDEN Brug mest fra bunden og mindst fra toppen

T YPISKE GENER OG SKADER 50% smerter fra lænd 40% smerter fra nakke/skuldre 30% smerter fra håndled/fingre Typiske skadesindberetninger Hvordan forholder I jer til dem og hvordan forebygger I at lignende sker?

SLID AF RYG Gentagne løft Tunge løft Bananstilling (foroverbøjninger) Vrid Pludselige, uforudsete belastninger Naturlige aldersforandringer

R YGSØJLEN … Fleksibel Knogler Diskusskiver Ledbånd Krumninger Nerver

U DEN VÆGT

M ED VÆGT

RÆKKEAFSTAND

LØFTETEKNIK Forbered løftet: Er der god plads, er der ro, er døren åben, er tøjet fundet frem Kom så tæt på barnet som muligt, så der bliver en lille rækkeafstand og løft i niveau Få barnet til at hjælpe, forbered det på at nu løftes det og brug barnets naturlige bevægemønster Stå stabilt og bøj knæ (fodtøj/påklædning) Boykot bananen - løft med ryggen i sikringsstilling Brug lår og baller, når arbejdet kalder De 3 ”næser” i samme retning. Undgå at vride i ryggen mens du løfter. Drej kroppen ved at flytte fødderne. Giv dig god tid. Et roligt tempo mindsker risikoen

HJ Æ LPEMIDLER … Hjælpemidler hjælper kun, hvis de er let tilgængelige og indarbejdet i arbejdsrutinen! Idrætsvuggestuen Ajax

HJÆLPEMIDLER Hvilke hjælpemidler har vi? Hvordan anvendes de? Afprøve? Vedligeholdelse?

SELVHJULPENHED OG SANSEMOTORISK UDVIKLING KRONEN: kognitive funktioner såsom hukommelse, koncentration og opmærksomhed ….. STAMMEN:De 18 grundbevægelser: Kravle, Løbe, Klatre, Snurre, Skubbe, Krybe, Balancere, Trække, Vippe, Svinge, Hoppe, Gå, Gribe, Springe, Kaste, Trille, Gynge, Hinke Grundlege: indre drevet, fælles for alle børn RØDDERNE: Et fundament og en forudsætning for en sund og positiv udvikling. Stimulering og integrering af de primære sanser. labyrintsansen (balancesans), taktilsansen (hudsans) proprioceptive sans (muskel-ledsans)

” HELLIGE " PÆDAGOGISKE TIMER En stor del af hverdagen i en daginstitution er forudsigelige situationer og handlinger og derfor et godt sted at se på stimulering af børns udvikling og arbejdsmiljøet i sammenhæng Ofte bruges energi på at tilrettelægge og overveje pædagogiske aktiviteter mellem kl 9 – 11. Forskellige metoder anvendes og stunderne dokumenteres ift forældrene, pædagogiske tilsyn.. STJERNESTUNDER og læringsmål.

STJERNESTUNDER Garderobe (tøj af/på) Pusle Måltider Barnevogn Klapvogn Legeplads Omsorg/trøst Oprydning Småløft

V ÆLG EN STJERNESTUND OG GÅ IGENNEM REFLEKSIONSSPØRGSMÅLENE SPECIELT PÆDAGOGISKE MÅL. H VORDAN KAN I ARBEJDE MED STJERNESTUNDER HJEMME I INSTITUTIONEN ?

P Å EN SKALA FRA 1-10, I HVOR HØJ GRAD PRIORITERER VI SÅ AT TÆNKE BØRNS SANSEMOTORISKE UDVIKLING IND I ALLE STJERNESTUNDERNE I HVERDAGEN ?

S TYR DIN HJÆLPERREFLEKS … S TYR DIN HJÆLPERREFLEKS … Hver gang du hjælper et barn, med noget som det godt kan selv, fratager du barnet mulighed for input og erfaring…. …forældre og pædagoger ”snyder” børn for motorisk læring ved at sætte hjælperrefleksen på autopilot... Lise Ahlman, Psykolog

Stimulerende ”underhjælp ” Hjælp til selvhjælp Omsorgsfuld hjælp Overhjælp Omklamring/umyndiggørelse Magtanvendelse For lidt hjælp = svigt

I NDRETNING AF ARBEJDSPLADSEN : Hvordan udnyttes pladsen i rummene? Er der plads til at indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger? Er inventaret hensigtsmæssigt udformet og placeret? Tekniske hjælpemidler hjælper kun, hvis de er let anvendelige og indarbejdet i arbejdsrutinen! Udnyttes uderummet optimalt?

R EDSKABER : Løftevejlederskema: Psykiske forhold Planlægning og organisering stjernestunderFysiske forhold ( hensigtsmæssig indretning,hjælpemidler,pladsforhold..) Ergonomiske forhold (rækkeafstand,foroverb øj,byrde,vrid,hyppighed, udgangsstil.) Styrker børns.. Modtagelse Garderobe Måltidet

V INKEVOKSEN PÅ DØREN …….

O RGANISERING OG P LANLÆGNING AF ARBEJDET : Hvordan gøres det og hvorfor? Medfører det uhensigtsmæssige belastninger? Kan tingene gøres på en anden måde? Hvem gør hvad hvornår? Undgå tom ventetid. Børn fylder liv og aktivitet i ventetid. Giv mulighed for selvhjulpenhed (små kander, placering i børnehøjde, tid til at kunne selv)

ERFARINGER … Prioritering fx på p- møder løftevejledning Opstartssamtaler forældre Se på vaner og rutiner Fastholdelse af nye rutiner Hvordan introduceres nye medarbejdere/vikarer Netværk på tværs Få fokuspunkter

F ÆLLES INVESTERING Fælles investering for at ændre på vaner Kræver prioritering i hverdagen Enighed og aftaler Vaner/roller Forandringsmodstand Kan og skal opgaver

F ORMIDLING OG MOTIVATION I PERSONALEGRUPPE / KOLLEGER Fokuspunkter – for mange informationer forvirrer Motiveres forskelligt om ift til pædagogiske læringsmål eller ift sig selv Vanen har ingen logikker – alternativ og kreativ indsats om emnet Humor fremfor moralisering fx lave motto, sang, Tiden som faktor Struktur og organisering om hvem gør hvad og hvornår Bevidst om at ændringer kan virke truende Kultur omkring fx omsorg…

Hvordan motiverer vi kolleger/medarbejdere? Hvad går vi hjem og gør i morgen og hvad tænker vi mere fremadrettet?

D EN RØDE TRÅD Hvordan ser jeg/vi se sammenhængen mellem vores overordnede vision i Hjørring kommune, arbejdsmiljølovgivningen og vores ansvar her samt vores pædagogiske praksis og pædagogiske mål? Hvordan formidler jeg/vi den røde tråd til forældrene? Til personalet?

H VAD SIGER BØRNENE TIL STØRRE SELVHJULPENHED ?