Studietid på Roskilde Gymnasium Liv Fernley Schoppe.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Advertisements

Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
HJERNE TALENT XPERIMENT AATG.DK Virkning (effekt på lang sigt) Resultater (umiddelbar effekt på kort sigt) OutputsAktiviteterRessourcer Udfordringer/problemer:
NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE.
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Greve Gymnasium Skemalagt elevtid Forsøg med start i skoleåret Forsøget omfatter hele skolen: -Alle fag med skriftlig dimension -Alle lærere og.
Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Mål med projektet  - at eleverne i høj grad får den bekendtgørelsesfastsatte.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Oplæg ved Jacob Friis Kjærgaard Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative.
Hold balancen med et stærkt og velfungerende familieliv Workshop Balancekonference, Region Syddanmark, August 2010 Lisbeth Fruensgaard.
Studietid på Roskilde Gymnasium Liv Fernley Schoppe.
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Løft og lær Flerfaglig og virtuel skriftlighed Rammeforsøg A: Fleksibel anvendelse af uddannelsestid og elevtid.
Jeres produkt er i eksamenslokalet Din præsentation skal gemmes på j-drev + usb/papirudgave som ekstra sikkerhed Eksamenstiden er 30 minutter,
Kandidatspeciale Klinisk Biomekanik Institut for Idræt & Biomekanik.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
STX Uddannelse.
Ungdommens Folkemøde
Modul 2.
Fordybelse i et projekt
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Studieretningsprojektet
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Læseløft Syd og ”Den sproglige Dimension”
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Studieretningsprojektet
Undervisning og formativ feedback
Projekt Ny Skolehverdag EUC Nordvest
Forberedelse til eksamen
Eksamen er den flittige elevs fest… ER IKKE EN TEST AF JER..
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Elevernes evaluering af grundforløbet
PORTFOLIO i skriftlig biologi
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Det gode møde i folkeskolen
Adjunkt Hanne-Lene Hvid Dreesen
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Anerkendende pædagogik
Skriv ansøgning 10 gode råd.
ÅRHUS AFDELING.
FÆLLES målstyring i matematik
Historien om Ib Madsen er skrevet af: Mette Eike Neerlin
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
Adgangskrav til ungdomsuddannelserne 2019
”Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har”
Formål Emne & produktkrav Tidspunkt Aflevering Sygdom & snyd Pjecen
VISIONSSEMINAR – PÅ VEJ MOD STRATEGI 2022
Innovationsforløb Modul 3 ©
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Personlighed og Kompetencer
Inklusion af mænd og drenge i uddannelse i Region Sjælland
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Sådan bruger du præsentationen
Skolebestyrelsesmøde
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Skrivedag 3: Fra skriftlig opgave til mundtligt oplæg
Skriftlig og mundtlig feedback Camilla Jürgensen, Heidi Andersen
dho- og sro-evaluering
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Undervisningsplanlægning
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Værktøj 8: Supervision og sparring
Præsentationens transcript:

Studietid på Roskilde Gymnasium Liv Fernley Schoppe

Hvor er vi nu? Vi har samlet den skemalagte daglige undervisning og det skriftlige arbejde i en fælles pulje, studietid, hvor den skriftlige elevtid er lagt ind i undervisningen Det vil sige, at vi har integreret faglig undervisning og skriftligt arbejde, så eleverne laver deres skriftlige arbejde på skolen sammen med deres faglærere Eleverne tilbringer mere tid på skolen med hjælp og sparring og til gengæld mindre tid hjemme på egen hånd med skriftlige opgaver

Hvordan er vi kommet hertil? At skrive for at lære Skriftlighed som læring/erkendelsesmiddel Fagligt fællesskab – også om det skriftlige Ny skriftlighed & bilag Skrivegruppe 2010 Faggruppedage på Søfryd 2010 Pædagogiske dage & faggruppedage 2011 (-2016) Forsøgsklasse Rammeforsøg med omlagt elevtid

Hvordan er vi kommet hertil? ”Det er rigtig fedt at man kan få hjælp af læreren.” ”Feedback fra klassen er fedt!” ”Fedt at forsvare sine ting mundtligt.” ”Det er fint at få hjælp af lærere, jeg ikke kender.” ”Det kommer generelt rigtig meget an på læreren”: ”Jeg har sku’ bagt kage til jer, unger!” ”Man skal gå hjem med en følelse af, at man har fået noget ud af det.” ”Det hjælper socialt.” ”Det fungerer bedst, hvis læreren er til stede. Vi får jo ikke hjælp, hvis vi bare overlades til os selv.” ”Ros motiverer rigtig meget. Hvis jeg får at vide, at jeg har gjort det rigtig dårligt, får jeg ikke lyst til at skrive den næste opgave.” ”Mellemfeedback fungerer godt, det er helt fantastisk, så ved du, hvad du skal gøre.” Fokusgruppeinterviews 1-klasser

Hvor er vi? 1g Stort set al studietid er skemalagt Eleverne har skema fra hver dag (onsdag fra ) I efteråret er der 8 moduler, der lægges i studieværkstedet til arbejde med nv I foråret er der 8 moduler, der lægges i studieværkstedet til arbejde med matematikopgaver

Hvor er vi? 2g Vi indfører et nyt begreb: Individuel studietid Moduler der lægges i studieværkstedet til arbejde med skriftlige opgaver Der er ikke mødepligt til individuel studietid – modulet godskrives, når opgaven afleveres Individuel studietid svarer til ca. 50% af elevtiden

Individuel studietid 2g FagElevtidModulerTid Dansk25812 Engelsk A Samfundsfag A45812 Matematik B Sprog A451624

Hvor er vi? 3g Individuel studietid svarer til ca. 80% af elevtiden

Hvordan er vi kommet hertil? Et fokusgruppeinterview med 3 2g-klasser har vist, at alle elever (uden undtagelse) er positivt indstillet overfor studietid De opfatter det som en stor hjælp, at der er en lærer til stede, og de er også glade for fællesskabet om det skriftlige arbejde Eleverne henter eksempler på velfungerede praksisser fra hele fagrækken

Hvordan er vi kommet hertil? De fremhæver flere former for respons og feedback, som de er glade for: muligheden for at sparre med læreren og hinanden i løbet af timerne, moduler og skriveprocesser, der er klart og stramt strukturerede, delafleveringer (”man lærer altså mere ved delafleveringer”) og respons imellem delafleveringer og hurtig respons i det hele taget samt gruppeafleveringer i forbindelse med studietid

Hvordan er vi kommet hertil? Vores 2g-elever fremhæver også afgrænsning af skolearbejde og fritid som en fordel ved studietiden, fordi de får skrevet flere af deres opgaver på skolen Eleverne påpeger behovet for koordination både af afleveringer og individuelt studietid og klarhed over de mange nye begreber Eleverne henter eksempler på velfungerede praksisser fra hele fagrækken og fra en lang række faglærere, så de gode eksempler er derude

Hvordan er vi kommet hertil? ”Skrivemoduler har helt klart aflastet mig her i 2.g. Vi har haft mange skriftlige opgaver, og det har hjulpet, at man har fået afsat tid i skolen, hvor man også har mulighed for at spørge læreren.” ”Skrivemodulerne har været en kæmpe hjælp. Jeg arbejder rigtig godt i skolen, og synes at det er motiverende og inspirerende, at man både har kammerater og lærer at snakke med, når man skriver.” ”Det har givet muligheden for selv at disponere sin tid, hvilket naturligvis kan være både positivt og negativt.” ”Det har været rart at kunne få vejledning under skriveprocessen, da man derfor følte sig bedre rustet til afleveringerne derhjemme.” ”Det er rart at have tid til afleveringer i skolen, hvor man kan arbejde sammen mm. Der er også tid til at slappe af hjemme, da man kan afgrænse sit arbejde til at sige, man laver det man kan i skolen, og så er det godt nok. Hvis afleveringer ligger op af hinanden, kan det dog have modsat virkning.” ”På en måde. Det kan også stresse mig mere hvis jeg ikke kan koncentrere mig i skolen, så har jeg bare mere at lave efter skole men stadig flere timer.” Evaluering i 3 2g-klasser

Hvor er vi? Beskriv hvilke former for feedback som fungerer godt ift. det som du skal lære i faget? Skriftlig feedback med mulighed for opfølgning og spørgsmål Beskriv hvilke former for feedback som ikke fungerer godt ift. det som du skal lære i faget? F.eks. på skriftlige opgaver kan kommentarerne blive for uoverskuelige, hvis ALLE fejl udpeges. Prioriter gerne jeres dårlige feedback Hvordan kan man fremadrettet benytte den feedback man modtager i senere skolearbejde? Få værktøjer af lærer til forbedringer i stedet for kun fejl 1j om feedback

Hvor er vi? Grundlæggende mener gruppen, at studietid er godt – det er godt, at læreren er tilstede, mens eleverne skriver og kan give feedback i processen Eleverne skriver mere og arbejder mere sammen – alle arbejder med grupperapporter Der er større fokus på at lære at skrive. Eleverne lærer, når de skriver – det er vigtigere end feedback. Der arbejdes med retteark til rapporterne, så eleverne kan rette hinandens rapporter Der arbejdes med test og kortere afleveringer for at kunne give skriftlige karakterer Der arbejdes også med selvevaluering – læreren opskriver de faglige mål, og eleven vurderer i hvor høj grad de er opfyldt Der rettes fokuseret, men rettemængden er stadig stor, og der mangler tid til at bedømme den enkelte elev Opsamling på faggruppesamtaler – biologi

Hvor er vi? Der er naturligvis en tidsfaktor, som kan være en udfordring. Man skal være bevidst om rettestrategier. En af de store udfordringer er karaktergivningen. Hvordan kan man give karakter, når man har hjulpet eleverne med at rette fejl? Men man ser alligevel fejl, når man hjælper eleverne i den omlagte tid. Udfordring både at skulle være vejleder og bedømmer. Det bliver let til en konflikt mellem det formative og det summative. Test i timerne (som i matematik)? Der er behov for at udvikle prøver, som giver mening (fx de nye spanske og franske eksamensopgaver). Opsamling på faggruppesamtaler – 2.fremmedsprog

Hvor er vi - & hvor skal vi hen? Når elevtiden er omlagt til tilstedeværelse, betyder det, at læreren anvender mere af tiden til at være sammen med eleverne i elevtiden med vejledning/coaching mv Der er altså stadig tid til at læreren kan rette, kommentere og evaluere opgaver Men studietiden indebærer også, at vi skal arbejde med at udvikle nye former for rette- og evalueringsformer Og det er svært at lægge praksis om

Hvor skal vi hen? Transversalt studie af feedback & formativ respons på Roskilde Gymnasium Netværks- og interventionsprojektet ”Faglighed og skriftlighed” v. Peter Hobel/SDU: ”De explorative analyser af skrivekulturerne på skolerne giver et forskningsblik på, hvordan forholdene er på skolen. Gennem at bruge vores metodik og vores modeller, kan man analysere sig frem til, hvordan skrivekulturerne er. Dvs. at man kan tale om dette forskningsmæssigt baseret og ikke alene ud fra rygmarvsfornemmelser og erfaringer. Med udgangspunkt i analyserne kan man diagnosticere, hvilke didaktiske udfordringer man står overfor.”

Spørgsmål?

Spørgsmål Hvad er jeres vision med den omlagte elevtid? Hvordan skaber man reelle, varige forandringer? Hvordan holder man fokus på visionen? (uden at blive spist af ressourcer og logistik) At skrive for at lære Skriftlighed som læring/erkendelsesmiddel Fagligt fællesskab – også om det skriftlige